Plastikfri juli 2, 2.år

Juli er slut – og det er tid til at se på udfordringen med at være plastikfri i juli – eller i hvert fald være opmærksom på forbruget af plastik. Jeg havde samme udfordring sidste år – og spørgsmålet er, om så meget har ændret sig 🙂

Jeg har tænkt over det, hver gang jeg har taget en plastikpose i brug – og derfor også forsøgt at genbruge posen, hvis det har været muligt. Men plastikposer er bare gode at opbevare brød i – hvis et brød lægges i en papirpose eller et viskestykke synes jeg det for hurtigt bliver tørt.

Men plastikposer til at bære varer hjem i – det har jeg ikke brugt. Jeg har (næsten) altid min røde (plastik)kurv med under armen, den er perfekt til at handle ind i.

Forleden købte jeg den lille gave – og ekspedienten spurgte venligt, om jeg ville have en pose til at bære den hjem i 🙂 Nej tak, det var ikke nødvendigt 🙂

Plastikposer til madvarer synes jeg er svære at undvære. Men når noget skal gemmes og stå tildækket i køleskabet – der bruger jeg oftest en tallerken eller et låg. Det fungerer så fint – og sparer et stykke vitavrap.

På mandag tager vi på cykelferie – og her kommer drikkedunken med. Den er af plastik, men kan jo bruges mange gange. Ole havde ellers fundet et godt tilbud på flaskevand – men der blev rystet på hovedet til det forslag 🙂

Undervejs her i juli har jeg modtaget opmuntrende mails fra dem, der står bag projektet. Og det har også været fint at få fokus på, hvad jeg bruger plastik til, og hvor der er alternativer, og hvor det bare er det bedste produkt pt.

Jeg har som sådan ikke noget problem med at bruge plastik, der hvor det er relevant – men jeg synes derimod, at det er vigtigt, at vi får det samlet sammen igen og sorteret korrekt, så det kan bruges igen. Så at der nu er kommet på retur på plastikflasker med juice og andre produkter, det er vældig godt.

Og som en pudsig fodnote – mens jeg skrev dette, inviterede min søster mig på kursus i brug af Bee’s Wrap – et alternativ til brug af plastik til indpakning af madvarer. Sådan kommer tingene somme tider til at hænge sammen 🙂

God weekend.

Jette

Forrige indlæg

Fredags glimt

Næste indlæg

Første dag i en ny uge og sidste dag i ferien

2 Kommentarer

  1. Lene

    Jeg bruger heller ikke plastposer til indkøb, og genbruger plastposer i det omfang det er forsvarligt. Jeg er spændt på din oplevekse af Bee wrap. Læste hos en anden, som også går ind for plastfri/foliefri, at hendes mad blev tørt med Bee wrap

  2. Jette Holm Rosendal

    Hej Lene. Jeg er også lidt forbeholden omkring Bee wrap – mest fordi det er lidt stift at arbejde med og jeg synes det fungerer bedst som "låg" hvor det ikke er i kontakt med madvaren. Men måske ens syn på tingene kan ændres 🙂 kh Jette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal