En lidt skæv helligdag – og måske lidt svær at få hånd om. Den har nemlig ikke en direkte bibelsk anledning, men blev indført af biskop Hans Bagger i 1686 (Folkekirken) som en opfordring til bøn og faste. Begge dele har nok fortonet sig lidt. Men til gengæld har skikken med at spise varme hveder fået ganske godt fat i vores traditioner. Der købes og bages en anseelig mængde hveder i disse dage 🙂

Jeg bagte hveder i går – og vi har nydt dem både i går og her til morgen. Nyristede. Det er nu ikke helt galt 🙂

Om det så kan svare sig at bage hvederne selv – måske og måske ikke. Hvis du finder et godt tilbud, kan det nok ikke. Men ved at bage dem selv, har du helt styr på ingredienserne 🙂

Jeg håber du får en hyggelig dag og weekend. Ole og jeg skal til Trines fødselsdag og senere passe barnebarnet. Det kan da virkelig kun blive en skøn dag 🙂

Jette