Der er et digt, som nævner alle årets måneder – med den tilføjelse, at november nævnes fem gange. Så lang kan november synes 🙂

Men selv om det er vådt og regner meget, så er det nu ikke, fordi jeg er blevet træt af november. Men der er bare mange ting, der lige skal tages stilling til i forbindelse med husbyggeriet, så der er lidt stille her på bloggen.

Men jeg vender tilbage med nyt fra det fine hus, så snart vi er i gang igen. Forhåbentlig begynder tømreren på mandag sit arbejde, hvor han brat slap. Men det tager tid, når alle kontrakter skal gennemgås og entreprenører skal kontaktes, for at sikre, at vi kan komme godt videre. Men heldigvis har vi kun mødt stor hjælpsomhed og velvilje.

Så jeg er meget fortrøstningsfuld 🙂

Billedet viser en lille dekoration, der er lavet af det haven rummede i november. Æblegrene, lavendel, troldhassel og sankt hans urt. Og et par guldkugler fundet i genbrug.

God torsdag.

Jette