diva hund kage kage hindbær blåbær sommerhus træ natur

Tag: Tærter Side 2 af 7

Tærte med valnøddemørdej og solbær

På en grå novemberdag er der altid anledning til kage 🙂 Og i weekenden er der blevet bagt indtil flere – både cookies og crumble. Men også en lækker tærte med valnøddemørdej og solbær.

Ofte bruges lidt mandelmel i en tærtedej, når den skal være lidt ekstra lækker. Men nu har jeg jo fået så mange valnødder, så det blev lige prøvet med dem i stedet for. Og det smager ret godt med fintmalede valnødder i en tærtedej. Og eftersom valnødder også er i sæson nu, så giver det da god mening at bruge dem. Solbærene blev fundet i fryseren, og er helt sikkert også lokale, selv om jeg har lykkelig glemt, hvor de kommer fra.

Opskriften på mørdejen rækker til mere end en tærte, men den kan også fint bruges til en solbærsnitte 🙂

Bloggens fødselsdag og græskartærte

I går havde bloggen fødselsdag. Jeg kom lige i tanke om det – og kunne ikke lade være med at tænke på, hvor meget der er sket i mit liv siden første indlæg blev skrevet tilbage i 2013.

Fødselsdagskagen i år blev en græskartærte 🙂 Jeg har mikset forskellige opskrifter sammen, så dette blev min helt egen udgave. Jeg valgte at bruge valnødder i tærtedejen, for nu har jeg jo lige fået så mange. Og de giver en fin smag til dejen.

Græskartærte

Mørdej med valnødder

Edderkoppespind, æbletærte og andre glimt

Det er blevet ret efterårsagtigt. Vel ikke så mærkeligt her midt i september. Men det er stadig mildt, så det er fint også at gå en tur udenfor. Og især en tidlig morgen med dugdråber i græsset, så træder de flotteste edderkoppespind også frem.

Det er imponerende hvor sirligt og fint sådan et spind er. Og hvor stærke de utallige tråde er. Og hvor godt de sætter sig fast i ens ansigt, hvis man kommer til at gå ind i sådan et edderkoppespind 🙂

Jordbærtærte

Jeg kiggede i gamle opskrifter på bloggen – og faldt over en, som på dato var lavet samme dag som tærten her – bare to år tidligere 🙂 Det må være tid for jordbærtærter. De små jordbær på tærten er egen avl fra sommerhusets højbed – og større jordbær er fra en bod i Faldsled 🙂 Og både de små og store bær smager dejligt. Og giver den fineste farve til tærten.

Jordbærtærte (4-5 pers)

Tærte med flettet låg

Tærte med flettet låg

Jeg har tidligere vist et billede af en tærte, hvor jeg forsøgte mig med at lave fletninger i tærtedej og brugte dem som “låg” på en tærte. Nu har jeg været i gang igen – og taget lidt billeder undervejs. Det er ret enkelt, og ser bare flot ud på en helt almindelig frugttærte 🙂

Tærten består af almindelig tærtedej, fyldt med frangipane og toppet med æble og rabarber. Og serveret med flødeskum, så bliver alle glade 🙂 Teknikken til det flotte låg har jeg set hos Anne Mette Voss.

Tærte med frangipane og frugt (5 pers)

Tærtedej af 200 gr. mel

Skøn sommerweekend

Så kom sommeren – eller rettere, en smuk afslutning på maj. Hvor har jeg nydt weekenden – sol, varme og ingen vind – det indbød til at være uden for. Og det har jeg også været en god del af den. Og humøret steg adskillige grader, blot fordi solen endelig skinnede og det var muligt at smide den tykke trøje og igen gå i bare tæer 🙂

Lørdag blev blandt andet brugt ved sommerhuset, der skulle gøres klar til næste gæst. Men inden da, hyggede Ole og jeg os med praktiske gøremål.

Tærtedej med græskarkerner

Jeg har eksperimenteret med at bruge græskarkerner i en tærtedej i stedet for at bruge mandler eller mandelmel. Anledningen kom, da jeg blev opmærksom på, at mandler faktisk er en kostbar ingrediens – forstået på den måde, at den er krævende at dyrke – og derfor kunne det være godt at finde et alternativ. Jeg bruger stadig mandler med glæde og er vild med marcipan – men derfor kan alternativer jo godt undersøges 🙂

Tærtedej med græskarkerner

50 gr. græskarkerner

Toscatærte

 Eller det kalder jeg den. En tærte fyldt med nødder i lækker karamelcreme. Det smager ret godt 🙂 Og jeg fik brugt min julegave – en rulle med mulighed for at indstille, så dejen udrulles til en vis tykkelse. Det er altså smart – så her er min tærte med den fineste tynde bund – 4 mm.

Jeg har skiftet de traditionelle nødder ud med en blanding af nødder og kerner. Så der er solsikkekerner i denne udgave. Græskarkerner fungerer også fint i denne sammenhæng. Opskriften er inspireret af denne tærte, så opskriften på bunden finder du her.

Toscatærte

Mørdej 

Fyld:

50 gr. sukker

50 gr. smør

50 gr. sirup

100 gr. nødder og kerner

1 dl. piskefløde

Mørdejen rulles ud og beklæder en tærteform ca. 20 cm i diameter. Til fyldet kommes alle ingredienser – undtagen nødder og kerner – i en lille gryde og koger let sammen ved svag varme til det tykner lidt. Tilsæt nødder og kerner og lad det køle lidt af, inden det hældes i tærteformen og fordeles fint rundt. Bag tærten ved 175 grader ca. 20 minutter.

Den kan pyntes med chokoladesnirkler – men det behøves ikke. Det er virkelig en lækker tærte og smager så fint. 

Tærten blev sat i ovnen, efter at jeg havde bagt koldthævede boller. Normalt står der i de fleste opskrifter på koldthævede brød og boller, at de skal hæve natten over i køleskab. Men det er ikke en naturlov – så i går morges rørte jeg sammen til boller, satte dejen i sommerhusets køleskab og tog så op i præstegården. Vel tilbage sidst på eftermiddagen, kom dejen ud af køleskabet, og så varede det ikke længe, før huset duftede af nybagte boller. Så dejen hæver altså også fint hen over dagen 🙂

På en kølig forårsdag.

Jette

Kirsebærtærte

De flotte og lækre kirsebær, jeg fik med hjem fra et besøg, blev blandt andet brugt i en lækker kirsebærtærte. Mange af bærene spiste vi også bare, som de var, for de smagte så fint. Men i en kage var de nu også gode 🙂

Kirsebærtærte (5-6 pers)

Mørdej

150 gr mel (evt. 25 gr. grahamsmel)

75 gr. smør

35 gr. sukker

evt. 1 spsk. creme fraiche

Mel, smør og sukker smuldres godt sammen – evt. på en foodprocessor, den er virkelig god til det :-). Saml dejen med lidt koldt vand eller creme fraiche og lad dejen køle og hvile en times tid.

Mazarin

50 gr. smør

50 gr. sukker

1 tsk. vaniljesuker

1 lille æg

40 gr. marcipan

40 gr. mel

200 gr. udstenede kirsebær

1 spks. rørsukker

Til mazarinmassen piskes smør, sukker og vaniljesukker sammen. Tilsæt marcipan i små stykker og pisk det sammen, inden ægget piskes i. Til sidst vendes melet i.

Rul mørdejen ud og beklæd en tærteform – ca. 21 cm i diameter – med dejen. Fordel de udstenede kirsebær og drys sukker over. Fordel til sidst mazarinmassen og glat den ud. Bag tærten ca. 25 minutter ved  175 grader.

Køler af og serveres med flødeskum eller creme fraiche.

Det er en lækker tærte 🙂 Og i sæson lige nu.

Nu venter en travl uge – der er ferie blandt mine kollegaer, så jeg har flere sogne at tage vare på i den kommende tid – og det kan godt ses i kalenderen 🙂 Men – en dag ad gangen – så går det nok.

God mandag.

Jette

Porretærte og salat – af To Good To Go

Jeg har stadig glæde af min To Good To Go pose, som jeg hentede i weekenden. Min aftensmad i går var en porretærte og salat, hvor langt det meste grønt kom fra posen.

Jeg har læst på nettet, at andre ikke altid er så heldig med deres To Good To Go – og det er naturligvis ærgerligt, men jeg er super tilfreds med min.

En porretærte er enkel mad, let at lave og let at transportere, hvis den skulle med på tur 🙂

Jeg lavede en tærtedej med rugmel i går – det gav en lidt mere fyldig bund. Og ægget i fyldet – det er fra en silkehøne – hurra for dem 🙂

Porretærte (2 pers)

50 gr. rugmel

100 gr. hvedemel

75 gr. margarine

½ tsk. groft salt

lidt koldt vand

Rugmel, hvedemel og salt blandes og margarinen smuldres heri. Dejen samles med lidt koldt vand og hviler køligt et par timer.

Rul dejen ud og beklæd en lille tærteform (ca 18 cm i diameter) – der er lidt dej i overskud, det kan evt. bruges til lidt kiks eller små tærter. Prik bunden med en gaffel og forbag bunden ved 200 grader i 10 minutter.

Fyld

1 porre

½ spsk. olie

1 lille æg

½ dl. mælk

50 gr. revet ost

salt og peber

Rens porren og skær den i tynde skiver, som svitses i olien. Krydres med salt og peber. Pisk æg og mælk sammen, krydr med salt og peber.

Når tærten er forbagt fordeles osten i bunden, oven på kommes de svitsede porrer og til sidst hældes æggeblandingen over. Bag tærten færdig ca 25 minutter. Står og samler sig et par minutter, før den serveres.

Som tilbehør lavede jeg en enkel grøn salat – med løg, agurk, tomat, iceberg og lidt oliven. Dressingen var den klassiske 🙂

Og jeg må sige, at jeg blev faktisk overrasket over, hvor godt det hele smagte 🙂 Iceberg er ikke min favorit salat – men i selskab med de andre grøntsager, så fungerede det godt.

Der er citroner og bananer tilbage – mon ikke jeg skulle bage en banankage ? 🙂

God onsdag.

Jette

Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal