Jeg har i mange år nydt et glas portvin og har også adskillige flasker liggende på køl 🙂 Så det har stået højt på ønske-rejselisten at komme en tur til portvinens hovedstad – Porto i Portugal.

Nu er ønsket blevet indfriet, Ole og jeg var en lille uges tid i byen. Og fløj derned – jeg ved det godt 🙂 Ikke så bæredygtigt, men det må være denne gang.

Byen er placeret med Douro-floden, som snor sig lige ned gennem byen. Den ene side blev i 1996 optaget på Unescos verdensarvliste for kultur. Så her mødte vi masser af smalle gamle gader, malede kakler og overdådigt udsmykkede kirker. Den anden side af byen rummede til gengæld alle de mange portvinshuse – de lå næsten som perler på en snor.

De to bydele er forbundet med ikke mindre end seks broer – den mest berømte var tydeligt inspireret af Eiffeltårnet – det var da også samme arkitekt, der stod bag begge bygningsværker.

En storbyferie byder på mange skridt – og mange forskellige indtryk. Blandt andet et stop i en park, hvor der var tretten grinende mænd placeret rundt omkring.

Et andet kuriosum var byens Mc Donald. En gammel cafe blev i 1996 til verdens flotteste Mc Donald. Hele facaden er beklædt med dybt røde kakler. Så selv om jeg ikke var meget for det, så måtte vi drikke en kop kaffe på stedet 🙂

En storbyferie er også meget mad 🙂 Og Porto overraskede med flere gode grønne cafeer og restauranter.

Og den historiske: Majestic. Jeg kendte den ikke i forvejen 🙂 Den er rigt udsmykket med udskæringer, spejle og engle. Det var på denne cafe, forfatteren til Harry Petter bøgerne sad og udtænkte det helt særlige univers, der udfoldes i de romaner.

Vi fik lækker kage og dejlig portvin – så det var mindeværdigt besøg.

Udsigtspunkter var der mange af. Byen er virkelig kuperet, men naturligt nok, når floden er centrum, så går alle gader jo nedad. Og tilsvarende opad, når man vil væk fra floden. Så vi fik gået meget – men også slappet af, og nydt at være hjemmefra.

Men som altid også skønt at komme hjem igen 🙂

God søndag.

Jette