diva hund kage kage hindbær blåbær sommerhus træ natur

Måned: november 2023 Side 1 af 2

Søndags glimt

Jeg har haft fri i weekenden – og tiden er blevet brugt i genbrugsbutikken, til julefrokost og ikke mindst arbejde i huset i Jelling.

I går begyndte med den fineste solopgang – koldt og klart, men det er nu også dejligt med den slags vejr efter utallige millimeter af regn.

Vi havde besluttet, at vi ville begynde at isolere med træfiber i det lille træhus. Det har hele tiden været planen, at Ole selv skal lave garagen færdig indvendig, så det er han egentlig bare gået i gang med.

Selve huset er lagt i hænderne på dygtige håndværkere – og især tømrerne, for det er jo mest træarbejde, der er i huset. Men det går ikke helt så stærkt, som vi kunne ønske, så for bare at gøre noget, så giver jeg en hjælpende hånd. At isolere med træfiberbats er en meget håndgribelig opgave: Der skal tages mål, skæres ud og så sættes ind.

Glutenfri pebernødder

Jeg har ikke før bagt glutenfri pebernødder – men i dag skal jeg have brød med til kollegaerne i Genbrugsbutikken – og så må det glutenfri bagværk i spil.

Opskriften her er et mix af forskellige input fra nettet – og hvad min køkkenskuffe formåede. Jeg synes nu resultatet er blevet helt godt. Men jeg er også ret vild med hjemmebagte pebernødder, så det hjælper måske på sagen.

Årets første julekoncert

Selv om der er en måned til jul, så var jeg alligevel til årets første julekoncert i aftes 🙂 Og det var en dejlig oplevelse – gospel og masser af julesang og glade toner.

Det var et velklingende stort kor fra Herning som gæstede Sønder Omme kirke. Good Time Gospel Choir under ledelse af Henrik Tjagvad. Og med en fyldt kirke og god varme i rummet – ja så var det bare så fint at være med.

Jeg har før opfordret til at tage til en julekoncert – og gør det gerne igen 🙂 For det er kun til at blive i godt humør af. Og jeg kom til at tænke tilbage på coronatiden, hvor vi netop ikke kunne dele denne slags oplevelser fysisk med hinanden. Og det var et savn.

Så meget større er glæden ved nu igen frit at kunne bevæge sig rundt og nyde advents og julemusikken i vidt forskellige udgaver.

Det giver livsglæde i en mørk tid.

God onsdag.

Jette

Byggeriet i gang igen

Der har været lidt stille omkring det lille træhus i Jelling. Og med god grund, for der er ikke sket noget – sådan på de ydre linjer, siden byggefirmaet gik konkurs.

Men på de indre linjer er der truffet aftaler og fundet løsninger, så nu begynder der så småt at komme skred i byggeriet.

I dag bliver der gravet jordvarmeslanger ned. Her er Ole selv med – en feriedag bruges nede i jorden. Det er imponerende at se entreprenører betjene de store maskiner og med stor akkuratesse lave lige kanter og lægge jord i sirlige bunker 🙂

Mit bidrag i dag var at komme med lidt mad. En helt okay fordeling. Så der er blevet bagt koldthævede grove boller, en grøntsagstærte og nogle – lidt hårde – cookies.

Og så endda på en dag, hvor det ikke regner særlig meget 🙂

God mandag.

Jette

En koglekugle

Jeg begyndte dagen med at lave en koglekugle 🙂 Måske nok en lidt besynderlig ting at bruge det første af ens fridag på – men nu havde jeg jo lige set en på nettet i aftes – og tænkt, at sådan en kan jeg også lave 🙂

Jeg er ret vild med kogler. Når jeg er ude at gå i en skov eller langs et hegn, så kommer jeg næsten altid hjem med kogler i lommen 🙂 Så her ind under advent, så er der nok at tage af i de mange kurve, jeg efterhånden har fået fyldt op med forskellige kogler.

Jeg har tidligere lavet en koglekugle – du kan se den her. Men den er lavet af ens kogler, og som alle vender bunden i vejret.

November

Der er et digt, som nævner alle årets måneder – med den tilføjelse, at november nævnes fem gange. Så lang kan november synes 🙂

Men selv om det er vådt og regner meget, så er det nu ikke, fordi jeg er blevet træt af november. Men der er bare mange ting, der lige skal tages stilling til i forbindelse med husbyggeriet, så der er lidt stille her på bloggen.

Men jeg vender tilbage med nyt fra det fine hus, så snart vi er i gang igen. Forhåbentlig begynder tømreren på mandag sit arbejde, hvor han brat slap. Men det tager tid, når alle kontrakter skal gennemgås og entreprenører skal kontaktes, for at sikre, at vi kan komme godt videre. Men heldigvis har vi kun mødt stor hjælpsomhed og velvilje.

Så jeg er meget fortrøstningsfuld 🙂

Billedet viser en lille dekoration, der er lavet af det haven rummede i november. Æblegrene, lavendel, troldhassel og sankt hans urt. Og et par guldkugler fundet i genbrug.

God torsdag.

Jette

Ris alamande

Det er lidt på bagkant, at denne opskrift kommer – men så kan den jo tages frem til jul 🙂 Til Mortens aften i fredags lavede Ole mad og jeg lavede ris alamande – det var en helt god fordeling af opgaverne. Desserten har jeg lavet utallige gange før, for vi har altid spist ris alamande til dessert juleaften. Men jeg har ikke skrevet en opskrift ned før nu – og den er et miks af alle andres opskrifter, så tillader mig at kalde dette min version 🙂

Ris alamande (4 – 6 pers)

Konkurs

Det var unægtelig en streg i regningen, da der tikkede den besked ind forleden. Vores byggefirma var gået konkurs.

Og det skaber bare en masse usikkerhed, frustration og ikke mindst, hvad gør vi nu. Vi har heldigvis fået huset lukket og låst af – men der mangler jo meget, før det hele er færdigt.

Så nu arbejdes der på, hvordan vi så kommer videre. Heldigvis ser det ud til, at nogle af håndværkerne kan fortsætte og bygge videre, men der er stadig uvished omkring økonomisk resultat, materialer og rettigheder.

Men vi er fortrøstningsfulde og skal nok komme i mål – men på en lidt anden måde end først antaget.

Æbletræet står der stadig – der er altid håb i træer. Som Luther sagde, selv om han vidste jorden ville gå under i morgen, så ville han plante et træ i dag. Det er da livsmod. Så jeg glæder mig over træet i Jelling.

God weekend.

Jette

Træfiberisolering

Jeg bliver helt glad, bare jer ser ordet 🙂 Jeg synes, det er så godt et isoleringsmateriale. Det dufter godt, det klør ikke i næsen og det bevarer sit co2 indhold og isolerer på lige fod med andre materialer. Eneste minus er prisen. Men det er lidt generelt for de grønnere valg.

I dag kom en lang lastbil proppet med paller fyldt med træfiberisolering.

Og fik dem alle læsset af, så de lige nu står og danner en helt mur foran det lille hus i Jelling.

Og læg lige mærke til – det regner ikke ! Det er så sjældent i denne tid, så hver gang der bare er lidt tørvejr, er det næsten en fest 🙂

På følgesedlen kan man se hvilken certificering, træfiberen har. Denne gang er der ikke så meget fokus på fsc-certificeringen, men jeg glæder mig da, hver gang den dukker op 🙂 Pefc er den anden certificering inden for træ, og den er bestemt også ganske god.

Nu venter vi bare på at tømreren dukker op igen og får sat noget af alt det isolering på plads.

Vi er på vej – og det er så dejligt.

God mandag.

Jette

10 år med bloggen

Det er lidt utroligt, men det er nu ti år siden, at jeg skrev det allerførste indlæg her på bloggen. Og hvor er der sket meget siden da 🙂 Emnerne er blevet udvidet – fra de første brød blev bagt til et hus blev bygget og jeg blev gift. Indlægget her vil være et glimt fra hvert af årene – tilfældigt valgt, for bloggen er også lidt af en dagbog, den husker hvor jeg glemmer 🙂

2014 – her blev der bagt meget, for det var ligesom ideen med bloggen. Det var også året hvor min mor døde, så det kom naturligvis også til at sætte spor.

Side 1 af 2

Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal