Selv om det er februar og lige nu gråt og vådt i luften, så er foråret lige om hjørnet 🙂 Jeg har i dag været ude at gå en tur med barnebarnet, og her ude på landet er der virkelig mange gamle haver, hvor det bugner med vintergækker og erantis. En fryd for øjet.

Jeg har tidligere vist et glimt af forårskjolen, som nu er blevet færdig. Og jeg er faktisk blevet vældig godt tilfreds 🙂 Alene fordi farverne og det diskrete mønster i stoffet er så fine. Nu venter jeg bare på lidt mere sol og varme, så skal den kjole nok komme ud i lyset.

Kjolens mønster er super enkelt. Nederdelen er blot rynket til og overdelen minder om en t-shirt top. Det mest ekstra her, er at jeg har lavet en lille flæsekrave og sat på. Den giver lidt mere liv til overdelen.

Jeg hygger mig med at sy, så målet er ikke at nå så meget som muligt, men mere nyde processen undervejs. Derfor er der også masser af franske sømme i kjolen – så trævlekanterne er skjult.

Kjolen set bagfra – og den lidt vintertrætte have ses bagved 🙂

Og alt mens jeg gik og tænkte over teksten til indlægget her – kom jeg i tanke om en episode i mit liv. Som netop handlede om rynker og flæser.

Jeg var til prøveprædiken og efterfølgende jobsamtale, da en myndig dame fra menighedsrådet kommenterede på mit tøj: “At jeg havde en lillepigeskjorte på med flæser på kraven” Og dermed sagde hun faktisk meget om, hvad hun tænkte om min fremtoning. Jeg har nok heller ikke været så godt plantet på jorden dengang som nu. Men jeg var dog fyldt 30, gift og mor til to børn. Men ordene om lilepigeskjorten har hængt ved, og jeg tror ikke, at jeg brugte omtalte skjorte meget efterfølgende.

Det her mest af alt skrevet for blot at minde om, at vi skal være opmærksomme med vores ord. Vi kan ret let komme til at såre andre.

Men forårskjolen – den kommer i brug – med både rynker og flæser 🙂

God onsdag.

Jette