Hermed en invitation til at besøge den nye have ved træhuset i Jelling 🙂 Anledningen er, at foreningen Vild med Vilje arrangerer Vild Havedag – hvor alle med en vild have, stor eller lille, kan byde inden for. Som det hedder i deres opfordring:

Formålet er at få udbredt og formidlet alt det vilde, der til hverdag er gemt bag hække, hegn og plankeværker i haver og på private grunde.

Haven i Jelling er jo slet ikke færdig anlagt, så der skal måske lidt god vilje til, for at se, at det er en vild have 🙂 Den minder stadig noget om en byggeplads, hvor håndværkerne lige er blevet færdige. Men det har nu ikke forhindret mig i at tilmelde mig arrangementet. Jeg synes idéen er god – at man enten kan åbne sin have for gæster, eller komme på besøg i andre vilde haver.

den 15. juni kl. 13.00 inviterer vi inden for 🙂 Jeg fortæller lidt om mine små projekter – som måske ikke alle er vilde – men så præget af genbrug og naturens egne materialer. Og viser, hvad lykkes og hvad er gået mindre godt. I en åben og ny have er planter og træer udsatte, der er ikke meget læ til at skærme dem.

Så mine bønner, som skulle kravle op af stativet og fylde det ud – de har lang vej endnu 🙂

Og den lange periode uden vand, har også udfordret haven. Men det gælder til gengæld os alle sammen. Men i en vild have, så gror noget til trods for at det ikke har regnet længe. Det er i sig selv jo også fascinerende.

En vildfaren rapsplante er landet på toppen af en bunke jord. Den er nu velkommen, den lyser op og fylder da lidt.

Du er meget velkommen til at komme indenfor og se det, der er 🙂 Og er du interesseret i huset, og det at bygge i træ – så fortæller vi også gerne om det 🙂 Tilmelding er ikke nødvendig. – Men det er muligt at tilmelde sig her Der vil også være en kop kaffe og et stykke kage, som kan nydes på den nye terrasse 🙂

Måske ses vi ? Det ville være mega hyggeligt 🙂

God weekend.

Jette