Det er som om, der bliver længere og længere mellem bageopskrifterne her på bloggen 🙂 Det gør der også lidt i virkelighedens verden 🙂
Det skulle nu have handlet om en chokoladekage i dag, men resultatet var så mærkeligt, eller i hvert fald anderledes end forventet, så det projekt er skudt til hjørne.
Men så er der jo Den blå Avis. Den er – næsten – min foretrukne avis i øjeblikket. Jeg kigger og søger og finder ud af, hvad jeg i hvert fald ikke skal have! Og noget jeg må have 🙂
Så i går hentede Peter og jeg den fineste lille kommode. Med bambusflet på ydersiden – og en lille lugt af, at have været hengemt et stykke tid. Så nu er den kommet ind i stuen, bliver varmet op og luftet ud – så skal den nok komme til at gøre god gavn i sommerhuset. Som jo stadig er fuldstændig imaginært.
Det er lidt underligt – og som Mette sagde: “Du har da snart alt inventaret på plads – og intet hus.” Og det er også rigtig. (Jeg har jo allerede stole og skænk oa) Men jeg tror til gengæld, at når først det endelige hus er klar og byggeriet går i gang, så sker der noget. Og så vil jeg være glad for, at jeg ikke skal sidde med næsen i DBA – men blot kan læsse traileren og køre det hele ned til grunden.
Hold op, det bliver en festdag 🙂
Og godt at tænke på, på en lidt grå og støvregnende efterårsdag.
Jette
Karen
Jeg kan da godt forstå, at du samler til huse. Pludselig er sommerhuset jo bygget, og så er det jo DER, du skal være, og ikke i Ikea.
Som præst ejer man jo heller ikke sin bolig, og det er nok et ret basalt behov at eje en lille plet jord med hus på. Det kan du få afløb for nu 🙂
Jette Holm Rosendal
Hej Karen. Min provst understregede også, at det var ok at vedkende sig sin indre kapitalist – eller noget i den retning. Og det spiller nok også ind, at vi bor til leje en meget stor del af den tid vi er ansat i kirken, så det føles rart at få noget, som er ens eget. Og hvor man selv bestemmer, hvornår noget skal laves eller udskiftes 🙂