Tag: Glimt Side 57 af 111

Så er det allerede fredag igen. Og den første uge af november er ved at være forbi. Den har været fyldt med møder, minikonfirmander og almindelig forberedelse af gudstjenester. Og så skal kirkens hjemmeside have et nyt format – det kræver også nogen indsats. Al forandring er en udfordring. Men det skal nok blive godt.

Minikonfirmanderne er kommet godt fra start – omkring 15 børn fra 3. klasse kommer og hører om kirke og kristendom. Og forleden havde vi besøg af en kunstner, som hjalp med at lave fine gipskors.

Det krævede koncentration at få lavet en skabelon, som kunne fyldes med gips. Her et fint kors med foldede hænder, blomster og en fin sommerfugl. Alle motiver kan relateres til Gud og tro – så bare ved at have det lille kors hængende på væggen kommer kristendommen ind i hverdagen.

Æblebrud til små konfirmander. Det er altid sjovt at bage til dem – og endnu mere at se, om de nu også synes om det, der serveres. De små brud forsvandt 🙂

Forleden kom en lille truck kørende ind i gården og satte en palle med hegn og pæle af. Nu skal plantefolkene i gang med at sætte hegn om den nye skov. Men det er lidt for mudret endnu til at man kan køre på marken.

I går var der der også stunder med sol. Hønsene er virkelig gode til at finde det varme spot 🙂 De hygger sig på terrassen.

Håber at weekenden også byder på lidt sol – det gør alting meget lettere 🙂

God weekend.

Jette

Udenfor er det mørkt og vådt – ikke specielt koldt – men alligevel er det meget efterårsagtigt. Jeg gik ud for at finde små fredagsglimt – og det gik fint, lige indtil at den meget mørke sky over mit hovede åbnede sig og store dråber faldt på jorden. Stubmarken blev bare våd og mudret endnu en gang.

Jeg ville ud og se, om jeg kunne finde mit lille træ. Det lykkedes, men det tog tid, for de gule pinde var i mellemtiden blevet grå og godt beskidte af jord. Men navnet stod der endnu 🙂 og træet ser ud til at klare sig.

Og så er der jo hønsene 🙂 Dem har jeg meget sjov af – lige pt. ved jeg kun hvor en af dem lægger æg – så jeg spejder langt efter de sidste æg. Men mon ikke det lykkes en dag at spotte, hvor de har gemt dem 🙂

Og i baghaven i det ene højbed står nu en meget fin blomst. Den har stået der siden sidste år, og ikke gjort meget væsen af sig, men nu, hvor alt andet takker af, så blomstrer den. Det er da ret fint 🙂 Farven er mere lilla i virkeligheden.

Og endelig har jeg skrevet indkøbsseddel til Ole – han er helt med på den grønne frokost, men vil helst have ansvaret for indkøb 🙂 Så nu er han sendt i byen med en grøn dosmerseddel, hvilket han nu nok skal klare. Det bliver så spændende at lave falafler og kartoffelsalat, quinoasalat og en avocadomad med smilende silkehønseæg. Lyder det ikke godt 🙂

Må du få en dejlig weekend – jeg fortsætter nede i kirken 🙂

Jette

I går var jeg med til sogneeftermiddag.

Et par gange om året samarbejder menighedsrådet og den lokale pensionistklub om et arrangement – til fælles glæde. For pensionisterne står for det praktiske og jeg forsøger at finde et interessant menneske, som kommer og fortæller om et eller andet. Eller nogen kommer og synger og spiller. 

Jeg synes altid, at det er spændende, når det er nogen fra lokalområdet, som har en interessant historie at fortælle. Så bliver det hele meget nærværende og vedkommende.

I går var det graver medhjælperens far, der havde ordet. Med en fortælling om, hvordan han en uge om året skifter hus, bil og familieliv ud med et liv på landevejen. Det er trods alt ikke helt almindeligt 🙂

Jørgen fortalte om, hvorfor han fik idéen – og hvad han oplevede, når han lignede en vagabond. Anledningen var en besked fra hans læge om, at hjertet var i dårlig forfatning, og han tænkte at det ville han gerne gøre noget ved – og modbevise lidt – så derfor drog han af sted på de her strabadserende ture. Og klarede dem.

Og undervejs blev fordomme og syn på andre mennesker udfordret. Indvandrerdrenge lod ham være i fred, når han lå og sov under åben himmel. De tyske turister ville gerne hjælpe, når cykel eller klapvogn var punkteret. Og rige fruer gav gerne en skilling til turen. Og helt generelt, så blev han mødt med megen åbenhed og venlighed – hvilket faktisk overraskede ham noget. 

“Er du dus med himlens fugle” var overskriften på hans fortælling – han havde som barn set filmen “Vagabonderne på Bakkegården” og allerede den gang tænkt, at det ville han gerne prøve. Så nu, hvor han var blevet pensionist, tog han udfordringen op og vandrede fra by til by. Og har planer om at gøre det igen til næste år.

En anderledes måde at bruge en uge om året på – jeg tror ikke, at jeg ville kunne det. Så hatten af for Jørgen.

God weekend.

Jette

Og hvilken mandag – solskin og næsten ingen vind 🙂 Skønne farver og ikke noget særligt i kalenderen. Så det har været en stille dag, men en virkelig god dag.

Den begyndte tidligt – når Ole skal tilbage på arbejde, så kører han herfra ved sekstiden, og det er før jeg normalt står op 🙂 Men vi nyder, at weekenden varer til mandag morgen.

Siden skulle Peter med toget til Århus, og da han var sat af ved stationen, kunne jeg gå en dejlig tur i skoven omkring den gamle lillebæltsbro. Noget af turen jeg gik i dag, var den samme som Ole og jeg gik, da vi mødtes første gang 🙂 Det er altid lidt fint at huske på den tid og hvad der er sket siden. Vi gik faktisk også samme tur til brylluppet – det var ret sjovt 🙂

I aftenen står den på kor. Efterårssæsonen er begyndt, og jeg nyder at skulle af sted mandag aften og synge et par timer. Eller rettere synge og drikke kaffe og spise kage 🙂 Det hele er vigtigt. Og i dag skal min veninde og jeg have kage med. Så æbler fra Hejnsvig og præstegårdens have er blevet brugt i en skøn kage. Der skulle også være brugt kokosmel, men det var jeg udgået for, så i stedet kom mandelsplitter i – det fungerer også 🙂

Det er ulempen ved at bo på landet – hvis du lige mangler noget, så kan du ikke bare løbe ned i Rema efter det. Så i stedet må der improviseres – og det går som regel også meget godt 🙂

Jeg har før bagt til koret – faktisk ret forskelligt kan jeg se, når jeg kigger baglæns. Der er både lavet gulerodskage, lagkage og jordbærkager.

Man må nok sige, at det kunstneriske indtryk er dalet – men smagen er nu i orden 🙂

På en stille mandag.

Jette