Måned: oktober 2018 Side 1 af 3

Det var en del af planen, da Peter holdt fødselsdag i sidste uge, at vi også skulle besøge Aros. Vi nåede det, men tiden var knap.

Heldigvis er der mulighed for at købe årskort med rabat, når man har været inde på Aros. Så det skal der helt sikkert købes 🙂

For det er bare et skønt hus at gå rundt i. Fascinerende arkitektur, skønne rum og spændende – og provokerende – udstillinger.

Sidst jeg var på Aros var med mine konfirmander – en virkelig god tur, som jeg ved de stadig kan huske.

Vi så den store dreng – han er altid et besøg værd. Imponerende godt lavet, med utrolige detaljer.

Målet var denne gang at se “Helte og heltinder”. Det levede også op til forventningerne – så meget, at indtrykket fik sit eget afsnit i min prædiken i går:

Vi så masser af malerier, der var malet af
en kvindelig kunstner Agnes Slott-Møller, som levede i slutningen af 1800
tallet. Vi gik gennem smukke sale med billeder af Dronning Dagmar, Niels
Ebbesen, Margrethe den første og mange andre store og prominente
personligheder. Mennesker, som alle har haft stor betydning i historien.

Men efter at have set dem, så
sluttede udstillingen med, at vi, der var på besøg, selv kunne tegne vores helt
eller heltinde. På et hvidt papir i mandshøjde, kunne man tegne omridset af sig
selv, og så tegne eller skrive om sin helt. Jeg fik nu ikke lavet noget billede
– men det var da tankevækkende, sådan selv at kunne beskrive eller male sin
helt eller heltinde. For jeg var faktisk i tvivl om, hvem det er! Når jeg ikke
lige havde en i tankerne, tror jeg, at det er fordi jeg begynder at tænke alt
for meget over, hvem det nu kan være. Tænke på for og imod, hvad skal
vedkommende stå for, hvilke værdier skal repræsenteres, hvilken holdning skal
træde tydeligst frem osv.

I det lys, kan det godt være lidt
tankevækkende, at Jesus griber et barn og sætter det midt i disciplenes kreds –
se, det er det største i Guds rige. Det har vi godt af alt blive mindet om. At
det umiddelbare, det tillidsfulde, det kærlige, det uegennyttige – det er
helteværdier i Guds rige.

Vi så også en anden udstilling. Jeg blev enormt overrasket, da jeg så denne skulpturelle opstilling:

Mest fordi jeg kender den fra et hæfte, som handler om vielse og bryllup 🙂 Og jeg har altid syntes, det var lidt voldsomt og svært helt at forstå.

Det hjalp forklaringen her på. Kærligheden bærer langt – giver styrken til at fortsætte og tage næste skridt.

Vi nåede også op i regnbuen. Den er fascinerende – men faktisk mest fascinerende at se udefra. Den lyser virkelig op og kan ses fra utrolig mange steder i Århus.

Du fornemmer sikkert, at jeg synes godt om stedet 🙂 Det er rart ind i mellem at se og opleve noget helt andet end blæst og store marker 🙂 Selv om det jo altid er dejligt at komme hjem igen.

God mandag.

Jette

Det var titlen på det sang-foredrag, jeg var med til i går. Samarbejdet mellem den lokale pensionistklub og menighedsrådet fungerer fint, og et par gange om året er det menighedsrådet, der er vært. Og dermed har muligheden for at byde ind med et forslag til underholdning/foredrag/oplysning. Hvad det nu kan være.

I går var det musik og ord, der var i højsæde. Toner af Guld – et meget musikask ægtepar, som i anledning af efterårsferien havde taget deres drenge med – underholdt på fornemste vis med Matadors historie – krydret med masser af sange. Og lidt pudsigt, for man tænker jo egentlig ikke, at der er sange som sådan i Matador – måske lige bortset fra kendingsmelodien og sangen til Agnes og Rødes bryllup. Men der gemmer sig faktisk mange musikalske glimt i lydtæppet til serien. Og dem havde Helle & Dynes – som ægteparret hedder – meget flot fundet frem.

Levende og nærværende blev det hele fortalt og fremført, og vi, der lyttede med, kunne nynne med, når stroferne var nogen vi kendte.

Som et lille kuriosum, så havde de begge fået fat i “kongenålen” – som også var med i filmen. Den havde jeg nu ikke lagt mærke til. Men Helle, som i den grad havde styr på detaljerne i Matador, var god til at føje finurlige vinkler til sin fortælling.

Og samspillet mellem de to, var virkelig godt. Så det var en stor fornøjelse at lytte med.

Og der blev lyttet og hygget og nynnet med. Og drukket kaffe og spist æblekage. Helt som det skal være på en smuk efterårs eftermiddag.

Som sluttede med, at vi alle sang sølvbryllupssangen, der blev skrevet til Varnæs’ sølvbryllup. Det var næsten som at være der selv 🙂

De to drenge gik rundt og delte sangen ud – som selvfølgelig lå på et sølvfad 🙂

Det var et par hyggelige timer i Matadors univers. Og som jeg har skrevet om før – så tror jeg, det er godt at komme ud og få lyttet til noget dejlig musik en gang i mellem. Blive beriget. Og gå glad hjem.

Nu er det tid til weekend – jeg ønsker dig en dejlig en af slagsen.

Jette