Jeg nyder de lyse morgener 🙂 Eller lysere, for der er jo noget tid til at solen står op før alle andre – men det er nu rart at kunne fornemme, at lyset vinder frem.
Og kommer frem, det gør tulipanerne også. Mens vi venter på, at alt bliver bare lidt grønnere 🙂
Konfirmanderne satte i efteråret tulipanløg på kirkegården – og de er også kommet op. Så nu står der små spidser, som fortæller, at her er noget på vej 🙂 Og de når forhåbentlig at springe ud til deres konfirmation i maj.
Også i den meget bare have ved huset, er der kommet små skud frem. Jeg satte ved juletid nogle tulipanløg, og var lidt spændt på, om de kunne nå at få fat og komme i gang. Men de står nu vældig godt og jeg glæder mig til de springer ud. De bringer lidt liv til den meget bare og stenede jord, der er ved huset 🙂
Påsken nærmer sig, og det er tid til at få fundet lidt påskepynt frem. Det bliver nu ikke så meget i år, der går meget tid med byggeriet – det er der fokus mest er.
Men lidt blomster i en krukke bliver det til, og så har jeg også en del krukker med tulipanløg – og de kommer også vældig godt op. Det er da en fest 🙂
God tirsdag.
Jette
Skriv et svar