Jeg er jo jævnligt af sted til et foredrag om dette og hint. Men i aftes var det dog et nyt emne, jeg lyttede til. Nej emnet er ikke nyt som sådan – det handlede om bæredygtighed, det gode – men også svære – bæredygtige liv.

Jeg har ikke før været ude og høre noget om det – men her bød muligheden sig. Og Peter ville godt med 🙂 Så det hele blev kombineret med et hyggeligt besøg hos ham i Århus.

Bag arrangementet stod Sustain daily – en lille virksomhed, som er meget aktiv på de sociale medier og som udgiver et blad et par gange om året. (Det var dem, der udgav det julemagasin, jeg også købte) Deres virke handler om at give gode råd og tips til et mere bæredygtigt liv – sådan i al almindelighed.

Deres målgruppe – eller i hvert fald dem, der lytter og læser med – er unge kvinder, alle med ønsker om at gøre noget godt for natur, miljø, kloden, næste generation osv. I aftes var der mange unge, og nogle få på min alder – og to mænd. Peter og en anden mand. Er klima og bæredygtighed kun noget kvinder bekymrer sig om? Det tror jeg nu ikke.

Men det bæredygtige liv – der hjemme, med vaskemidler, tøjindkøb, plastaffald og socialt ansvar – det er vist lidt en “kvindeting” at snakke om. Som Peter sagde, så handlede foredraget meget om, hvad man selv kunne gøre, at man skulle finde sine egne værdier og forsøge at leve efter dem. Der var ikke så meget handling ude i den store verden. Og det har han ret i. Men megen bæredygtighed begynder jo også hos en selv. At man bliver opmærksom på, at man kan gøre noget anderledes. Eller noget man altid har gjort, nok ikke er så godt for miljøet. Eller at man kan prioritere sine indkøb og vælge om de skal være økologiske, lokale eller årstids bestemt.

Når man begynder at tænke sådan, så opstår der lynhurtigt dilemaer. Og det var noget af det, som foredragsholderen Johanne Stenstrup påpegede. Og det er også derfor, at man sommetider opgiver, for hvad er det rigtige at gøre?

Og hun kom faktisk med et godt eksempel – som jeg lige havde stået med, da jeg lavede aftensmad i Peters lille lejlighed.

Jeg sorterer mit plastaffald – og køber sjældent en plastikpose for at bringe mine varer hjem. Så jeg synes, jeg er nogenlunde klar på, hvad jeg synes om plastik. At det er godt i mange sammenhænge, men vi skal sørge for at genbruge det. Jeg køber derfor også gerne grønt, der ikke er pakket ind i plast. Men meget er pakket ind blandt andet på grund af holdbarhed. Og i går købte jeg en færdig salatblanding i en plastikpose. Og det kan måske synes lidt paradoksalt, hvis jeg gerne vil spare lidt på plastikken 🙂 Det var bedre at købe det i løs vægt og selv snitte salaten.

Men det er ikke kun sort hvidt. Jeg tror det handler rigtig meget om at tænke sig om. Og gøre det man kan.

Det fik Peter og jeg en fin snak om på vej hjem fra foredrag. Og dejligt at han ville med. Jeg måtte dog godt få hans blad med hjem 🙂 Så kunne jeg give det til en, der var meget optaget af bæredygtighed.

God tirsdag.

Jette