Tag: Bæredygtighed Side 26 af 35

 Det er ikke så almindeligt at fejre sin bils fødselsdag 🙂 Men på onsdag er det præcis 10 år siden, at jeg trillede ud over kantstenen og var blevet den lykkelige ejer af en Audi A1. Jeg havde sat mig ind i en spritny, velduftende og lækker bil.

Jeg havde altid drømt om at få en Audi, og da den gamle Ford, som efterhånden var blevet 16 år, ikke kunne mere, så gik drømmen i opfyldelse.

Og jeg har nydt at køre i den lige siden. Og der er blevet kørt mange kilometer i den. Tallene afslører det. Billedet er i øvrigt lidt sjovt – med de mange nuller og femtaller – og 365, som hver af årets dage 🙂 Jeg har før vist et billede som dette, det kan du se her.

10 år – skal jeg så ikke have en ny bil? Nej. Som i slet ikke. Det troede jeg vist engang. For det har ellers været den opfordring, der har lydt, at skifte gamle biler ud med en nyere model – af hensyn til CO2 aftrykket. Og der er helt sikkert kommet biler, der kører længere på literen end min lille bil gør. Men den gør det nu meget godt alderen i betragtning – i gennemsnit ca. 19 km/liter. Og hvis man så tager i betragtning, hvor meget CO2 det kræver at fremstille en ny bil – så synes jeg, det er bedre at køre i den gamle udgave, til den er helt færdig. Og det er den slet ikke endnu.

Den er netop blevet synet og har fået det fineste mærke i forruden 🙂 Og gennem alle årene er den blevet tjekket og repareret og talt pænt om. Og hver gang en pære lyser orange i instrumentbrættet, så finder bilen næsten selv vej ned til mekanikeren – for lys i lamper i bilen, det er ikke en god ting. 

Så jeg fejrer rund fødselsdag sammen med min bil, og glæder mig over trofast følgeskab. Skal den engang skiftes ud – så bliver der tænkt i andre alternativer. El eller hybrid, eller hvad der nu er fremme på det tidspunkt. Men det ligger nogle år ude i fremtiden. Den lille grå bil og jeg, vi fortsætter ud af landevejen.

God mandag.

Jette

Det lyder ambitiøst, og det er det også. Men folkeligt, det er det næppe 🙂 Det var i hvert fald min oplevelse, da jeg gik lidt rundt i går til klimamødet.

Der var lidt langt mellem deltagerne, og der var ikke mange lokale – i hvert fald ikke nogen jeg umiddelbart genkendte. Og det er da ærgerligt, at det ikke er et emne eller en event, der sådan lige bliver førstevalget, hvis man skal gå til noget.

Rådhuset flagede – og fortalte hvorfor 🙂 Sikkert for at undgå, at alt for mange spurgte, hvorfor flaget dog var hejst.

Corona spillede med, så for at få adgang til foredrag og event skulle man have en billet. Men den var gratis, skulle blot hentes på nettet og vises ved indgangen. Det fungerede fint.

Jeg valgte at høre en debat om bæredygtig investering – hvor blandt andet direktøren fra Danmarks første grønne pensionskasse medvirkede. Pensionskasser har rigtig mange penge at gøre med, så hvis de begynder at investere mere bevidst i grøn omstilling og grønne tiltag, så vil det rykke meget. Og grøn investering og et godt afkast – det kan fint gå hånd i hånd.

Det andet arrangement jeg overværede var en samtale omkring tøj og mode, hvem der laver tøjet, og om forbrug og overforbrug. Modebranchen er en af dem, der har et noget blakket ry, med dårlige arbejdsbetingelser, stort forbrug af kemikalier og vand og generelt en alt for stor produktion.

Så her kan vi faktisk alle være med til at gøre noget godt for miljøet og klimaet – ganske enkelt ved at købe bedre, købe mindre og beholde det og bruge det i længere tid.

Rundt om på pladsen var der flere madvogne – men igen, der var lidt langt mellem de sultne gæster.

Nu håber jeg, at der kommer lidt flere mennesker de sidste to dage af Klimafolkemødet – for ingen tvivl om, at det er et godt tiltag og vigtige emner, der er på dagsordenen.

God weekend.

Jette 

Juli er slut – og det er tid til at se på udfordringen med at være plastikfri i juli – eller i hvert fald være opmærksom på forbruget af plastik. Jeg havde samme udfordring sidste år – og spørgsmålet er, om så meget har ændret sig 🙂

Jeg har tænkt over det, hver gang jeg har taget en plastikpose i brug – og derfor også forsøgt at genbruge posen, hvis det har været muligt. Men plastikposer er bare gode at opbevare brød i – hvis et brød lægges i en papirpose eller et viskestykke synes jeg det for hurtigt bliver tørt.

Men plastikposer til at bære varer hjem i – det har jeg ikke brugt. Jeg har (næsten) altid min røde (plastik)kurv med under armen, den er perfekt til at handle ind i.

Forleden købte jeg den lille gave – og ekspedienten spurgte venligt, om jeg ville have en pose til at bære den hjem i 🙂 Nej tak, det var ikke nødvendigt 🙂

Plastikposer til madvarer synes jeg er svære at undvære. Men når noget skal gemmes og stå tildækket i køleskabet – der bruger jeg oftest en tallerken eller et låg. Det fungerer så fint – og sparer et stykke vitavrap.

På mandag tager vi på cykelferie – og her kommer drikkedunken med. Den er af plastik, men kan jo bruges mange gange. Ole havde ellers fundet et godt tilbud på flaskevand – men der blev rystet på hovedet til det forslag 🙂

Undervejs her i juli har jeg modtaget opmuntrende mails fra dem, der står bag projektet. Og det har også været fint at få fokus på, hvad jeg bruger plastik til, og hvor der er alternativer, og hvor det bare er det bedste produkt pt.

Jeg har som sådan ikke noget problem med at bruge plastik, der hvor det er relevant – men jeg synes derimod, at det er vigtigt, at vi får det samlet sammen igen og sorteret korrekt, så det kan bruges igen. Så at der nu er kommet på retur på plastikflasker med juice og andre produkter, det er vældig godt.

Og som en pudsig fodnote – mens jeg skrev dette, inviterede min søster mig på kursus i brug af Bee’s Wrap – et alternativ til brug af plastik til indpakning af madvarer. Sådan kommer tingene somme tider til at hænge sammen 🙂

God weekend.

Jette