Måned: januar 2021

 Midt i coronatider det blevet tid til en uges ferietid 🙂 Det bliver dejligt for en stund at kunne lægge kirkernes mange restriktioner og anbefalinger lidt til side – og så bare gøre ingenting. For det er mest planen.

 Og det er helt okay. Strikketøj og en god bog, et par ture ud i naturen og tid til at lave noget spændende mad – det skal nok blive en god uge. 

Den fine buket stod på alteret i går – og lyste så fint op og pegede på mere farverige tider. Det kan vi glæde os til.

Her til morgen var der frostklart udenfor. Smukt og hvidt og klar himmel. Den slags vejr er også velkomment. Bag Alba ses en jordbunke, som skjuler det store hul, hvor en kæmpe rodsad – indtil i går. Da lykkedes det Ole at få den gravet op. Nu er den blevet lempet om bag nogle træer, og så får den lov at blive til et insektbo med tiden. 

Bloggen holder også lidt ferie – vi ses senere. 

Må du få en dejlig dag.

Jette

 Vejret er noget omskifteligt netop nu – men denne morgen bød på den fineste regnbue. En bue, som var en halvcirkel, det er ikke så tit at man se det.

Billedet viser nu kun det ene slutpunkt – mon det er der skatten ligger ? 🙂 Jeg synes altid regnbuer er fascinerende, flygtige og farvestrålende – men også med håb og solglimt gemt i sig. 

Det andet fredags glimt er af  en mere jordnær slags 🙂 Ole fældede i sidste weekend et stort og gammelt bøgetræ. Det havde stået i hans have, al den tid han har boet her, men sygdom og træets størrelse gjorde, at nu måtte det fældes. Så nu ligger der en stor bunke træskiver på hans terrasse og venter på at blive kløvet i mindre stykker og siden sat til tørre.

Men imponerende er det. Og kigger man efter åreringe, ja, så er der mange. Alene antallet af årer fortæller, at det gamle træ har givet skygge til mange gode stunder under dets blade. For der var mange blade på træet om sommeren. Hele træets krone bestod af mindre grene, som nu er samlet sammen og med tiden bliver til fint brænde til sommerhusets lille brændeovn 🙂 Sidst jeg var med til at fælde et stort og gammelt træ, var da jeg lige havde købt sommerhusgrunden – også dengang var jeg fascineret af antallet af åreringe.

Og det sidste fredags glimt er en kage 🙂 Bagt med hvad huset rummede – det sidste marcipan fra jul, svesker og æbler og rosiner. Hver for sig er det måske lidt kedeligt, men kommer det en tur i ovnen sammen med en god dej, ja så sker der noget godt.

 Nu er der kage til både eftermiddags og aftenkaffen. Opskriften er denne – den er hurtig og let at gå til. Og køkkenet dufter noget så lifligt mens kagen bager 🙂

God weekend.

Jette

 For hver dag der går i januar, bliver dagene lidt længere – det er dejligt. Om eftermiddagen er det tydeligst, nu kan du fint gå en tur omkring klokken 17.00 og stadig orientere dig uden at have lommelygten med. Det går mod lysere tider.

Et andet lyspunkt er her den første lille buket tulipaner. Den lokale lille Brugs i Millinge gør hvad den kan for at løbe rundt – og som noget nyt er den begyndt at lægge tilbud ud på Facebook. I går var det tulipaner, der kunne hentes i butikken. Og det var altså nok til, at så handlede jeg der i stedet for andre steder. 

Tulipaner lige nu er nok ikke helt bæredygtigt og klimavenligt – men her trumfede min glæde ved tulipaner mine principper. Og jeg vil gerne støtte den lokale Brugs, den er vigtig for området. 

Så nu er det sidste gran kommet ud på komposten og ind er der kommet tulipaner 🙂

Et andet lyspunkt er appelsinmarmelade 🙂 En gang om året får jeg lavet mit eget marmelade af økologiske citroner og appelsiner. Og her i januar er de fine til formålet, og resultatet lyser op med den fineste solgule farve. Det er virkelig en fornøjelse at begynde dagen med et stykke brød med hjemmelavet appelsinmarmelade. Glassene er genbrug og i små størrelser. Nu kommer de i køleskabet og kan holde sig et godt stykke tid.

Det handler om at samle lyspunkter i denne tid – i går var det solen der tittede frem. Den er helt væk i dag.

God onsdag.

Jette 

 I denne underlige tid, er der tid til at gøre noget, man ikke ellers gør 🙂 Så for første gang i mange, mange år har jeg lagt et puslespil. Og så var det ikke engang mit eget. Mandelgaven juleaften var et puslespil på 1000 brikker – og det blev Peter, der vandt det. Men han efterlod det hos Ole, da ferien var forbi, og så kunne vi lave det færdigt. 

For med så mange brikker, så tager det noget tid at få det lagt. Især når man er helt uerfaren inden for det felt. Men det har været godt at sidde ved og vende brikker og kigge på farver og former og så glædes, når en brik fald på plads 🙂 I weekenden blev det så endelig helt færdigt 🙂 Et fint motiv der emmer af sommer og ferie og fjernere himmelstrøg.

Nu ligger det og fortæller om timers fordybelse – inden det om kort tid bliver pillet fra hinanden igen, og så givet videre til andre, som gerne vil samle det igen. For jeg har det sådan, at et puslespil samles kun en gang, så må der en ny udfordring til. Men om det bliver i denne lock down, ved jeg ikke.

Fridagen i går bød på formiddagskaffe i et lille godt selskab. Og jeg tænkte, at der måtte gerne komme lidt grønt fra haven på bordet. Men det er ikke tid for mange blomster lige nu. Men små grønne grene kan nu også noget. Og de små Kähler vaser, som vi fik i bryllupsgave, de er perfekte til små opstillinger. Så på en regnvåd og grå mandag, da skabte de grønne grene lidt håb om lysere tider. 

Og hvor jeg glæder mig til forår – det er jeg vist ikke ene om 🙂

God tirsdag.

Jette 

Så er vi en uge inde i det nye år. Det er dejligt at årstallet er skiftet, men det føles nu alligevel lidt som at fortsætte i samme spor, som det vi forlod. Restriktioner er for alvor en medspiller i hverdagen. 

Men der er også andet – ikke mindst er det blevet lidt vinter. Og det er nu helt perfekt at have vinter i januar. Jeg er hos Ole i Jylland, og her er der hvidt udenfor – ikke helt vildt meget, men nok til at skabe fornemmelsen af vinter.  

“Det er hvidt herude ..” titlen på St. St. Blichers gamle sang dukker op i erindringen. Det er efterhånden sjældent man kan synge den, hvor der også er hvidt derude 🙂 Hyggeligt og fint ser det ud.

Mit lille strikkeprojekt – et hundedække til Alba – er blevet færdigt. Og Alba stod fint som model – et kort øjeblik 🙂 Jeg ved ikke om Alba synes, det var så nødvendigt med en lille overfrakke 🙂 Men hun tog det meget pænt. 

Modellen er dog ikke så god igen – den er for lang og glider let ned til en af siderne. Men som et første forsøg er jeg godt tilfreds. Og den hvide hund er blevet lidt lettere at se i sneen.

I dag skal der også skrives en prædiken – vi må holde gudstjeneste igen. Lidt ubegribeligt, men vi har gennemgået alle restriktioner, så det er sikkert nok at komme i kirke igen.

God weekend.

Jette