I sidste uge var Ole ved at klippe noget af et læhegn ned – der skulle skabes lidt farbar vej. Hurtigt gik det – med en motorsav i hånden så sker der noget. Og alt afklippet røg hen over trådhegnet, for så siden at kunne blive samlet sammen til en kvasbunke.

Og den opgave kunne jeg godt se noget ide med. For i stedet for blot at slæbe af sted med alle de afklippede grene, så kunne jeg jo tage de mest egnede fra og lave optændingspinde af dem. Og resten – bladene og de tyndeste grene blev så til kvasbunke.

Nogen vil måske tænke at det var meget arbejde for så lidt. Men i mit nye årti har jeg jo tid til netop noget, der tager tid. Og jeg fik frisk luft og god styrketræning samtidig.

Jeg slæbte af sted med de sammenfiltrede grene for så at klippe dem i mindre stykker. Men ørnenæbet og jeg var ikke helt enige om styrkeforholdet, så det blev til en del helt tynde grene jeg kunne klippe over. Resten kom i en bunke, der enten må saves eller måske jeg kan klippe dem over med et andet ørnenæb, som jeg er lidt bedre ven med 🙂

I hvert fald, nu ligger der en fin lille bunke med små optændingspinde, som nu skal tørre det næste års tid. Og så vil jeg glæde mig over hver gang jeg tænder op i sommerhusets brændeovn, at de her små grene, dem har jeg selv gjort klar.

De lidt større grene blev også samlet – og så ser vi, hvornår jeg – eller en hjælpende hånd – for gjort dem klar til optændingspinde.

Kan det svare sig? Er det indsatsen værd? Det kan man jo altid spørge sig selv om. Men jeg havde en god tid med at flytte de mange grene, nød vejret og nyder endnu mere resultatet 🙂

God onsdag.

Jette