I aftes var jeg, sammen med min svigerinde, til strikkeforedrag. Det har jeg aldrig været før – men det var rigtig interessant.

Marianne Isager var fortæller og formidler, og det gjorde hun rigtig godt.

Hun fortalte om tendenser i strik gennem 4 årtier – og gjorde det med udgangspunkt i hendes eget store arbejde med at udvikle og beskrive strik. Jeg har aldrig strikket nogle af hendes opskrifter, men nu er der blevet bestilt en bog på biblioteket, som skal hentes, så mon ikke der skal forsøges med en opskrift derfra 🙂

Tidligere så har det at strikke jo været noget alle bare kunne. Men i Mariannes univers, så var strik kunsthåndværk. Og de mange smukke mønstre og specielle teknikker kræver helt sikkert sin kvinde, for at komme igennem sådan en opskrift.

Hun henter inspiration mange steder fra – så langt væk fra som Peru og Japan. Og som en lille kuriositet – så var hun faldet over mønstrene i dæksler (der ligger på veje og fortove). Dem havde hun fotograferet og lavet om til fine mønstre – som mest blev brugt på maskuline sweatre.

Og en anden pudsig ting – alle tilhørerne i aftes (tror jeg) var kvinder. Men i Peru, da er det kun mændene der strikker, hvorimod kvinderne væver. Ja, sådan er verden jo forskellig med forskellige kulturer 🙂

Jeg har før skrevet om, at jeg synes det er vigtigt og godt at komme ud og høre noget, der kan berige ens liv. I december er det julekoncerter, der kan bibringe en en pause og bringe skønne toner til sind og tanke.

Men et foredrag med et levende menneske i øjenhøjde – det er også godt. Jeg har før skrevet lidt om foredrag med Søren Ulrik Thomsen og Anders Agger. Alle sammen interessante på deres måder.

God onsdag.

Jette