I går var jeg inviteret i teateret. Det sker ikke så tit, at jeg kommer der. Men det er nu altid en fornøjelse at komme sådan et sted. Der er atmosfære og stemning – en helt anden verden og en pause fra hverdagen. Sidst jeg var der, var til en julekoncert.
I går var det Trine og barnebarnet jeg fulgtes med.
Og vi så og oplevede en forestilling målrettet børn på ca. halvt år. Det gør selvfølgelig det hele lidt specielt 🙂 Ocean var stykkets titel. Og bevægelserne var også rolige og langsomme, som de kan være i vand.
Teateravisen beskrev forestillingen sådan her:
Smukt og sært, men også dybt beroligende. Både for babyerne og for deres voksne.
Og det var præcis sådan det var. Hvis du bad mig gengive handlingen eller tankerne bag – så blev jeg dig svar skyldig.
Men det var fascinerende. Men faktisk lige så fascinerende at se de små størrelser følge med og undersøge det hele. Og undersøge hinanden. For det gjorde de 🙂 Selv om ingen af de små børn kendte hinanden i forvejen, så så de hinanden an med stor tillid. En helt anden åbenhed end den, mange voksne møder hinanden med.
En halv time med dæmpet belysning, musik og bevægelse – det gør stort indtryk, og resten af dagen var Christine også mættet med indtryk. Men dejligt at være med. Endnu en oplevelse i den store kuffert af skønne oplevelser som et langt liv fyldes med.
En tur til Århus er nu heller ikke af vejen 🙂 Så på tilbagevejen var vi forbi bageren og fik lækkert brød med på vejen. Blandt andet en rugbolle proppet med chokolade og rullet i nødder. Sådan nogle har jeg så lige forsøgt mig med i dag.
De er nu også gode 🙂
God weekend.
Jette
Lene
Hvor lyder det som en skøn oplevelse.
Jette Holm Rosendal
Hej Lene 🙂 Tak for din søde hilsen, og ja, det var virkelig en god stund. kh Jette