Kategori: Livsstil Side 67 af 221

I den forgangne weekend havde jeg tre dåbsgudstjenester. Det var usædvanligt – normalt ville jeg samle de tre dåbsbørn til en gudstjeneste, men på grund af corona og dermed følgende restriktioner, så fik hver familie sin egen gudstjeneste. Og det var helt fint, og gik godt.

Ella, Augusta og August fik navn, blev medlem af menighed og folkekirke – og ikke mindst helt tydeligt en del af Guds store familie.

Dåb er mange ting – små og store elementer, stor betydning og masser af tro, håb og kærlighed. Og blandt andet også traditioner 🙂 Og godt for det – for det er med til at binde det hele sammen og give det mening.

For alle tre dåbsbørns vedkommende gjaldt det, at de blev døbt i gamle dåbskjoler. Hvide og fine kjoler, hvor mange andre børn i deres familie var blevet døbt i før dem. Og på alle tre kjoler var broderet navnene på de mange børn. Man kan sagtens blive døbt i almindeligt tøj – men den hvide dåbskjole understreger på sin egen måde et fællesskab og et slægtsskab. Og et sted at høre til.

Den ene familie havde kjolen hængende på en meget fin bøjle, da de kom til kirken. Og den bøjle var også er en del af fortællingen. Men den var blevet glemt i farten – så i dag kom Ellas mor tilbage for at få bøjlen med hjem, så dåbskjolen igen kunne komme til at hænge på den helt rigtige bøjle. Det var også en vigtig tradition.

Dåb betyder mange ting – men hvad det gør ved os, er så fint udtrykt i dette lille vers:

Fyldt af bæven foran ukendt fremtid

lægger vi vort barn i dine hænder.

Det, som sker i dåben, gør os trygge. (Den danske salmebog 448) 

Dåb er tradition – men med en skattekiste af fortællinger og betydningslag i tilgift.

God tirsdag.

Jette

Det er midsommer i Danmark – hvilken skøn tid. Og så er vi allerede halvvejs, når vi taler jordens runde om solen. Dagene begynder igen at aftage, helt underligt, for vi er jo først lige begyndt på sommeren 🙂

I aftes var en smuk Sankt Hans aften. Jeg var sammen med nogle venner, og de havde lavet et fint lille bål og harvet rundt om, så ilden ikke kunne brede sig. Bålet blev tændt forholdsvis tidligt, derfor den smukke blå himmel.

Jeg har ikke været sammen med den familie før til Sankt Hans, men de lavede altid snobrød. Og det er virkelig en hyggelig ting at gøre sammen. Små og store kan være med. Mit blev da meget godt 🙂

Jeg fik til min fødselsdag et bålfad, det skal vist i gang her hen over sommeren, og så kan der hygges med snobrød.

Vi fik ikke sunget i går – men derfor genlyder nogle af ordene fra midsommervisen alligevel i mit hovede. Også selv om billederne er fra en anden tid, så rammer sangen nu meget godt sommerens stemning.

Vi elsker vort land,

men ved midsommer mest,

når hver sky over marken velsignelsen sender,

når af blomster er flest,

og når kvæget i spand

giver rigeligst gave til flittige hænder;

når ikke vi pløjer og harver og tromler,

når koen sin middag i kløveren gumler … (Holger Drachmann, 1885)

Jeg sidder her på kanten af en forlægnet friweekend – det er bare helt perfekt med dette vejr 🙂 I morgen byder på en længere etape på min nye cykel – Ole og jeg deler distancen ned i sommerhuset og vil nyde en dag der. Og måske bade … Nu ser vi.

God midsommer.

Jette