Når jeg har to kirker er der også to søndage, hvor der er konfirmation. Sådan har det været fra længe før jeg kom til sognet, og det laver man ikke bare lige om på 🙂 Men fint for mig.
Fin blomst i bænkerække
I går blev de første fire konfirmander konfirmeret. Det var festligt og hyggeligt – og der var blomster, musik og klokkeringning – helt som det plejer at være. Men når det nævnes, så er det fordi, at konflikten, som stadig spøger i baggrunden, kunne have ændret på det helt normale. Men udsættelsen gjorde, at det blev, som det plejede. Nu afventer jeg så, hvordan det ser ud om 14 dage, når der er konfirmation igen.
Nu er det nu …
En konfirmation er en stor dag i de unge menneskers liv – og for den sags skyld også i deres forældres. De har alle glædet sig og gjort sig umage, for at det hele kommer på plads. Og er lidt nervøse og spændte – både unge og ældre.
I går var det faktisk mest forældrene, der afslørede det. En havde glemt at få hunden ud af bilen, inden de kørte i kirke, så hun måtte retur og sætte den af 🙂
Og en anden glemte helt at rejse sig – han blev så rørt, da det var hans datters navn, der blev læst op 🙂 (familien fik dog puffet til ham, så han kom op at stå)
Men ellers gik det hele godt. Og jeg glæder mig over, at de nu er godt på vej ud i livet. Med Guds velsignelse i ryggen.
Og er lykkelig for, at jeg er et andet sted i mit liv. Men de unge mennesker er bare så glade og forventningsfulde – fulde af gå på mod og med hjertet fyldt af drømme.
Tillykke til mine konfirmander – og til alle andre konfirmander.
God mandag.
Jette
Skriv et svar