diva hund kage kage hindbær blåbær sommerhus træ natur

Tag: Tanker om stort og småt Side 10 af 48

Forårsfornemmelser

Et blik rundt på internettet viser, at foråret for alvor begynder at gøre sig gældende 🙂 Også her i det midt jyske. Næsten ingen vind, og solen, der varmer – og får bladene til at folde sig ud. Det er sådan en dejlig tid.

Det er i dag et vejr, et solskinsvejr!
O søde vår, så er du atter nær! …

Sangen er skrevet i 1895 – men ordene har nu også fin klangbund her i 2023. Solskinsvejret gør os godt.

Klimahandledag 2023

Måske har du hørt om det – måske ikke 🙂 Men torsdag den 27. april er Danmarks nationale Klimahandledag. Det er en del forskellige grønne organisationer, der står bag. Blandt andet Grønne Nabofællesskaber og Concito. Nogle af dem, der også var med, da der var en event i efteråret. Der, hvor jeg havde inviteret til fællesspisning og en snak om grøn omstilling.

Glædelig påske

For første gang i mange, mange år skal jeg ikke holde en eneste gudstjeneste i påsken. Det er lidt specielt, men det giver også meget ro på. Så nu kan dagene nydes og fyldes med en tur i kirke, samvær med familien og forhåbentlig lidt tid udenfor i solskin 🙂

Og når jeg ser og hører solsorten sidde på græsplænen eller fløjte i et træ – så er det lidt som besked om, at noget nyt er på vej. Som Maria fik en hilsen fra englen, sådan mødes vi også af en hilsen – naturen vågner, det spirer på ny.

Kunststrik

Det kommer let til at lyde lidt for fint – sådan i mine egne ører, når jeg læser ordet 🙂 Men jeg var en gang til et foredrag med en strikkedesigner, og hun opfordrede til, at tale strik op.

Forbrug

I går – så det er faktisk en gammel nyhed – var dagen, hvor Danmark havde opbrugt dette års ressourcer. Vi har brugt så meget, som naturen kan nå at genskabe på et år. Og der er unægtelig langt til nytår.

Dagen blev nævnt ret meget i medierne i går – mere end den plejer, synes jeg.

Earth overshoot day 2023

Forår og blomster

I går havde jeg min sidste gudstjeneste i Gesten kirke – og dermed slutter mit vikariat for denne gang. Fra første april er jeg igen pensionist på fuld tid 🙂 Og det er helt fint.

I går var i kirkeåret Maria bebudelses dag. Denne særlige dag, hvor Maria får besøg af en engel, som fortæller, at hun skal føde Jesus, hendes barn og Guds søn. Det er jo en underfuld fortælling, som er svær helt at få hånd om. Men en som formår at spænde over de 2000 år er salmedigteren Lisbeth Smedegaard Andersen. Hun har skrevet salmen Maria, snart er det forår, den står i tillægget 100 salmer. Salmen formår via billeder fra den natur og det forår vi kender så godt, at knytte en linje til hændelsen i Nazaret.

”Maria himlens veninde

dit forår er brusende hvidt

en solsort synger mod solen

på naboens gule stakit

og barnet under dit hjerte

er fyldt af Guds hellige ånd –

det største og alt det mindste

forenet til ét i hans hånd.” (803,4 – Lisbeth Smedegaard)

Vi ser det næsten for os – solsorten på et stakit, der synger, det bedste den har lært. I salmen bliver englens besøg i Nazaret til et besøg i en dansk forårshave med gult stakit og solsort. Og dermed bliver ordet om, at Gud vil blive menneske på denne jord – til en virkelighed, også lige her hos os.

Når jeg i den kommende tid ser en solsort, vil jeg sende Maria en tanke – at hun blev moder til himlens kongesøn.

På falderebet fik jeg også en buket blomster med hjem – som tak for godt samarbejde. Det luner altid at få en påskønnelse for ens indsats. Jeg glæder mig over den smukke buket.

God mandag.

Jette

Strøtanker på en mandag

Sommetider bliver dagen lidt anderledes end først antaget 🙂 Det gælder i dag, hvor der var behov for pasning i Horsens og så kørte bilen og Mormor jo den vej 🙂

Undervejs i radioen hørte jeg, at det i dag er FN’s internationale lykkedag! Det havde jeg ikke helt været klar over. Og ved heller ikke, hvad det helt dækker – men måske noget med at fokus i dag er på, hvad gør mennesker lykkelige. Og her vil helt sikkert være mange forskellige forslag på, hvad lykke er for dig og mig – og alle andre.

Soltørrede tomater på tilbud

Egentlig syntes jeg, at dette indlæg gav vældig god mening – men undervejs kom jeg i tvivl. For et dilemma opstod undervejs.

Udgangspunktet var, at jeg fandt datomærkede soltørrede tomater på tilbud. Det er helt i orden – et godt tilbud, sidste salgsdag var nået, men tomaterne stod også til at være gode efter denne dato. Og de var fine og smagte godt.

Kirkens Korshærs genbrugsbutik genåbnet

Endelig blev det marts og i går kunne vi slå dørene op til en ny og dejlig butik. Der var blevet knoklet de seneste uger – de mange frivillige havde virkelig lagt mange timer i flytningen – men i går stod det hele så også snorlige og indbydende.

Og kunderne strømmede til. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Nu er det så også min første butiksåbning 🙂 Men selv de mere garvede medarbejdere var imponerede. Og omsætningen var ikke mindre imponerende. Så nu er vi i gang.

Blomster glimt

Jeg læste en gang, at når man begyndte at vise billeder af blomster, så var man forbi den første ungdom 🙂 Og ja, det er vist meget rigtigt. For mig gælder det i hvert fald. Jeg kan stadig huske, når jeg besøgte mine forældre som yngre, og min mor tog mig med på havevandring – så var det lidt ukendt land.

Men nu synes jeg have, blomster og dekorationer er ret interessante 🙂

I går var det alterbuketten i Gesten kirke, der fangede min opmærksomhed. Mest fordi farven var helt i øjet – violet, som kirkeårets farve. Og smukke var de, de små runde lilla blomster, som jeg til gengæld ikke aner, hvad hedder.

Side 10 af 48

Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal