Jeg kan ikke forestille mig en jul uden pebernødder. En lille undseelig småkage, nærmest en lille hård knold – men den hører med. Min bedstemors pebernødder var helt specielle, helt hvide og hårde og enormt søde. Jeg har ikke nogen opskrift på dem og syntes heller ikke, at de var noget særligt som barn. Men dog noget jeg stadig husker.

Min mors pebernødder var gode! Mon ikke de fleste børn synes det 🙂 Godt krydrede og ikke for små. Heller ikke hendes opskrift har jeg, men den vil nu nok kunne opdrives.

De sidste mange år har jeg brugt denne opskrift. Det er såmænd ikke, fordi de er noget helt unikt eller specielt, men de fungerer. Og huset dufter dejligt, når der er gang i ovnen. Alle krydderierne bliver kraftigere i ovnens varme.

Det er anden gang i år, der bliver bagt. Jeg nyder lige at tage en pebernød eller to med i hånden, når jeg går forbi dåsen 🙂

Pebernødder har en lang historisk tradition – faktisk er det en af de første julesmåkager, man kender til, og blev bagt med de samme krydderier, som vi bruger i dag. Jeg fandt denne lidt sjove historie på nettet. Disse pebernødder havde vundet et andenplads i en konkurrence om de bedste pebernødder tilbage i 50’erne. En gevaldig stor portion, men der var nok også flere folk i præstegårdens husholdning end der er i dag 🙂

God fornøjelse med pebernøddebagningen.

Jette