For noget tid siden lavede jeg selv et lille højbed – fandt brædder, der var i overskud efter husbyggeriet, og siden skruer og boremaskine, og så fik jeg samlet et lille højbed. Ganske okay, i mine egne øjne 🙂 Det kan i hvert fald udfylde sin mission – at være værested for min lille blåbærbusk.

Oprindelig var planen, at det var de to store buske (gaver fra rejsegildet), der skulle stå i det lille bed – men det ville blive for trangt i længden. Så nu bliver de plantet direkte i jorden.

Højbedet, og det at lave det selv, er den ene del af dette projekt. Det andet er at forsøge at lave surbundsjord selv. Blåbærbuske kræver surbundsjord – og altså spagnum. Og det er problemet. For spagnum bliver udvundet af højmoser, som er en truet naturtype. Og det tager naturen virkelig mange år at skabe spagnum. Og samtidig udleder det co2, når det bliver udvundet og gravet op.

Så jeg vil gerne undgå at bruge købt spagnum. Og jeg har læst på nettet, at man godt kan lave sin egen spagnum – så det prøver jeg. Og tænker samtidig, at blåbær, der vokser ude i skoven, de står jo ikke med rødderne i købt spagnum, så der må være en udvej 🙂

Og derfor har jeg nu lavet en “lasagne” af jord/grus/sand og så fyrrenåle, grankogler og visne blade. Og fyldt det lille højbed op – og vandet det. Og så må tiden vise, hvordan det arter sig.

Og mens mikroorganismer arbejder under overfladen, så har jeg plantet min lille blåbærbusk oven på det hele 🙂 Og vil spændt følge med på dens videre færd.

Det er da spændende 🙂

God mandag.

Jette