diva hund kage kage hindbær blåbær sommerhus træ natur

Tag: Bæredygtighed Side 25 af 35

Æbler – en unik frugt til kage

Det er blevet sæson for æbler. Og jeg nyder det. Så jeg samler æbler op, når jeg kommer forbi nogle, der er faldet ned. Jeg plukker æbler på Oles æbletræ, når jeg går forbi. De er ikke helt modne endnu, så der mærkes og vurderes, og nogle får lov at hænge lidt endnu 🙂

Nedfaldsæbler bliver til æblegrød eller æblekompot, som det vist hedder i dag. Og noget spiser vi med det samme – en gammeldags æblekage går man aldrig fejl af. Og andet æblemos kommes i fryseren – til vinterens kager.

En af mine målsætninger for det kommende årti er at leve mere bæredygtigt. Og det betyder blandt andet, at blive bedre til at bruge af naturens råvarer og sæsonens grøntsager og frugt. Det har jeg nu også gjort tidligere, men nu er der lidt mere tid til at nørde med det. Få plukket, syltet og gemt til senere.

For mange tomater? :-)

Tomatsæsonen er ved at være på det sidste – men derfor kan der alligevel godt hobe sig lidt tomater op i skålen på bordet. Tomater som snart skal spises.

Jeg fandt på nettet en super interessant opskrift af Camilla Plum – en opskrift som netop brugte masser af modne tomater. Syltede dem og på den måde kunne gemme dem til vinter. Det lød som en god ide. Og den er nu blevet afprøvet.

Eller rettere – jeg har kun prøvet at sylte tomaterne, nu venter jeg så på vinter 🙂 eller nok mere bare en god anledning til at åbne et glas og smage på de syltede tomater.

Æblekagerasp

Jeg er vild med æblekager – i alle afskygninger. Og har også lavet og bagt ret så mange gennem årene. Og fornylig så jeg i en bagebog, hvor der også var masser af kager lavet med frugt – der var æblekagerne taget ud og fik sit helt eget afsnit. Så æbler og kager – de kan noget 🙂

I weekenden er der blevet lavet rasp. Netop til en god æblekage. Jeg har lavet rasp før her på bloggen – også en glutenfri rasp.

Denne adskiller sig fra de andre ved at være bagt i ovnen. Inspirationen er fundet her på nettet og tilrettet mit køkken.

Første vagt i genbrugsbutikken

Jeg havde besluttet allerede inden, jeg holdt som præst, at noget af min nye tid ville jeg gerne bruge til frivilligt arbejde.

Det bliver så som frivillig i Kirkens Korshærs genbrugsbutik i Billund. Og her havde jeg første vagt i fredags. Sammen med et par gode kvinder, som havde helt styr på hverdagen i en genbrugsbutik. Så jeg har fået en god indføring i, hvad der skal gøres hvor og hvornår 🙂

Butikken skal støvsuges, før der åbnes. Så skal der drikkes kaffe. Og så startes kasseapparatet op, så de første kunder kan betjenes. Og endelig er der tid til at sortere de store mængder af tøj og småting som konstant kommer ind via containere og noget, som afleveres personligt. Der er virkelig meget – og virkelig meget godt. Men også noget, som har haft sin levetid.

Og så skal der drikkes kaffe 🙂

Optændingspinde

I sidste uge var Ole ved at klippe noget af et læhegn ned – der skulle skabes lidt farbar vej. Hurtigt gik det – med en motorsav i hånden så sker der noget. Og alt afklippet røg hen over trådhegnet, for så siden at kunne blive samlet sammen til en kvasbunke.

Og den opgave kunne jeg godt se noget ide med. For i stedet for blot at slæbe af sted med alle de afklippede grene, så kunne jeg jo tage de mest egnede fra og lave optændingspinde af dem. Og resten – bladene og de tyndeste grene blev så til kvasbunke.

At være frivillig

I går begyndte årets Klimafolkemøde i Middelfart. Og i modsætning til sidste år, så var der bare mange mennesker på gaden og rundt ved de forskellige scener. Så selvom den grønne omstilling kan være lidt tung at danse med, så var der både interesse og mange gode bud på vejen til en grønnere verden.

Jeg var frivillig, sammen med en masse andre. Og det var virkelig en sjov opgave. Spændende og med mulighed for selv at få udbytte af de mange taler og stande. I går skulle jeg arbejde med sociale medier og i dag er jeg scenepasser. Og jeg hygger mig – og nyder, at det ikke er mig, der har det overordnede ansvar 🙂

Morgenmad på tur

I weekenden var vi på en hyggelig tur med gode venner. En heldagstur, som blandt andet indeholdt formiddagskaffe/morgenmad på vejen op til Hobro. Ofte er sådan et pitstop ensbetydende med rundstykker købt hos en bager. Og det er bestemt også godt. Men jeg tænkte, at det kan også gøres anderledes.

Så jeg tilbød at bage koldthævede boller – som jo så næsten ville være lune endnu, når vi holdt pause. Den ide var de andre heldigvis med på 🙂

Klimafolkemødet i Middelfart

For femte gang holdes der klimafolkemøde i Middelfart – det begyndte i det små, men er så vokset og har udviklet sig, så det nu er for hele landet. Tre dage fyldt med spændende oplæg, debatter og work-shops og meget andet. Blandt de mere kendte personligheder er klimaministeren og en lang række politikere og andre personer, med en grøn agenda.

Årets hovedtema er “Klimahandling sammen”. Og som arrangørerne skriver:

Vi har valgt at sætte fokus på fællesskabet til årets tema. Der er brug for fælles fodslag og fælles handlekraft, hvis vi skal nå de ambitiøse klimamål….

Spidskålsalat – stop madspild

 På min vej gennem Føtex i går for at finde grønt til min aftensmad, spottede jeg lige et spidskål med gul mærkat. Det var nu ikke min plan at handle spidskål – men dette var bare så lille og fint og til 4 kr.! Det var umuligt at gå forbi 🙂

Så planerne om aftensmaden blev ændret. Og i stedet bød den på spidskålsalat. 

I sommerhushavens højbed har jeg plantet grønne asparges af flere omgange, og en enlig fin grøn asparges havde nu fået spisestørrelse 🙂 Hvor lækkert at kunne hente en asparges i egen have. Nu glæder jeg mig til næste år, så kan jeg forhåbentlig høste lidt flere. 

Men nu med både spidskål, en grøn asparges og små løg gemt i skuret, så var jeg godt på vej til en salat. 

Spidskålsalat (1-2 personer)

½ spidskål

lidt grønne asparges

½ løg

½ squash

1 tsk. kapers

50 gr. feta

2-3 spsk. dressing

Snit spidskålen fint, skær asparges i skiver, løget skæres i tern, det samme gøres med squashen. Det hele blandes i en skål sammen med kapers og feta i tern. Til sidst tilsættes dressing og der vendes godt rundt. Det ser ikke ud af meget, men salaten smager altså ret godt 🙂 

Og tanken om, at der blev lavet aftensmad for næsten ingen penge, og et spidskål, der blev reddet på målstregen, det er da en god tanke.

God onsdag.

Jette 

Et kvasbed – kalder professoren det :-)

 Jeg er på det seneste begyndt at interessere mig lidt mere for vilde haver 🙂 Og hvis man har set præstegårdens store have, så har den vist været vild i mange år. Og sommerhusets lille have er heller ikke den mest friserede have. Men nu er det blevet mere italesat – det med at have en vild have. Eller i hvert fald at have et hjørne i sin have, som er lid mere vild.

Bag begrebet ligger tanken om at haven arbejder lidt mere sammen med naturen omkring den. Så der er fokus på biodiversitet, naturligt forekommende blomster og planter, træer og buske, der får lov at stå og passe sig selv. Og kvas, der ligger urørt hen, så insekter og måske et pindsvin kan finde sig et bosted der.

Side 25 af 35

Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal