En uge er gået siden sidste indlæg – og dermed er Oles ferie også slut. Og det er tid til at vende tilbage til hverdagens rytme og rutiner. Det har nu også sin charme og store værdi. Der bliver ro til at gå med Alba, tid til at skrive på bloggen og masser af mulighed for at gå i køkkenet, høre en podcast eller strikke et par pinde 🙂
Sommeren har også budt på dage med regn 🙂 Og så er der tid til at sidde lidt bag symaskinen. Jeg fik jo maskinen, da jeg gik på pension – og jeg er så glad for den. Og selv om den ikke bliver brugt så meget igen – så er det skønt at have den stående klar, når nu lige lysten til at sy kommer over en 🙂
I Kirkens Korshærs genbrugsbutik i Billund har jeg ansvaret for krea-tingene. Lige fra garn til stoppenåle, sengetøj og håndklæder. Så det spænder ret bredt. Og der kommer meget forskelligt ind – noget kan bruges, andet kommer afsted til tekstilaffald. I øvrigt vældig godt, at den mulighed nu er kommet til. Selv om jeg godt ved, at der endnu ikke er udviklet maskiner eller kommet idéer til, hvad man skal stille op med alt det gamle tekstil. Men det skal jo begynde et sted, og det gør det ved, at vi samler det mest slidte og hullede sammen og sender det til genanvendelse.
Måske du husker, at jeg i sidste uge lancerede at jeg ville tage på tur om torsdagen her i juli måned 🙂 Ideen er stadig god, men i denne uge blev det så til en tur først på ugen i stedet.
Men pyt med det – en tur til Fyn er altid helt i orden 🙂 Efter at have været 30 år på Fyn så føles det stadig lidt som at komme hjem, når jeg kører over Lillebæltsbroen. Turen bød på besøg og masser af snak og hyggelige timer. Blandt andet hos min søster og svoger, min gamle graver og en korveninde.
Ord kan ikke fotograferes, de gemmes i ens sind. Men lidt kan dog godt fotograferes – min søster har nemlig fået høns. Og nu også fået de fineste grønlægger-høns. Tror jeg de hedder. Hønsene lægger i hvert fald mint-grønne æg.
Weekenden har været fyldt med interessante indtryk.
For første gang i mit liv har jeg besøgt Landskuet i Herning 🙂 Et kæmpe udstillingsvindue for landbrugsmaskiner, heste, køer og får. Og lidt til have og fritid. Selv om jeg er vokset op på landet, så var det lidt, som at være landet på en fremmed planet. Men hønen, der er lavet i pileflet bragte glimt fra min verden – endvidere et kæmpe insekthotel, en “vild have” med trærafter som kanter og græskar plantet på kompostbunken – det virkede lidt mere bekendt 🙂
Næsten på dato, er det syv år siden, at jeg fik byggetilladelsen til at bygge det lille sommerhus i Faldsled. Meget vand er løbet i åen siden da, men nu er der kommet en ny byggetilladelse. Og hvor er det dejligt !
Dagen før vi skulle på ferie dukkede mailen op i indbakken, at nu havde Vejle kommune givet lov til at opføre det lille træhus i Jelling. Og nøjagtig som første gang, så blev jeg lidt febrilsk 🙂 Hvad nu ? Hvad er næste skridt og hvornår ? Og nu skulle vi lige på ferie 🙂
Kirkeårets tredje og sidste store højtid står for døren.
I al sin glans nu stråler solen,
livslyset over nåde-stolen,
nu kom vor pinselilje-tid,
nu har vi sommer skær og blid,
nu spår os mer end englerøst
i Jesu navn en gylden høst. (Den danske Salmebog 290)
Grundtvigs fine salme falder helt naturligt ind. Og som jeg hørte i en podcast – så kan vi ikke forestille os pinse uden at synge den salme – uanset om vi helt forstår alle billederne i salmen. Pinsen er lidt uhåndgribelig og luftig – men ord og toner til sammen gør det lidt mere nærværende.
Så jeg glæder mig til at gå i kirke pinsedag – og forventer helt klart, at vi skal synge I al sin glans nu stråler solen 🙂
Og lidt tankevækkende så ligger ordene ånd og hånd tæt op af hinanden. Guds ånd, Helligånden, puster til os og sender os ud i verden for at bruge vores hænder – til gavn og glæde for andre.
Billedet øverst er fra Billund kirke. Det er helt nyt og jeg ved ikke så meget om det – men motivet med de smukke blomster vidner om livskraft.
Pinsen minder os om, at Gud puster liv i de gamle ord – gør dem troværdige og fyldt med håb.
Glædelig pinse.
Jette
For noget tid siden viste jeg min forårskjole – syet af et gammelt dynebetræk, købt i genbrugsbutikken. Den blev vældig fin, men jeg har endnu ikke fået den brugt – vejret har været for koldt.
Om kort tid skal jeg og familien på ferie til varmere himmelstrøg – og her kunne en let sommerkjole fint komme i spil. Så af resterne fra forårskjolen har jeg nu syet en sommerkjole. Og det sidste stof blev brugt. Det er altid en god fornemmelse, når det hele kan bruges – hvad enten det handler om garn, træ eller stof. Så spild undgås.
I går købte jeg mig en ny bog. Det sker ikke så tit – jeg er stor tilhænger af Biblioteket.
Men jeg har det lidt sådan, at hvis det er noget, jeg gang på gang vender tilbage til, og gerne vil have – så bliver det ofte også købt 🙂 Om det så er en stol, en lækker bluse, nogle skønne sko eller en bog.
Så i går var jeg i boghandlen og fik min nye bog med hjem.
Og jeg har slet ikke læst i den. Så indlægget her er mest et tip om en ny bog, der kan være interessant at læse – for andre end konfirmander. Selv om det er dem, der er målgruppen.
Men jeg tror, de tolv forfattere hver især har nogle kloge ord om håb – som en overset superkraft.
Jeg glæder mig i hvert fald til at gå ombord i bogen. Og læse den i bidder, for der skal nok være tid til lige at tænke efter, når en tale er afsluttet.
God onsdag.
Jette
Fællessang er kommet for at blive 🙂 Og det arrangement, jeg deltog i forleden har også eksisteret fra før det blev moderne at lave fællessang. Det har vist altid været klart, at det at synge sammen kan noget. Skaber noget fællesskab og følelsen af samhørighed.
Ole havde inviteret mig med til en Sommersangs aften i DGI huset i Vejle, og det var bestemt en dejlig oplevelse. Knap 1800 sangglade mennesker var forsamlet og sad rimelig tæt – når man blot tænker et par år tilbage, så var det her helt umuligt.
Jeg tror aldrig Bededag har fået så megen omtale og opmærksomhed, som i år. Men det er heller ikke uden grund. Det er underligt, at en helligdag sådan med et pennestrøg kan fjernes fra kirkeåret.
Jeg ved godt, at som gudstjeneste-dag, så har Bededag ikke været den helt store folkelige magnet. Men det ændrer ikke ved, at jeg nu synes, det var en god og naturlig del af kirkeåret. Og man må da også sige, at den har ret mange år på bagen – godt og vel 300 år – så der ligger trods alt en tyngde og en tradition bag dagen.
Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal
