Endnu en biblioteks bog

Når du har læst med her nogle gange, ved du også, at jeg er ret glad for biblioteket 🙂 Der er ro og plads og et hav af bøger. Jeg nyder hver gang, jeg kommer inden for.

I sidste uge faldt jeg så igen over en bog, som jeg ikke havde set før, og som jeg lånte – og blev vældig begejstret for at læse i. En kogebog om bønner og alverdens bælgfrugter. Nørdet ? ! ? Ja, helt sikkert, men det var virkelig så fint at læse om bønners muligheder og alt det gode, de kan gøre for os.

Men bønner kræver krydderier – det er nok egentlig den vigtigste ting, at vide om dem. Og så ellers bare begynde at bruge dem og spise dem.

I aftes serverede jeg linsepilaf og stegte champignoner og nybagte boller. Og vi blev mætte og tilfredse – også selv om smagen på pilaffen var lidt ny 🙂 I den lånte kogebog, var der lavet en fin krydret blanding af ris og linser – lige klar til at bruge. Med smag af spidskommen og koriander og kokos.

Jeg tænker også, at man kan lave en sådan blanding – og give den som værtindegave ? Hvis der nu følger en opskrift med og en sløjfe om glasset – vil det så ikke være en fin ting at modtage ? Jeg ville i hvert fald synes, det var lidt spændende 🙂

Bogen har også en opskrift på noget, som slet ikke er med bønner – men som kan bruges til at give en ret smag med. Nemlig opskriften på saltede citroner. Jeg har læst om dem tidligere, men aldrig smagt dem og heller ikke forsøgt at lave dem. Men i går blev der lavet et glas med fine citroner og salt og krydderier – og så må jeg ellers vente fjorten dage, inden resultatet kan smages. Det glæder jeg mig til 🙂

Bogen havde også et afsnit om kakaobønnen – det inspirerede til en omgang cookies 🙂 Opskriften minder om denne.

Endnu en gang har jeg haft stor glæde af en tur til biblioteket og deres skønne udvalg af bøger.

God onsdag.

Jette

Forrige indlæg

De første rabarberstilke

Næste indlæg

Grøn aftensmad

1 Kommentarer

  1. Hvor er du bare god i køkkenet og til at turde prøve nye opskrifter af. Jeg ville helt sikkert blive utroligt glad, hvis nogen betænkte mig med sådan en værtindegave.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal