Ja, der var nu faktisk to – men det var kun den ene, der var på som oplægsholder.

Jeg var taget afsted til en salme sangsaften, hvor Lisbeth Smedegaard Andersen kom og fortalte om 12 af hendes nyeste salmer. Lisbeth Smedegaard er tidligere præst, kunsthistoriker og forfatter. (Et portræt af hende kan læses her)

En del af hendes salmer er allerede medtaget i 100 salmer. Men hun er en flittig dame, og har skrevet mange andre gode salmer.

Og det er altid en fornøjelse at møde mennesket bag ordene. At høre hendes tanker bag de mange fine billeder og beskrivelser, der dukker op i salmerne. At høre om, hvilken lejlighed mange af salmerne også er skrevet til. Og i det hele taget møde et så engageret menneske, der let og uden mikrofon i en alder af 84 år fortæller og leder aftenen – det er imponerende!

Det er ikke muligt at gengive aftenens indtryk – men her er et enkelt vers fra en af hendes vintersalmer:

En hviletid

for alt, hvad Herren skabte,

for korn og pindsvin dybt i vinterhi,

en eftertankens tid for os, der haster

de nøgne, sorte buske travlt forbi. (801 i “100 salmer”)

Enkelt og ligetil – og smukt på samme tid. Og som hun fortalte med et glimt i øjet, så var dette pindsvin, det eneste der var at finde i danske salmer 🙂

Men hun syntes pindsvinet var så dansk et dyr – det tøffede stille og roligt rundt i haver og parker, tillidsfuldt og trygt. Men blev det bange for noget fremmed, så rullede det sig sammen og viste pigge. Og om vinteren går det i hi. Et billede, der måske ligner vi danskeres levevis – er det ikke sjovt set 🙂 ?

Så i dag sidder jeg beriget med nye ord og nye salmer, og ved, at nogle skal vælges til de kommende helligdage. Skønt at få udvidet repertoiret.

Og så sidder jeg i dag og glæder mig over en buket af havens første påskeliljer – udsprungne. De har været længe undervejs 🙂

Må du få en dejlig weekend.

Jette