Det har været højtid – og dejlige dage. Tid med familien og masser af oplevelser og god tid sammen. Og vejret spillede med. Det blev i sandhed en pinsedag, hvor Grundtvigs ord slog til: I al sin glans nu stråler solen. Med alt det liv, sol og varme fører med sig.
Barnebarnet fylder meget – vi glæder os sådan over hende. Hun tager det til gengæld med ophøjet ro 🙂 Nyder selskab, noget at spise og alt, hvad der er farvestrålende.
Måske et lidt stort ord at bruge om noget, som kun har varet i syv år. Men det føles alligevel som lang tid, og meget er sket undervejs.
I dag skifter sommerhuset nemlig ejer. En ny familie tager over og vil fremover gøre Kærnehuset til deres hus. For fem år siden stod Mette på samme sted, som jeg stod i går – med nøglen til huset i hånden. Den gang havde tømrerne lige lukket huset, og der skulle fremover bruges en nøgle for at komme ind 🙂 Nu er jeg klar til at give nøglen videre.
I går slog Ole græs og jeg tog krydderier, bøger og det sidste tøj med retur, nu skal det bruges et andet sted. At sælge sommerhus betyder oftest at alt indboet følger med. Og det giver god mening, men det er alligevel vemodigt at tænke på – for der er ikke meget i det lille hus, som ikke har en historie – lige fra spisestole til lampen over komfuret.
At få lov til at passe sit barnebarn er en dejlig ting 🙂 Men også en lidt uforudselig ting. Derfor bliver blogindlægget også skrevet – med fare for at blive afbrudt 🙂 Lige nu sover hun sin middagssøvn udenfor i barnevognen. Mens jeg sidder med vinduet åbent og en tændt babyalarm ved siden af. Så jeg overhører ikke, hvis hun vågner lige nu 🙂
Den lille trives vældig godt – men de lange lure i løbet af dagen er hun ikke så god til. Så når hun endelig sover mere end en halv time, så er man jævnligt henne og tjekke – er hun ikke vågen? sover hun virkelig endnu ?
Sådan husker jeg også det var, da mine egne var små. Især Trine var god til at sove, og som den ældste, så var der jo helt stille, når hun sov, der var ikke andre børn til at forstyrre. Så der blev jævnligt kigget til hende 🙂
Den helt store forskel fra dengang og nu – er at jeg har tiden til at være her. Skal ikke andet. Og kan bare være til stede og nyde hende. Hvilket privilegium er det ikke? En velsignelse, som jeg kun kan være enormt glad og taknemmelig for.
Der er stadig ro i barnevognen – men jeg tror, det snart får ende 🙂
For en uges tid siden skrev jeg lidt om de skønne morgener i maj. Og maj fortsætter bare med at være en dejlig måned. Sidste uges regn gjorde undervæker – så alt står friskt og med de smukkeste farver.
Her er lidt fra en tur rundt i Oles have 🙂
En art magnolia med de fineste lilla blomster. Præstegårdens magnolia var lidt anderledes og havde lidt kraftigere blomster – men hvor var den også flot 🙂
En lidt skæv helligdag – og måske lidt svær at få hånd om. Den har nemlig ikke en direkte bibelsk anledning, men blev indført af biskop Hans Bagger i 1686 (Folkekirken) som en opfordring til bøn og faste. Begge dele har nok fortonet sig lidt. Men til gengæld har skikken med at spise varme hveder fået ganske godt fat i vores traditioner. Der købes og bages en anseelig mængde hveder i disse dage 🙂
Jeg bagte hveder i går – og vi har nydt dem både i går og her til morgen. Nyristede. Det er nu ikke helt galt 🙂
Om det så kan svare sig at bage hvederne selv – måske og måske ikke. Hvis du finder et godt tilbud, kan det nok ikke. Men ved at bage dem selv, har du helt styr på ingredienserne 🙂
Jeg håber du får en hyggelig dag og weekend. Ole og jeg skal til Trines fødselsdag og senere passe barnebarnet. Det kan da virkelig kun blive en skøn dag 🙂
Man skal altid vare sig for at komme med gode råd – for hvad jeg synes er et godt råd, er bestemt ikke sikkert, at andre synes er et godt råd. Men jeg vover nu alligevel at komme med et par stykker i dag 🙂
Det første er – begynd dagen langsomt. Bare en gang i mellem. I dag havde jeg muligheden. Så inden jeg går ud af døren i dag, har jeg siddet lidt i sofaen og strikket nogle masker. Det er virkelig en god ting for mig. Fornøjelsen ved at se noget vokse frem mellem hænderne på en. Den ene natsværmer efter den anden dukker langsomt frem på det sjal, jeg nu er i gang med at strikke.
morgen i maj, når det grønnes!” (den danske salmebog 291,4)
Ordene er fra en salme af Grundtvig og handler egentlig om Helligånden. Men billedet, som ordene maler for vores øjne, rammer bare så præcist naturen udenfor netop nu. Jeg ved godt, at det er mega tørt og vi mangler vand, men naturen trodser lidt her – og står med de skønneste farver og lyser op på den klare blå himmel.
Når du har læst med her nogle gange, ved du også, at jeg er ret glad for biblioteket 🙂 Der er ro og plads og et hav af bøger. Jeg nyder hver gang, jeg kommer inden for.
I sidste uge faldt jeg så igen over en bog, som jeg ikke havde set før, og som jeg lånte – og blev vældig begejstret for at læse i. En kogebog om bønner og alverdens bælgfrugter. Nørdet ? ! ? Ja, helt sikkert, men det var virkelig så fint at læse om bønners muligheder og alt det gode, de kan gøre for os.
Men bønner kræver krydderier – det er nok egentlig den vigtigste ting, at vide om dem. Og så ellers bare begynde at bruge dem og spise dem.
Det er virkelig lidt mærkeligt at skrive den overskrift. Nu har jeg gået og ventet på, at det skulle ske, forberedt mig på det – men så er det alligevel lidt underligt, når det sker. Lidt vemodigt – men også et godt skridt på livets nye vej. For der ligger en grund og venter på, at der kan bygges et nyt lille træhus der.
Men nu skal der først siges ordentlig farvel til Kærnehuset. Det er stadig udlejet en del, så jeg får rig lejlighed til den næste måned at komme herned, være i huset og bare nyde duften af træ, glæde mig over alle de gode ting i og ved huset. Alt sammen noget, som nu gives videre til de nye ejere.
Jeg når lige at få glæden af mine første asparges 🙂 De står midt blandt alt andet i et højbed, og kommer så fint frem netop nu. Jeg glæder mig til at smage dem – og håber de kommende ejere også sætter pris på asparges 🙂
Der kommer helt sikkert flere glimt fra Kærnehuset den næste måned. Men lige nu skal tanken helt falde på plads – at en drøm gives videre.
Ole og jeg var til foredrag i aftes. Det holder jeg meget af, og langt de fleste gange så går man opløftet fra et foredrag. Nye tanker, ny inspiration og nye vinkler – alt sammen noget man så selv kan tænke lidt videre over bagefter.
Og dette at møde mennesker i den virkelige verden – det er også altid interessant. Så gennem tiden har jeg været til ret mange foredrag 🙂