Jeg har kigget lidt baglæns og undret mig over, at der ikke er bagt hveder i flere år.

Men det har en forklaring – jeg har nemlig ikke været i Danmark de sidste to år torsdag før bededag. For to år siden var det Luther og Wittenberg, det handlede om. Og sidste år var det ferie i Milano med hele familien.

Men i år er jeg hjemme. Det samme er familien, så i morgen er der inviteret til varme hveder. En hyggelig tradition, som vist er mere udbredt, end jeg lige tænker mig.

Vores nye gravermedhjælper fortalte, at hendes familie plejer at mødes og riste hveder over bål i haven. Det lyder da som en rigtig god idé. Og endnu et argument for, at der nok på sigt skal laves en bålplads på sommerhusets grund 🙂

Nu er hvederne bagt og afkølet – og smager fint som de er: Nybagte. Men de bliver gemt til i morgen, hvor de ristes og nydes med godt med smør.

Og bededag er der helt almindelig gudstjeneste. Med en prædiken inspireret af den lilla bog: Fra bønnens verden. En lille bog skrevet af afdøde biskop Jan Lindhardt. Han ville med bogen her gerne slå et slag for, at det er godt at bede en bøn til Gud. At det faktisk er en mulighed vi har fået givet, og som vi har stor gavn og glæde af at gøre brug af. At det er ligetil.

På en lidt regnvåd onsdag.

Jette