diva hund kage kage hindbær blåbær sommerhus træ natur

Tag: genbrug

Fra kjole til nederdel

På min ugentlige vagt i Genbrugsbutikken når jeg ind imellem også at få øje på nogle ting eller noget tøj, som jeg faktisk godt selv kan bruge 🙂 Så bliver telefonen fundet frem, mobilepay aktiveret og jeg betaler gladeligt for mine køb.

Endnu et køb på DBA

Jeg er virkelig overrasket over mig selv 🙂 At jeg køber så forholdsvis mange ting på Den blå Avis eller på Markedspladsen. Men der er gået lidt sport i det, og der er virkelig gode ting at købe rundt omkring. Det kan godt tage lidt tid at finde det, men som oftest er det ventetiden værd.

At stå med et nyt og tomt hus kan godt virke lidt overvældende. Der er i hvert fald nogle kvadratmetre som skal fyldes med noget. Og vi er kommet rigtig langt.

Men jeg manglede en stol/bænk/skammel i soveværelset. Ikke til at sidde på – men til at lægge mit tøj på. Det er ikke et møbel, vi ofte taler om, men det er bare mega praktisk at have et sted at lægge tøjet på, inden man hopper i seng.

Sommerkjole af dug fra genbrug

For noget tid siden fandt jeg den fineste dug i genbrug. Lækkert stof, dejlige farver og god kvalitet. Det kunne der kommer en dejlig sommerkjole ud af – tænkte jeg i det kolde forår.

Og nu er den blevet til virkelighed. Jeg har hygget mig undervejs – jeg syr sjældent en ting lige i streg, men går til og fra. Syr en søm, rynker et stykke stof og finder en knap. Processen er også vigtig.

Et par trappetrin

Rigtig meget handler i denne tid om husbyggeriet 🙂 Det er nok ikke så underligt, for det er da et stort projekt – og noget vi har brugt masser af tid på at planlægge og forberede. Det går stille og roligt fremad. I sidste uge var tømreren i gang med at isolere loftet – vi havde jo isoleret væggene 🙂 Men den mere bøvlede del, får den unge tømrer lov til at tage sig af.

Men noget, vi ikke havde tænkt ind i plantegningen, var en trappe. Der skal jo heller ikke være trappe i huset, det er et etplanshus. Men min svoger havde været forbi – og mente helt bestemt, at der manglede altså et par trin, når man skulle træde ind i huset.

Fra systuen

Sommeren har også budt på dage med regn 🙂 Og så er der tid til at sidde lidt bag symaskinen. Jeg fik jo maskinen, da jeg gik på pension – og jeg er så glad for den. Og selv om den ikke bliver brugt så meget igen – så er det skønt at have den stående klar, når nu lige lysten til at sy kommer over en 🙂

I Kirkens Korshærs genbrugsbutik i Billund har jeg ansvaret for krea-tingene. Lige fra garn til stoppenåle, sengetøj og håndklæder. Så det spænder ret bredt. Og der kommer meget forskelligt ind – noget kan bruges, andet kommer afsted til tekstilaffald. I øvrigt vældig godt, at den mulighed nu er kommet til. Selv om jeg godt ved, at der endnu ikke er udviklet maskiner eller kommet idéer til, hvad man skal stille op med alt det gamle tekstil. Men det skal jo begynde et sted, og det gør det ved, at vi samler det mest slidte og hullede sammen og sender det til genanvendelse.

Torsdagstur i juli

Måske du husker, at jeg i sidste uge lancerede at jeg ville tage på tur om torsdagen her i juli måned 🙂 Ideen er stadig god, men i denne uge blev det så til en tur først på ugen i stedet.

Men pyt med det – en tur til Fyn er altid helt i orden 🙂 Efter at have været 30 år på Fyn så føles det stadig lidt som at komme hjem, når jeg kører over Lillebæltsbroen. Turen bød på besøg og masser af snak og hyggelige timer. Blandt andet hos min søster og svoger, min gamle graver og en korveninde.

Ord kan ikke fotograferes, de gemmes i ens sind. Men lidt kan dog godt fotograferes – min søster har nemlig fået høns. Og nu også fået de fineste grønlægger-høns. Tror jeg de hedder. Hønsene lægger i hvert fald mint-grønne æg.

Kirkens Korshærs genbrugsbutik genåbnet

Endelig blev det marts og i går kunne vi slå dørene op til en ny og dejlig butik. Der var blevet knoklet de seneste uger – de mange frivillige havde virkelig lagt mange timer i flytningen – men i går stod det hele så også snorlige og indbydende.

Og kunderne strømmede til. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Nu er det så også min første butiksåbning 🙂 Men selv de mere garvede medarbejdere var imponerede. Og omsætningen var ikke mindre imponerende. Så nu er vi i gang.

En fin forårskjole

Selv om det er februar og lige nu gråt og vådt i luften, så er foråret lige om hjørnet 🙂 Jeg har i dag været ude at gå en tur med barnebarnet, og her ude på landet er der virkelig mange gamle haver, hvor det bugner med vintergækker og erantis. En fryd for øjet.

Jeg har tidligere vist et glimt af forårskjolen, som nu er blevet færdig. Og jeg er faktisk blevet vældig godt tilfreds 🙂 Alene fordi farverne og det diskrete mønster i stoffet er så fine. Nu venter jeg bare på lidt mere sol og varme, så skal den kjole nok komme ud i lyset.

Værtindegave i december

Lidt spontant blev vi inviteret på aftensmad i går. Det er altid dejligt 🙂 Men der melder sig også lige tanken, skal jeg have noget med ? Og her i december faldt tanken på en lille dekoration. Ikke fordi, jeg er nogen ørn til at lave dekorationer, men jeg synes godt om tanken med at give noget, jeg selv har været inde over. Enten lavet eller også købt med omtanke og tanke på den, som skal have gaven.

I går blev det så til en lille dekoration af det, som gemmerne gemte og hvad Ole havde i sin have 🙂 Og jeg synes det blev en lille rustik dekoration. En ret så gammel lysholder kom i midten, uden om gran og buksbom og endelig forskellige kogler. Alt sammen sat i oasis, for så kan den vandes hen af vejen.

Modtageren blev heldigvis glad for den – og om ikke andet, så kan det lille fyrfadslys da lyse op på grå december dage.

God mandag.

Jette

Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal