Så kom sommeren – eller rettere, en smuk afslutning på maj. Hvor har jeg nydt weekenden – sol, varme og ingen vind – det indbød til at være uden for. Og det har jeg også været en god del af den. Og humøret steg adskillige grader, blot fordi solen endelig skinnede og det var muligt at smide den tykke trøje og igen gå i bare tæer 🙂
Lørdag blev blandt andet brugt ved sommerhuset, der skulle gøres klar til næste gæst. Men inden da, hyggede Ole og jeg os med praktiske gøremål.
Søndagen begyndte med en gudstjeneste med sang. Hvilken velsignelse!
Det var så skønt at kunne synge sammen igen – og der var også markant flere kirkegængere i kirke i går – og alle var så glade for igen at kunne synge sammen og være lidt længere tid i kirkens rum. Jeg havde valgt et par af påskens salmer, selv om vi er på den anden side af påsken. Men vi manglede ligesom selv at få sunget påskens budskab. Og første salme bød på ordene:
“Thi synger lydt og sjæleglad
hans menighed i allen stad:
Ære være Gud i det høje!” (Den danske salmebog 218)
De ord var så rammende i går 🙂
Og det musikalske fortsatte dagen igennem – med masser af sang. Ikke så meget af mig – men på DR2 – hvor der var maraton sang hele dagen. Der blev sunget cirka 1/4 af alle sangene i Højskolesangbogen, og det var virkelig imponerende, og det var en fornøjelse at gå og lytte til dagen igennem. Jeg nynnede med på mange af sangene, og hørte andre for første gang. Blandt dem “Grøn salme”, som koret på billedet synger. Det var en meget nutidig og realistisk salme om klimaproblemer og overforbrug, men også om at se, hvor skøn en jord, vi bebor og har ansvar for. Tekst linjen på billedet er også rigtig fin:
“Vi blev ikke sat i verden
for at råbe: jeg er bedst!”
Salmen er skrevet af Hans Anker Jørgensen, og netop denne vinkel med ikke at hævde sig selv, er så typisk ham. At i Guds rige er der ingen rige – tjen hinanden, I er alle lige.
Alt imens at musik og sangtekster gjorde dagen fuld af sang, så var Ole og jeg også forbi sommerhuset. For selv om det er koldt om natten, så begynder græsset allivel at gro, og i går blev det slået for første gang. Nu går der noget tid, før jeg tager plæneklipperen ud af sit skjul.
Regnvandstønden blev også skiftet – den gamle var sprunget, da det frøs i vinter. Men nu kan jeg igen indsamle regnvand – nu mangler jeg så bare noget regn. Men selv uden regn, så er buske og blade ved at springe ud. Der kommer ribs på min lille busk – jeg håber, jeg når at plukke dem, før fuglene spiser dem 🙂
God og smuk mandag.
Jette
Jeg er så heldig at have ferie i denne uge 🙂 Planen var oprindeligt, at nogle af dagene skulle være brugt på en fælles ferie med familien – det blev det så ikke til. Jeg håber på en anden gang.
Dørstopper
Men jeg nyder alligevel friheden, og fik ordnet og sat lidt på plads i sommerhuset. For en del af mine gaver skulle nemlig flytte derned. Blandt andet denne meget søde abe 🙂 Det er min søster, som har hæklet den og proppet den med med noget tungt fyld, så den kan fungere som dørstopper. Eller i hvert fald forhindre, at døren klapper i – og det er der brug for. Så nu glæder jeg mig til at vejret bliver så lunt, at døren kan stå på klem og den lille abe komme på arbejde. Men ellers er den da også bare sød at kigge på 🙂
Insekthotel
Insekterne blev også betænkt, da jeg fik gaver. Jeg er sikker på, at det er vejens fineste insekthotel der nu byder inden for. Der bor helt sikkert også insekter og larver i træet i brændelyet – men jeg har læst, at nogle insekter foretrækker runde rør og små huller – så mon ikke der flytter nogen ind på et tidspunkt ? Jeg holder i hvert fald øje med hotellet.
Højbed med krydderurter
Jeg fik jo en del træer og planter til min fødselsdag – og blandt andet to krydderurter. Og de kom med i sommerhus, for det er her, jeg laver en del mad. I højbedet blev der plantet en flot oregano (bagerst) og fjernet en rosmarin, som ikke havde klaret vinterens frostgrader. Og så glæder jeg mig bare over farverne i bedet. Jeg synes stadig, det er lidt sparsomt med blomster og blade, der lyser op. De mangler lidt sol og varme – som alle vi andre 🙂
God onsdag.
Jette
I en tid, hvor rigtig meget bliver aflyst, da er det også lidt godt at opleve, at noget begynder igen.
Denne gang er det udlejningssæsonen i Kærnehuset. Jeg har jo lejet det ud i et par år nu – og er egentlig meget glad for det. Mine gæster skriver begejstret om opholdet i det lille hus – og jeg synes det er dejligt, at andre oplever, hvordan det er at bo i et lille træhus.
I denne sæson bliver det kun i weekenderne, at huset kan lejes, da jeg jo selv bor der i ugens løb. Mine weekender bruges i selskab med Ole i hans hus 🙂 “Couples living apart” kalder man det også – og for os fungerer det godt for nu. Men på sigt er det planen at bygge endnu et lille træhus, hvor vi sammen kan bo. Det bliver også dejligt.
Men tilbage til Kærnehuset, som i dag får sine første gæster. Aldrig før har nogen booket huset så tidligt, så jeg er lidt spændt på, hvordan det går med at holde varmen og få tændt op i brændeovnen. Hvis det ikke lykkes at få ordentligt ild i ovnen – så er der en varmeblæser, som fint kan varme huset op. Så de kommer ikke til at fryse 🙂
Gæsteværelset vender mod øst – og bliver det som her til morgen, så vågner gæsterne virkelig op til solen, der stiger op i øst.
Og set den anden vej – så vælder lyset også bare ind. Det er så fint, og meget koldt 🙂 Men det mærkes alligevel tydeligt, at solen har fået meget mere magt. Og hvor er det dejligt. Jeg tror, vi alle nyder at mærke solens livgivende stråler, når vi bevæger os uden for.
På et tidspunkt besluttede jeg mig for, at der altid skulle være lidt friske blomster i huset, når der kom gæster. Og helst blomster fra haven. Det har knebet denne gang. Så det bliver i stedet vintergækkerne i krukken, der byder velkommen. Nu skal de lige vågne først. Nattens frost har gjort, at de hænger med hovederne, men de skal nok få sig rejst igen 🙂
Nu håber jeg mine første gæster får en dejlig stille weekend i det Sydfynske.
Også god weekend til dig.
Jette
Det er ikke længe siden, at det frøs virkelig meget. Men med de meget lune temperaturer, der er netop nu, så er det faktisk svært at huske, at det hele har været frosset til is. Selv sommerhuset frøs. Det er heldigvis tøet op uden mén.
Men i det lille skur, hvor der gemmes alskens ting – lige fra skovl til havestole til krydderier og eddike. Det sidste er kommet til, efter at præstegården blev tømt. Men det hele står nu meget godt i det lille skur. Der var ikke helt frostfrit, viste det sig. Der er godt nok isolering i bunden, men det kunne ikke helt gøre det.
Så låget af en kirsebærgløgg blev simpelt hen løsnet og lidt af indholdet løb ud. Jeg kan godt ærgre mig over, at jeg ikke fik den drukket i tide. Men nu er det ikke lige sæson for gløgg, så hvor kan man så bruge noget, der smager af kirsebær og kanel? Jo på toppen af en cheesecake 🙂
Så med udgangspunkt i Arlas gamle opskrift, har jeg lavet cheesecake med kirsebærgløgg på toppen. Og det smager altså ret fint. Jeg har lavet det som små desserter – i forskellige glas. Mest fordi, jeg ikke havde en form, der passede. Men det ser nu også lidt festligt ud med en portionsanrettet cheesecake.
Sommerhusets have er jo mest defineret ved de fire højbede og nogle nyplantede træer. Så vinterblomster og forårsblomster er det sparsomt med. Nu har jeg rådet lidt bod på det. For i præstegårdshavens vilde hjørne er bunden dækket med vintergækker, så jeg har gravet lidt af dem op, og nu taget med ned i sommerhuset. Nu pynter de gevaldigt på terrassen. Og så bliver de ellers gravet ned i jorden, når sæsonen i krukken er forbi, og så håber jeg de vil blomstre igen til næste år.
Og så er det næsten weekend igen – må du få et par skønne dage.
Jette
Ja, jeg ved godt, at billedet ikke er det bedste. Det er bare svært at fotografere lys i mørket – og samtidig gengive den unikke og indbydende stemning, som et oplyst hus giver.
Når man kommer til sommerhuset, og det er står oplyst i mørket, så er det et meget dejligt og varmt lys, der møder en. Det lysebrune træ indvendigt giver en behagelig baggrund for lyset. Man får lyst til at komme indenfor 🙂 Og når jeg har været der noget tid, så er der også lunt og varmt indenfor. Men den lille brændeovn skal lige have godt fat først.
Jeg kom til at tænke på det med lys inden i og lys uden på. For på turen til sommerhuset, så kører jeg forbi flere kirker undervejs. Og nogen er oplyst af spot udefra – som kaster deres klare lys op på kirken, så den kan ses på lang afstand. Og ligger kirken samtidig på en bakketop, ja så er det næsten som en ledestjerne – man kan finde vej ud fra den. Men kommer man helt op til kirken, ja så er der jo mørkt inde i kirken.
Andre har valgt en anden løsning. Nemlig at lade lyset være tændt inde i kirken. Det kan også ses på afstand, men er ikke helt så klart. Men kommer man nærmere, ja så indbyder kirken jo til at træde inden for, for lyset strømmer ud fra kirken, og signalerer, at her er åbent. Og kirken står der som et lys i mørket – og bringer dermed det budskab videre, som Jesus kom med. At han var verdens lys og kom med håb og fred.
Ingen tvivl om, at lys gør os godt i denne tid. Både dem vi møder udenfor på vores vej – og adventskransens fire lys, der hver fortæller om forventningen til jul.
“Der er noget i luften, et barndommens bud
som lyser imod mig som stjernen fra Gud ..”
Må du få en dejlig advents weekend.
Jette
Det har været skønne dage og denne dag tegner til at blive ligesådan. Høj sol og blå himmel og god tid. Det er en fornøjelse at kunne sidde ude på terrassen og drikke sin eftermiddagskaffe her sidst i september. Både mennesker og dyr nyder det 🙂
Vi fik også mærket vandtemperaturen – det blev dog kun til at dyppe fødderne. Oftest går jeg ret hurtigt hjem igen, men i går tog vi tiden til at kigge ned i vandet. Og så oplever man et andet liv. Små fisk der myldrer rundt og store krabber kommer frem af deres skjul. Det var lidt sjovt at se krabben krabbe sig til højre og venstre alt i mens den forsøgte at fange mad med sine kløer.
Ananasæbletræet har også givet lidt æbler i år – ikke mange, men nok til at jeg har kunne smage på dem og nyde den gode smag. Der er nogle stykker tilbage endnu 🙂
Ferie giver også tid til lige at bage – så vi har spist nybagte langtidshævede boller til morgenmad. Og nu er der lækre cookies til kaffen både i formiddag og i eftermiddag 🙂
Lyder det som stille dage ? Ja, det er det, men det er også rart. Jeg har slet ingen trang til at skulle hverken udenlands eller til større byer. Lige nu synes jeg faktisk, det er et privilegium bare at kunne gå ud i sin have eller sætte sig på terrassen og vide, at her er corona ikke lige i nærheden.
På en smuk onsdag.
Jette
Det begynder at ligne en hverdag i sommerhuset. Præstegården er rungende tom – det høres, når jeg går gennem de mange stuer og rum. Og jeg kan se, hvor meget plads jeg egentlig har haft at boltre mig på 🙂
Og der er helt klart ikke ret meget plads i sommerhuset 🙂 Så for første gang i mit liv har jeg valgt at sætte glas med bønner, nødder og rosiner op på hylden – så de kan ses, og det ser faktisk også ret fint ud.
I ugens løb blev der bagt en æblekage – med æblemos fra fryseren. For ved flytningen skulle fryseren jo også tømmes, og her dukkede noget æblemos op. Og det fungerer fint i en kage. Mine søde kollegaer spiste og prøvesmagte den til vores personalemøde, og sagde god for kagen. Flormelisen skulle være sigtet på – men sien var ikke kommet med, så det kunstneriske udtryk lader lidt tilbage at ønske 🙂
Jeg har flere gange kigget til mine kartofler, dem der voksede i tang. Og har også spist nogle stykker. Men udbyttet her ikke været prangende. Men det var sjovt at se om det kunne lade sig gøre. I går endevendte jeg tangen for at finde de sidste kartofler, og nu har jeg da kartofler til nogle måltider. Jeg forsøger at få lavet aftensmad hver dag – men kan godt fornemme, at der går noget tid på vejen. Men det er det værd, jeg nyder at bo i huset, der er så stille, varmt og hyggeligt. En lille hule 🙂
I går skinnede solen, så jeg havde besluttet at nu skulle græsset slås. Det vokser stadig. Jeg fik også kørt den batteridrevne klipper i stilling og nåede et par omgange – men så var batteriet fladt. Så blev det sat til opladning, og jeg nåede at få slået græsset inden solen forsvandt 🙂
Jeg har lavet en aftale med mig selv om, at jeg skal ned og se til vandet hver dag. Det er spændende at følge, hvordan det skifter fra dag til dag. Forleden var der meget lavvande, mens der i går var højvande. Og så er lyden af vand og den friske vind godt for krop og sjæl. Så når muligheden nu er der, så er det bare om at benytte sig af det.
Nu er det weekend – en travl weekend i kirken. Håber du får en dejlig sensommer weekend.
Jette
Jeg har aldrig hæklet en grydelap før 🙂 Men nu skulle det prøves. Jeg har mange gamle grydelapper, som min mor har lavet til mig af gamle hæklede servietter. Servietterne havde min farmor hæklet, men de blev ikke brugt, og så blev de lavet om til grydelapper. Men der var små huller i mønsteret, så det skete, at jeg brændte fingrene, når jeg brugte dem. Så nu skulle der ske noget nyt.
Og i en tid, hvor der ryddes op i præstegården, så dukker også mere garn op 🙂 Så det er bomuldsgarn fra gemmerne, der er blevet brugt. Tre tråde i forskellig farve, men det fungerede faktisk meget godt. Opskriften er fundet på nettet og så var det jo bare at gå i gang. Det er lidt stift at arbejde med, men grydelappen skal jo også være tilpas tyk og kraftig, ellers skærmer den ikke mod varmen.
Jeg er blevet okay tilfreds med resultatet.
De er blevet hængt op i sommerhuset – for har manglede også gode grydelapper 🙂 Det skarpe øje vil se, at krogen er en lille plastikdims. Det blev overvejet nøje, inden den blev klistret op. Men jeg kunne ikke finde flere af mine fine metal kroge, og denne er fundet i kælderens gemmer, efter at have opholdt sig der i årtier. Så nu kom den i brug, og med klister på bagsiden, så kan den fjernes igen uden at lave mærker på den hvide plade. Det kan jo også være en fordel. Og det er mere bæredygtigt at bruge noget, der er produceret, end at gå ud og købe noget nyt 🙂
Diva og jeg holdt fridag i sommerhuset – og solen skinnede. Det var så fint.
God tirsdag.
Jette
Noget af det fascinerende ved at bo i Danmark er, at vejret er så varieret. Og at vi derfor altid har noget at tale om 🙂
I går var det strandvejr – jeg havde for første gang i år fødderne i vandet. Dejligt, det er virkelig noget af det skønne ved sommeren, at gå langs strandkanten med fødderne i vandet.
I dag er det regnvejr – stille regn, der ligger som perler på planterne.
Og selv om regnen er ventet og gør god gavn, så bliver det dejligt, når solen igen kommer frem og temperaturen stiger. Men alle planter strækker hals og nyder hver en dråbe, der falder på dem. Jeg vandede lidt i højbedene i går, men tænker, at nu tager naturen vist over. Og vand, det kan der godt bruges.
Da jeg kom ned i sommerhuset i går, var det på tide at få vandet. Så dejligt med en regnvandstønde fyldt med regnvand. Og det tog ikke lang tid, før stauderne rettede sig op. Efterhånden er det ene højbed ved at være fyldt ud med flerårige blomster og planter. Det er jeg ret glad for. Og gør, at der oftest kan plukkes en blomst eller to.
Der er også andre, som har travlt lige nu. En muldvarp. Jeg så den ikke, men jeg så dens enorme skud. Jeg deler gerne græs med den, og er vildt imponeret over, hvor meget jord det kan lykkes sådan et lille dyr at skubbe op. Tidligere har jeg brugt muldvarpejorden til at fylde i højbedene, men nu er de fyldt, så jeg ved ikke helt, hvor jeg gemmer al denne jord henne 🙂
Tilbage på kontoret – venter mail, prædiken og møde.
God torsdag.
Jette
Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal
