Det sidste julepynt er ved at være kommet i kasserne igen – og står nu tilbage på loftet og venter på næste jul. Det er der noget godt og trygt i – at det hele vender tilbage igen, og jeg vil glæde mig til gensynet. Men synes også, at det er helt ok, lige at holde en pause.
Det har været en travl weekend – og en dejlig weekend. Jeg havde lørdagsvagt i genbrugsbutikken, så det gik der noget god tid med. Rare kunder og et godt salg gjorde det til en dejlig formiddag.
Barnebarnet blev også passet, det samme blev arbejdet som vikar. Der var lige tid til et par pinde på strikketøjet imellem gudstjenesterne – så det var pausestrik i præstekjole 🙂 Projektet er en lille vest til Christine.
Opskriften er fundet på nettet, se den originale opskrift her. Jeg har lavet en lidt mindre portion, som lige passer til min form 🙂 Tærten er en lækker og frisk tærte, som smager vældig godt. Og er virkelig let at lave. Og det sidste er en god ting, når temperaturen udenfor når de varmegrader, den gør lige nu.
Der kan bruges friske bær – og der kan bruges bær fra fryseren. Det sidste har jeg gjort. Jeg er (igen) begyndt at forsøge at rydde lidt op i fryseren – det er vist et evindeligt projekt. Men derfor blev det frosne ribs og hindbær, der kom i brug her.
I morgen skal min yngste nevø giftes 🙂 Det bliver så fint, og det er altid en glæde at blive inviteret til et bryllup. Den slags begivenheder skiller sig bare ud i forhold til andre fester. Så jeg glæder mig.
Og i bakspejlet dukker mange hyggelige og sjove oplevelser op, når nevøens liv nu gentænkes. Hans kæreste kender jeg ikke – men jeg er ikke i tvivl om, at han har valgt den sødeste pige. Så de passer sammen 🙂
Det er den 24. juni og der er præcis et halvt år til juleaften 🙂 Vi tænker næppe over det – men lige her efter en hyggelig Sankt hans aften, så bliver vi mindet om det. For der er en sammenhæng. Jesu fætter blev født et halvt år tidligere – helt som det var planlagt. Johannes var hans navn og han skulle være forløber for Jesus og fortælle om ham – endda råbe det ud i ørkenen. Johannes Døberen fylder ikke så meget i historien, men det er hans fødselsdag vi fejrer i dag.
Vi gør det på den smukkeste tid på året. Og mon ikke de fleste af os sang Midsommervisen i aftes – den lovpriser netop de lange dage og lyse nætter. Vi er glade for jul – men
Vi elsker vort land
men ved midsommer mest …” (Holger Drachmann)
Inden længe skal mit lille barnebarn døbes. Og det bliver en festlig dag – det ved jeg med sikkerhed allerede nu 🙂 Jeg har fået lov til at døbe hende, og brodere navn på dåbskjole – og bidrage med en dåbskage.
Så jeg er i gang med de første forberedelser 🙂 I weekenden blev der bagt en dåbskage – eller det er nu mest af alt en lidt opgraderet Othellolagkage. Men derfor skal der øves lidt alligevel. Farven på marcipanbåndet er blevet til den lidt mørke side. Og der kunne også fint være mere creme inde i kagen. Så der kommer en version to 🙂
Inspirationen er fra Instagram og Maja Vase. Hun laver de smukkeste og mest skarpe kager – virkelig imponerende. Der fulgte dog ikke en opskrift med her, så det er mine mål, der er i opskriften her.
Dåbskage version 1 (16 cm i diameter)
I aftes var jeg sammen med nogle gode venner samlet for at øve os i limteknik. Et par af os havde været med på kurset i efteråret, men nu skulle vi så prøve det igen på egen hånd. Og så er det bare hyggeligt at være sammen med andre om noget kreativt.
Så mens der blev snakket og klippet grene i små stykker og rørt lim i anseelige mængder – så lykkedes det os også at lave nogle dekorationer. Eller rettere det, som skal blive til dekorationer. For det er det lidt særlige ved netop limteknik – at nok fik vi fyldt forskellige forme og lavet små manchetter – men det er først når det hele er tørt og igen vendes ud af formene, at vi kan se resultatet.
Så endnu ventes der – det er tørretid. Det tager en til to dage, før limen er tørret ind og plastikken forsigtigt kan tages af.
I en tid, hvor det næsten virker banalt at skrive om en kage – så vælger jeg at gøre det alligevel. For på en eller anden måde må vi også forsøge at få en hverdag midt i verdens ufred. Og så bede til og hjælpe, hvor det er muligt – i håb om at krigen i Europa dog på en eller anden måde må ende.
Kagen her er et miks af opskrifter, med udgangspunkt i, at der stadig ligger frugt i fryseren, som gerne må bruges. Jordbær, hindbær, brombær og solbær – duften af sommer fornemmes, selv om bærrene er frosne. Og så er det bare skønt at bruge frugt fra egen have eller hegn.
På en grå novemberdag er der altid anledning til kage 🙂 Og i weekenden er der blevet bagt indtil flere – både cookies og crumble. Men også en lækker tærte med valnøddemørdej og solbær.
Ofte bruges lidt mandelmel i en tærtedej, når den skal være lidt ekstra lækker. Men nu har jeg jo fået så mange valnødder, så det blev lige prøvet med dem i stedet for. Og det smager ret godt med fintmalede valnødder i en tærtedej. Og eftersom valnødder også er i sæson nu, så giver det da god mening at bruge dem. Solbærene blev fundet i fryseren, og er helt sikkert også lokale, selv om jeg har lykkelig glemt, hvor de kommer fra.
Opskriften på mørdejen rækker til mere end en tærte, men den kan også fint bruges til en solbærsnitte 🙂
Det er blevet sæson for æbler. Og jeg nyder det. Så jeg samler æbler op, når jeg kommer forbi nogle, der er faldet ned. Jeg plukker æbler på Oles æbletræ, når jeg går forbi. De er ikke helt modne endnu, så der mærkes og vurderes, og nogle får lov at hænge lidt endnu 🙂
Nedfaldsæbler bliver til æblegrød eller æblekompot, som det vist hedder i dag. Og noget spiser vi med det samme – en gammeldags æblekage går man aldrig fejl af. Og andet æblemos kommes i fryseren – til vinterens kager.
En af mine målsætninger for det kommende årti er at leve mere bæredygtigt. Og det betyder blandt andet, at blive bedre til at bruge af naturens råvarer og sæsonens grøntsager og frugt. Det har jeg nu også gjort tidligere, men nu er der lidt mere tid til at nørde med det. Få plukket, syltet og gemt til senere.
Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal
