Måned: april 2018 Side 1 af 2

Jeg har kigget lidt baglæns og undret mig over, at der ikke er bagt hveder i flere år.

Men det har en forklaring – jeg har nemlig ikke været i Danmark de sidste to år torsdag før bededag. For to år siden var det Luther og Wittenberg, det handlede om. Og sidste år var det ferie i Milano med hele familien.

Men i år er jeg hjemme. Det samme er familien, så i morgen er der inviteret til varme hveder. En hyggelig tradition, som vist er mere udbredt, end jeg lige tænker mig.

Vores nye gravermedhjælper fortalte, at hendes familie plejer at mødes og riste hveder over bål i haven. Det lyder da som en rigtig god idé. Og endnu et argument for, at der nok på sigt skal laves en bålplads på sommerhusets grund 🙂

Nu er hvederne bagt og afkølet – og smager fint som de er: Nybagte. Men de bliver gemt til i morgen, hvor de ristes og nydes med godt med smør.

Og bededag er der helt almindelig gudstjeneste. Med en prædiken inspireret af den lilla bog: Fra bønnens verden. En lille bog skrevet af afdøde biskop Jan Lindhardt. Han ville med bogen her gerne slå et slag for, at det er godt at bede en bøn til Gud. At det faktisk er en mulighed vi har fået givet, og som vi har stor gavn og glæde af at gøre brug af. At det er ligetil.

På en lidt regnvåd onsdag.

Jette

Når jeg har to kirker er der også to søndage, hvor der er konfirmation. Sådan har det været fra længe før jeg kom til sognet, og det laver man ikke bare lige om på 🙂 Men fint for mig.

Fin blomst i bænkerække

I går blev de første fire konfirmander konfirmeret. Det var festligt og hyggeligt – og der var blomster, musik og klokkeringning – helt som det plejer at være. Men når det nævnes, så er det fordi, at konflikten, som stadig spøger i baggrunden, kunne have ændret på det helt normale. Men udsættelsen gjorde, at det blev, som det plejede. Nu afventer jeg så, hvordan det ser ud om 14 dage, når der er konfirmation igen.

Nu er det nu …

En konfirmation er en stor dag i de unge menneskers liv – og for den sags skyld også i deres forældres. De har alle glædet sig og gjort sig umage, for at det hele kommer på plads. Og er lidt nervøse og spændte – både unge og ældre.

I går var det faktisk mest forældrene, der afslørede det. En havde glemt at få hunden ud af bilen, inden de kørte i kirke, så hun måtte retur og sætte den af 🙂

Og en anden glemte helt at rejse sig – han blev så rørt, da det var hans datters navn, der blev læst op 🙂 (familien fik dog puffet til ham, så han kom op at stå)

Konfirmand ikon

Men ellers gik det hele godt. Og jeg glæder mig over, at de nu er godt på vej ud i livet. Med Guds velsignelse i ryggen.

Og er lykkelig for, at jeg er et andet sted i mit liv. Men de unge mennesker er bare så glade og forventningsfulde – fulde af gå på mod og med hjertet fyldt af drømme.

Tillykke til mine konfirmander – og til alle andre konfirmander.

God mandag.

Jette

Ja, der var nu faktisk to – men det var kun den ene, der var på som oplægsholder.

Jeg var taget afsted til en salme sangsaften, hvor Lisbeth Smedegaard Andersen kom og fortalte om 12 af hendes nyeste salmer. Lisbeth Smedegaard er tidligere præst, kunsthistoriker og forfatter. (Et portræt af hende kan læses her)

En del af hendes salmer er allerede medtaget i 100 salmer. Men hun er en flittig dame, og har skrevet mange andre gode salmer.

Og det er altid en fornøjelse at møde mennesket bag ordene. At høre hendes tanker bag de mange fine billeder og beskrivelser, der dukker op i salmerne. At høre om, hvilken lejlighed mange af salmerne også er skrevet til. Og i det hele taget møde et så engageret menneske, der let og uden mikrofon i en alder af 84 år fortæller og leder aftenen – det er imponerende!

Det er ikke muligt at gengive aftenens indtryk – men her er et enkelt vers fra en af hendes vintersalmer:

En hviletid

for alt, hvad Herren skabte,

for korn og pindsvin dybt i vinterhi,

en eftertankens tid for os, der haster

de nøgne, sorte buske travlt forbi. (801 i “100 salmer”)

Enkelt og ligetil – og smukt på samme tid. Og som hun fortalte med et glimt i øjet, så var dette pindsvin, det eneste der var at finde i danske salmer 🙂

Men hun syntes pindsvinet var så dansk et dyr – det tøffede stille og roligt rundt i haver og parker, tillidsfuldt og trygt. Men blev det bange for noget fremmed, så rullede det sig sammen og viste pigge. Og om vinteren går det i hi. Et billede, der måske ligner vi danskeres levevis – er det ikke sjovt set 🙂 ?

Så i dag sidder jeg beriget med nye ord og nye salmer, og ved, at nogle skal vælges til de kommende helligdage. Skønt at få udvidet repertoiret.

Og så sidder jeg i dag og glæder mig over en buket af havens første påskeliljer – udsprungne. De har været længe undervejs 🙂

Må du få en dejlig weekend.

Jette