For en uges tid siden skrev jeg lidt om de skønne morgener i maj. Og maj fortsætter bare med at være en dejlig måned. Sidste uges regn gjorde undervæker – så alt står friskt og med de smukkeste farver.

Her er lidt fra en tur rundt i Oles have 🙂

En art magnolia med de fineste lilla blomster. Præstegårdens magnolia var lidt anderledes og havde lidt kraftigere blomster – men hvor var den også flot 🙂

Ole er glad for rhododendron 🙂 Men det er også en dejlig plante, og den er god til at blomstre og fylde. Her står en rød og hvid side om side.

Og en lidt mindre rød plante.

Og der er flere blomster på spring. Disse store lyserøde knopper venter kun på lidt mere sol og varme, så folder de sig også ud.

Kom, maj, du søde, milde!

Gør skoven atter grøn,

og lad ved bæk og kilde

violen blomstre skøn.

Hvor gamle netop de ord er, ved jeg ikke, men melodien er fra 1791 – så mon ikke, at det er i mange år, mennesker har gået og glædet sig til maj. Og vi forstår dem godt.

Blogland og Instagram bugner med billeder af det farverige forår – og det er da også bare en fornøjelse at kigge med.

Jeg går lige en runde mere 🙂

God mandag.

Jette