Tænk at man kan komme dertil 🙂 at savne at skulle holde møde – næsten uanset, hvad mødets dagsorden så ellers ville være. Men det er der, jeg er ved at være.

Personalet mødes i morgen – med stor afstand – konfirmandstuen kan godt rumme os fire personer 🙂 Men at mødes er næsten forbundet med følelsen af, at vi skulle lade være. Det er en vanskelig tid at navigere i. 

I går bagte jeg Napoleonshatte – bare fordi jeg kunne 🙂 Jeg havde noget marcipan tilbage fra julen, det kunne fint komme i de små hatte. Og så havde jeg jo en god kage til min aftenkaffe. Og så tror jeg  naboen får et par stykker – og personalet får dem nok også serveret 🙂

Samtidig fik jeg taget en julegave i brug. Peter, min søn, havde været ude på egen hånd og fundet en smart rulle. Den er helt rund, uden håndtag, men har til gengæld nogle tykke elastikker i forskellig tykkelse, som man kan sætte på. Så kan du rulle en dej ud, så hele dejen får samme tykkelse – det er nu ingen dum ide 🙂 Så i aftes blev min mørdej rullet ud i præcis 4 mm tykkelse. 

Nu har jeg jo klaret mig i knap 60 år uden sådan en fin rulle – men den er nu meget sjov, og god. Den vejede tilpas til, at den var god at bruge.

Dagen i dag er grå med snefnug i luften. Det er over frysepunktet, så de forsvinder snart igen – men det er nu okay at have vinter i januar.

God onsdag.

Jette