I nogen familier er der tradition for at spise pizza om fredagen – min søde veninde gjorde det i alle årene, hvor hendes drenge var små. Så var madplanen for fredagen ligesom på plads 🙂 Hos mig er det nu oftere en søndags pizza, der er på programmet. Et kig i køleskabet og en konklusion, der siger, at der er ikke så meget, og motivationen måske heller ikke helt i top 🙂
Men så kan en pizza altså gøre meget. Selv med et næsten tomt køleskab. Med lidt basisvarer og løg og revet ost – så er du godt på vej.
Jeg lavede min almindelige pizzadej – den passer til to sultne personer 🙂
Jeg har fået en surdej i gave 🙂 Min svigerdatter bager og eksperimenterer med surdej, og så var der blevet lidt i overskud. Det fik jeg. Så nu er jeg den glade ejer af en surdej. Jeg har forsøgt mig før med at have en surdej i køleskabet, og det er en interessant ting. Og lidt forunderligt, at mel og vand kan blive til noget, der får et brød til at hæve 🙂
Jeg har tilmeldt mig noget nyt ! Og er lidt spændt på det. Som jeg altid er, når jeg begynder på eller prøver noget nyt og ukendt. Jeg tænker altid mega meget over tingene, inden jeg endelig får gjort noget. For tænk nu – hvad siger folk, vil nogen være med osv.
Denne gang handler det om at invitere til en grøn fællesmiddag. Og hvorfor er det så grænseoverskridende ? Jeg har da mange gange før serveret grønne retter for mine gæster.
Men det skyldes, at det er en del af et koncept og dermed også har en form for dagsorden indlagt. En grøn dagsorden. Og vil mine gæster nu også være med på den ?
Men nu har jeg i hvert fald gjort alvor af det. Tilmeldt arrangementet og inviteret naboerne. Så må vi se 🙂
Bag initiativet er Grønne Nabofællesskaber. En forening eller et fællesskab, som vil inspirere til den grønne omstilling.
Jeg tænker dog, at min grønne fællesmiddag mest af alt bliver et par hyggelige timer med grøn mad. Og måske lidt snak om, hvordan et par kødløse dage om ugen også gør en forskel i den grønne omstilling.
Opskrifterne til maden er lavet af Claus Meyer. Men jeg har ikke fået dem endnu, så jeg ved ikke, hvad jeg skal i gang med at fremtrylle. Men jeg glæder mig 🙂
Det har været en travl weekend – og en dejlig weekend. Jeg havde lørdagsvagt i genbrugsbutikken, så det gik der noget god tid med. Rare kunder og et godt salg gjorde det til en dejlig formiddag.
Barnebarnet blev også passet, det samme blev arbejdet som vikar. Der var lige tid til et par pinde på strikketøjet imellem gudstjenesterne – så det var pausestrik i præstekjole 🙂 Projektet er en lille vest til Christine.
I går var jeg inviteret i teateret. Det sker ikke så tit, at jeg kommer der. Men det er nu altid en fornøjelse at komme sådan et sted. Der er atmosfære og stemning – en helt anden verden og en pause fra hverdagen. Sidst jeg var der, var til en julekoncert.
I går var det Trine og barnebarnet jeg fulgtes med.
Eller stop madspild marmelade. Begge navne gælder her 🙂 Min svigersøn havde fået nogle små citrusfrugter med hjem fra arbejde (firmaet har en frugtordning). Men de små gule frugter var ikke blevet spist. De så vist lidt ukendte ud 🙂 Jeg kendte dem heller ikke og troede de ville være sure som citroner. Men det var de nu ikke. Nærmere som små søde klementiner.
Men nu var de alligevel blevet lidt kedelige – og det samme var nogle citroner i mit køkken. Men til sammen blev de til en flot solgul marmelade.
Glassene er som sædvanligt genbrug – derfor de lidt aparte etiketter 🙂
Det er ikke helt sæson for citrusfrugter endnu. Appelsinmarmelade laver jeg mest omkring juletid – så det her er lidt for tidligt. Men pyt. Farven lyser op og smagen er også ganske fin.
Udenfor er det tåget og diset, så her lyste min morgenmad gevaldigt op 🙂
Jeg har lavet appelsinmarmelade før, så det var opskriften herfra jeg brugte. Og glæder mig nu over et par glas fyldt med solskin, som har taget opstilling i køleskabet 🙂
Syværelset hos Jette – er både et fysisk rum 🙂 Men det er også navnet på en Instagram profil (syvaerelsethosjette) Og begge steder ses glimt af stof, kreationer og hjemmegjorte ting. Så følg gerne med 🙂
Bæredygtighed er i fokus. Også selv om det er et noget slidt ord i denne tid. Så vi kan måske tale om forbrug med omtanke i stedet for. Tøj med lang levetid. Eller tøj syet om fra noget andet.
Jeg besøger jo det lille barnebarn en gang om ugen – hvilket er virkelig dejligt. I går var hendes mor så blevet gevaldig forkølet og havde det bedst under en varm dyne – så da kunne jeg lige træde til igen. Det er en af velsignelserne ved at være pensionist 🙂
Så det er blevet til to dage i selskab med den lille dame, med fuld fart på.
Hun er præcis 7 måneder i dag – tænk, hvor den tid er blevet af 🙂 Og hun træner gevaldigt i at komme op at stå ved egen hjælp, krabber rundt på gulvet, griner og forsøger at fange katten. Alt i mens de høje lyde afprøves, og hun vænner sig til smagen af almindelig mad. Der er virkelig meget, der skal læres det her første år i et lille menneskes liv.
Hun er godt på vej. Og jeg er den glade medvandrer og det taknemmelige vidne undervejs.
Jeg har bagt dem før 🙂 Men nu lå der igen lidt citroner, som snart skulle bruges – og bagværk med remonce er altid godt. Så denne gang blev det citronsnurrer, der kom i ovnen.
Søndag var en smuk dag – rent vejrmæssigt. Efterårsvejr, når det er allerbedst. Så det gav lidt sig selv, at noget af dagen måtte bruges uden for 🙂 Jeg fik blandt andet stablet en brændestak, der var gledet ned og ud af form – for jeg ved ikke hvilken gang 🙂
Men også en tur til Store Råbjerg og området deromkring blev det til. Et særpræget naturområde midt i Jylland, med lyng, sand, vand og kuperet terræn. Midt i det hele dukkede søen op. Og vand kan bare noget – det giver en helt særlig stemning. Alba var på arbejde, der skulle snuses overalt 🙂
