For nylig tog Ole og jeg endnu en gang turen ud forbi Egtvedpigens grav. Vi besøgte den for nogle år siden, men nu er udstillingen og området blevet opgraderet og indviet på ny her i maj 2026. Og den var virkelig et besøg værd.

Den var blevet meget mere publikumsvenlig og især børnevenlig. Der var meget at røre ved, gå igennem og lege med. Og gode pladser til at sidde og nyde sin medbragte mad.

I udstillingsbygningen kunne man både se og røre ved det stof, som Egtved pigens tøj var lavet af. Og det var virkelig imponerende hvor blødt uldstoffet var. Jeg tror, jeg havde forventet noget groft som sækkelærred 🙂 Men nej, det var blødt og lækkert. Nederdelen bestod af utallige snoede snore, som var bundet sammen forneden og foroven og stykket var så langt, at det kunne slås to gange rundt om livet. En fascinerende måde at lave en nederdel på.

Uden for var der flere stationer med info og lege muligheder. Blandet andet en snore labyrint, hvor jernstænger forestillede snorene i pigens nederdel. En anderledes måde at opleve historien på. Og historien kunne også høres – der var højtalere mange steder, som fik strøm ved at et ror blev drejet rundt og så fik fortællingen liv. Det er altså smart, synes jeg.

Legepladser og mulighed for at bevæge sig tog udgangpunkt i historien – så der var udskårede dyr og figurerer, gamle træstammer og forhøjninger, som kunne bestiges.

Det er Vejlemuseerne, der blandt andet står bag tilblivelsen af Egtvedpigens verden. Og som de skriver i deres folder: “Egtvedpigen har ventet 3400 år på jeres besøg. Rigtig god fornøjelse!”

Og det kan jeg kun give dem ret i – vi havde en hyggelig tur dertil.

God weekend.

Jette