Det er tre uger siden, at vi modtog vores byggetilladelse. En milepæl i sig selv. Så kom der lige en dejligt ferie, og nu har det så været tid til det første byggemøde i lang tid.
Det er altid spændende at mødes med byggefirmaet, for de sidder jo med en masse viden, vi ikke har. Men sammen skal vi jo så også have styr på, at vi er enige om de forskellige materialer, tilvalg og udseende.
Vi kom et lille skridt videre, men har lidt sommerferien imod os. Jeg under nu alle en god og lang sommerferie, men det sætter jo vores projekt lidt på pause. Og vores tålmodighed prøves lidt mere 🙂
Men der kom styr på hoveddør, farvevalg til vinduer og hvem, der kontakter hvem. Selve tidsplanen er dog endnu ikke lavet – det bliver godt at få den. For så nærmer vi os der, hvor vi kan se en slutdato på projektet 🙂
Lige nu handler det om fundament og støbetegninger. Alt det, man siden hen ikke rigtig kan se, men som er virkelig vigtigt er i orden.
Efter mødet var vi forbi et flisefirma, for at se om der var noget, vi kunne bruge i vores gang og toilet. Og det var der. Jeg faldt for en flise der minder om terrazzogulv, blot med større dele og det hele i et sandfarvet udtryk.
Og lagt ud på græsset sammen med det gulv, vi allerede har indkøbt, ja, så ser det okay ud. Billedet er ikke helt retvisende. Men jeg er ret sikker på, at korkgulvet og flisegulvet nok skal komme til at “tale” sammen 🙂 Flisen hedder i øvrigt Ceppo Di Gré Sand.
Hvor er det dejligt at være kommet et lille skridt videre. Nu begynder noget at kunne ses – der kommer også byggestrøm og el på grunden snarest.
God onsdag.
Jette
Skriv et svar