Tanker om stort og småt Arkiv - Side 19 af 48

Til hånd og ånd

Skrevet januar 20, 2021

Kategori Kager

I dag har jeg bagt vaniljekranse. Julens kager er forlængst spist, og det er nu meget rart med lidt let til både eftermiddagskaffen og aftenkaffen, så der måtte gøres noget 🙂

Dejen til vaniljekranse blev lavet i aftes, sat på køl og blev så formet og bagt her til formiddag. Og det er her den lidt specielle overskrift kommer på banen. For mens jeg stod og formede små cirkler af lækker vaniljekransedej – ja så hørte jeg samtidig et foredrag om gudstjenestens fremtid. Det er jo virkelig den digitale tids fordele.

Der har været afholdt en liturgikonference – on line – og nu kan enhver så gå ind og lytte til de fire oplægsholdere. Det er lidt smart. Men jeg synes sommetider, det kan være lidt svært at sidde stille og kun lytte, så det fungerede ret fint med noget håndens arbejde ved siden af.

Foredraget handlede i øvrigt om, om gudstjenesten skal tale nutidens sprog, tage nutidens tendenser med ind i kirkerummet og tilpasse sig tidsånden. Eller om gudstjenesten godt må være lidt uforståelig, sin egen, være som den altid har været – sige noget, der ikke siges andre steder. Eller skal gudstjenesten være lidt af det hele. Eller noget helt andet. Det er spændende overvejelser – men kan også godt blive lidt teoretiske. Og så var det fint at kunne kombinere det med at trille stykker til små vaniljekranse 🙂

Resultatet blev ganske fint.

Jeg har denne gang brugt noget fuldkornsmel – og kun det – så kagerne er lidt mørke i dejen, og smagen lidt mere af korn. Det er jo altid et spørgsmål, om man godt kan bruge grovmel i fine kager. Jeg synes godt det kan lade sig gøre – men smagen og strukturen bliver naturligt lidt anderledes.

Men nu har jeg kager til kaffen og lidt til min søde nabo, som snart har fødselsdag. Han er altid en glad testsmager 🙂

God onsdag.

Jette

Coronatid

Af Jette Holm Rosendal

Skrevet januar 18, 2021

Kategori Livsstil

Jeg tror ikke, at det ord findes. Men det giver nu alligevel mening – for tiden nu, og de sidste mange måneder, den har bare været defineret ud fra corona. Når vi tænker på aktiviteter, nedlukninger og manglende fester og sammenkomster, så skyldes det, at tiden er en anden. Det er blevet coronatid.

Coronatid er også tydelig, når jeg holder gudstjeneste for tiden. 30 minutter max – så når gudstjenesten er slut, tjekker jeg tiden på uret i Sakristiet – jo det var under de 30 minutter – så alt var i orden. En underlig måde at planlægge gudstjeneste på. For når vi ellers tænker på Gud, så er tid ligesom anderledes i hans univers – som det står i Det gamle Testamente:

“Tusind år er i dine øjne

som dagen i går, der er forbi,

som en nattevagt.” (Salmernes bog 90,4)

Så at tænke alt i minutter og timer, det rimer ikke helt med Guds tid og kirketid 🙂

Men coronatid er også tid til at gøre noget af det, vi ikke gør så ofte ellers – fordi vi ikke har tid. Jeg kan se det på mit strikketøj – der er alligevel sket noget hen over efterår og jul.

Jeg er ikke færdig endnu med sjalet med de mange natsværmere– men jeg er på vej. Lige nu mangler der en strikket kant rundt om de to sider. Men jeg synes alligevel, at det godt kan vises nu 🙂 for jeg er faktisk lidt stolt af resultatet indtil nu.

Sjalet er strikket i ren uld, og det bliver enormt varmt at gå med. Men det er jo også meningen med sjalet. Jeg synes de små snefnug i øverste kant er så fine.

Og ned langs siderne er alle de opklippede masker nu blevet lukket inde, så de slet ikke kan ses 🙂 Jeg synes virkelig Ruth Sørensen, der har skabt den her opskrift, har gjort det så godt. Og det er virkelig sjovt at strikke det.

Der venter timer af strikketid endnu – så det varer noget, før det færdige resultat bliver vist. Men coronatid kan også noget godt. I julen var det puslespilstid – fordybelse og lidt samarbejde. Nu er det strikketid – mens der lyttes til en god og interessant podcast.

God mandag – i coronatid.

Jette

Godt nytår – velkommen 2021

Af Jette Holm Rosendal

Skrevet december 31, 2020

Kategori Livsstil

Så nåede vi den sidste dag i 2020. Det er altså helt i orden med mig 🙂 Jeg håber virkelig på et bedre 2021. Det er slet ikke fordi der er sket de store ting i mit eget liv i 2020 – men hele corona situationen er bare så trættende og begrænsende. Så jeg glæder mig til lidt mere af alting i det kommende år 🙂

Og i dag er vejret meget passende – sådan i lighed med året – vådt og gråt! Solen er igen gemt bag tykke lag af tunge skyer.

Men lad det nu være – i aften byder vi velkommen til det nye år. Lige nu har jeg blandede nødder i ovnen, som ristes og siden skal nydes til Dronningens nytårstale.

Og som det sig hør og bør på denne tid af året – så ses tilbage. Og Instagram har en meget fin funktion, hvor man kan samle de ni mest likede billeder. Det har jeg også forsøgt 🙂 Og gjorde det faktisk også sidste år – her ses billedet fra 2019

Og se lige – det er kun blomster, der er på alle billederne 🙂 Det er lidt sjovt for en, som ikke gør særlig meget i blomster. Men nok netop i år, da har det været fint at kunne gå en tur i haven og plukke, hvad der nu var på det pågældende tidspunkt. Og møder har der ikke været mange af – og det var jo ofte der, jeg plejede at bage kager til. Du kan se et enkelt eksempel her.

Jeg vil slutte året med et vers fra salmen vi også skal høre/synge i aften:

Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Sandheds Gud! lad dit hellige ord
oplive, oplyse det høje Nord!
Velkommen, nytår, og velkommen her. (Den danske Salmebog 712,1)

Jeg vil ønske, at 2021 må blive både oplivende og oplysende – og fyldt med glæde og fest – det kan vi alle godt bruge!

Godt nytår! Og tak fordi du læser med.

Kærlig hilsen

Jette

Glædelig jul

Af Jette Holm Rosendal

Skrevet december 19, 2020

Kategori Livsstil

Jeg ved godt, at det er lidt tidligt at ønske dig, der læser med en glædelig jul – men ikke desto mindre er det det jeg gør i dag 🙂 Jeg håber du får en dejlig jul, med fred og ro, og velsignede stunder sammen med dine nærmeste.

Intet er som det plejer i år. Lige nu står vi i folkekirken og holder vejret – for bliver der gudstjenester hen over julen, eller ændrer corona ved den virkelighed. Uanset hvad, så er det hele underligt.

Det er juleevangeliet heldigvis ikke – det lyder fortsat, som det har gjort i århundreder og giver os ord og billeder i overflod – ord og billeder, vi kan reflektere over og som kan give glæde og håb. Det er ord, som slet ikke er så almindelige i hverdagssproget – men julen er fyldt med dem: Engle og hyrder, barnet i krybben, det skrøbelige og sårbare. Lovsang og ære, glæden over Frelserens komme til jord. Det er alle sammen ord, der ikke rimer på hverdagens ord om omstillingsparathed, effektivitet og vækst. Men det er ord, der rimer på Guds komme til os mennesker. Som en har skrevet om det:

“Det er ord, som kan bære et skrøbeligt menneskeliv. For da Gud bestemte sig for at blive et menneske – ja, ikke et voksent menneske med gode armmuskler og et agilt forhold til arbejdet – men det mest sårbare og udsatte af alt, nemlig et spædbarn – så gjorde han det for at komme til alle os, der ikke nødvendigvis har helt styr på tilværelsen.” Så langt citat.

Jeg tror det er derfor, at vi holder så meget af julen. Den sætter varme, nærhed og omsorg på dagsordenen. Og jeg tror, de fleste af os oplever det her i december – fysisk varme stuer, at være nær hos dem, vi holder af, og selv viser og sender vi venlige tanker til mennesker omkring os. Og haver fyldt med lys og stuer pyntet med engle, gran og hjerter – det er da kun til at glædes over.

Jeg håber du får en skøn jul – helt anderledes end den plejer – og så alligevel med samme budskab:

“I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren.”

Glædelig jul.

Kærlig hilsen

Jette

En særlig dag

Af Jette Holm Rosendal

Skrevet december 7, 2020

Kategori Livsstil

I går blev en særlig dag! Jeg vidste godt, at det præcis var 25 år siden, at jeg blev indsat som sognepræst i Kauslunde og Gamborg sogne – så det var naturligvis en mærkedag. Men jeg vidste også at corona spænder ben for så meget, så jubilæet skulle ikke fejres eller markeres som sådan.

Alligevel blev det en særlig dag. Det lykkedes menighedsrådene at lave et fint coronavenligt arrangement – med tale i kirken og gaver fra både menighedsråd, personale, kirkegængere og andre. Det var ret overvældende, men også virkelig dejligt at opleve, at det, jeg har gjort de sidste mange år, også blev værdsat. Som jeg skrev i sidste uge, så er taknemmelighed den følelse der fylder meget, når jeg tænker på tiden som præst. Og det er det stadigvæk.

Men i dag sidder jeg også med mange ord, fine kort og ret så mange blomster som på sin egen måde understreger det.

Mange af dem, der var i kirke i går, har jeg fulgtes med gennem alle 25 år – det giver en særlig følelse af at høre til et sted. At have delt sorger og glæder med hinanden. For på alle de år, så er der også blevet sagt farvel til en del – men på forunderligvis, så kommer der også nye til.

Jeg holder meget af salmen – Dejlig er jorden – og linjen:

“Slægt skal følge slægters gang …”

Der har været nogen før os, og der kommer også nogen efter os – og vi er midt i det. Er med i historien.

Det fine træfad her med inskription fik jeg af personalet 🙂 Det er jeg virkelig glad for – også fordi at mange af personerne har jeg arbejdet sammen med en god del alle årene. Til min store glæde, og fornemmer jeg – også til deres tilfredshed 🙂

25 år – hvor blev de af ? På en eftertænksom mandag.

Jette

25 år samme sted

Af Jette Holm Rosendal

Skrevet november 30, 2020

Kategori Livsstil

I morgen er det 25 år siden jeg blev ansat her i Kauslunde og Gamborg sogne. 1. december 1995 skiftede adressen fra privat adresse til tjenestebolig. Og det var helt fint.

Så denne fine og gamle præstegård har i alle de år dannet rammen om mit præsteliv. (Novemberlyset gør ikke noget godt for billedet 🙂 ) Vinduet til højre et fra mit kontor, her hvor jeg har tilbragt rigtig mange timer.

25 år – i tilbageblikket så er det ene sogn vokset rigtig meget i de år. Over 50 % er befolkningsantallet steget. Kauslunde sogn er nabosogn til Middelfart, og de to sogne er bare vokset mere og mere sammen gennem årene. Og det betyder, at alle de nye huse, som bygges i mit sogn, der ved beboerne ikke helt hvilket sogn, de hører til, for hvor går grænsen mellem Kauslunde og Middelfart. Lige præcis den problematik er en udfordring. For hvordan fortælle mennesker, at de bor i et andet sogn, end de regner med ?

25 år – i tilbageblikket er mest af alt følelsen af taknemmelighed. Et privilegium at få lov til at tage del i menneskers liv – i sorg og glæde, ved højtider og festligheder – og altid at blive mødt med tillid og åbenhed. At tage nogle skridt sammen med dem ved en given lejlighed, kunne være en støtte og vejlede med råd og gode ord – det håber og tror jeg har gavnet mennesker undervejs. I hvert fald har det beriget mit eget liv – at opleve så mange forskellige situationer og skæbner. Nogen har fæstnet sig dybere end andre. Men når jeg går ud af døren efter et besøg hos nogen, så har det altid efterladt et spor, et indtryk.

Så 25 år i tilbageblikket – det er også at have fået en enorm mængde historier og lige så meget dyrebar erfaring. For hvor har jeg også lært meget gennem de mange år. Som ung præst troede jeg, at verden så ud på en bestemt måde – det lærte jeg undervejs, at det gør den ikke. Virkeligheden er langt mere nuanceret og farverig end jeg på noget tidspunkt havde forestillet mig.

Nu står jeg snart ved vejs ende som præst – lidt vemodigt, men også helt afklaret med, at det er den rigtige beslutning. Og jeg er meget fortrøstningsfuld på mine sognes vegne – her skal kirken nok skal klare sig.

Takket være gode menighedsråd og dygtige og engagerede ansatte. Begge dele er også helt afgørende for, om man kan trives et sted. Jeg har været velsignet med gode mennesker omkring mig. Der har været mange gennem årene, men egentlig også en vis stabilitet, og det har givet ro til arbejdet.

I går blev både præst og personale betænkt med en flot chokoladejulekalender, som anerkendelse af, at 2020 havde været et udfordrende år. Det blev vi virkelig glade for at modtage.

25 år – i tilbageblikket har også indeholdt flere dyr gennem tiden. De sidste mange år har det været Diva og Bella, der trofast har fulgt dagenes gang i huset. Diva savnes stadig, men nu er katten trådt lidt i hendes sted – og fylder en del nu. Her til morgen var hun blevet til skrivebordskat 🙂

På en lidt eftertænksom dag.

Jette

November

Af Jette Holm Rosendal

Skrevet november 2, 2020

Kategori Livsstil

Det er blevet november. Og udenfor blæser det og nogle blade flyver rundt, andre har fundet sin plads på græsplænen.

November begyndte i går med Alle Helgens dag – en eftertænksom dag, hvor vi i kirken mindedes de mennesker, der det sidste år er blevet bisat eller begravet i vores kirke. Vi havde i år valgt ikke at skulle synge – det gav plads til lidt flere personer i kirken – men jeg savnede nu at synge sammen. Hvis vi havde kunnet synge, skulle vi blandt andet have sunget disse ord:

“Som solskin over mark og hav

som forårsblæst og gyldent rav

var hvad du var og bragte.

Alt godt blev til. Jeg så min vej

var den, der skulle gås med dig

så langt som livet rakte.” (Jens Rosendal)

Sangen har titlen: Kærlighedssang ved tab, og er så at sige slutningen på sangen: Du kom med alt det der var dig. Det er en vemodig sang, men som meget fint også får formuleret taknemmeligheden og glæden ved den tid, man fik sammen med et andet menneske – så langt som livet rakte.

Eftertænksomheden sidder fortsat lidt i kroppen, så jeg nyder en langsom start på dagen.

Der er blevet strikket lidt på mit sjal. Det går langsomt fremad – og som Ole konstaterede, “det er vist ikke på tid” – og nej, det er et ikke 🙂 Det er bare et godt arbejde at sidde med i hænderne ind i mellem. Og efterhånden er sjalet blevet så stort, så bare det at få strikket en enkelt omgang tager ret lang tid. Men der dukker da flere og flere natsværmere op 🙂

Om lidt går jeg udenfor – det er så mildt, at en tur med traveskoene på ligger lige for.

God mandag.

Jette

Venlige græskarhoveder

Af Jette Holm Rosendal

Skrevet oktober 28, 2020

Kategori Livsstil

Efterår er ensbetydende med opstart af konfirmander og minikonfirmander. I år har jeg et lidt mindre hold, da der kun er en klasse på skolen. Men det giver andre muligheder – samtidig med at vi så heller ikke kan synge og lave vores krybbespil – så må der tænkes i mere kreative baner.

Og i disse dage er Halloween ikke til at komme uden om. Ikke at jeg gør noget i det, men der er græskar alle vegne, spøgelser og edderkopper popper op rundt omkring. Min tanke har været at knytte Alle Helgen sammen med Halloween. Det kan synes som at ville presse to modsatrettede emner sammen. Hvor Halloween har til formål at skræmme døden væk, og hvor Alle Helgen er at mindes vore døde og skabe håb.

Men et græskar med lys i – det er bare lidt hyggeligt. Og det lyser op i mørket, og kan være med til at give et glimt af håb. Og tænker vi Alle Helgen – så var de mennesker, vi har mistet, alle lys i andres liv. Det må vi gerne tænke over i denne tid.

Mine minikonfirmander fik derfor til opgave af lave et venligt græskarhovede. Og jeg var imponeret over, hvor gode de var til at arbejde med de tunge og ret genstridige græskar. De fik fisket alle kerner og tråde ud af græskarets indre, og siden tegnet ansigter og skåret dem ud. Uden at en eneste kom til skade! De fik deres hoveder med hjem, og jeg nåede desværre ikke at få et billede af resultatet. Men der var mange fine og venlige ansigter 🙂

Mit eget græskar fik også udskåret bagsiden – selv om den jo reelt ikke kan ses. Men skulle man kigge bagom, så er der både et kors, anker og hjerte.

Jeg har lagt en lille lyskæde inden i, så kan der let tændes, når dagslyset svinder. Jeg kan godt se, at mit græskar savner lidt selskab af en blomst eller noget andet efterårsaftigt. Det må jeg se og råde bod på.

God onsdag.

Jette

Konfirmanderne kommer :-)

Af Jette Holm Rosendal

Skrevet oktober 21, 2020

Kategori Livsstil

Jeg synes virkelig kun lige, at jeg har sagt farvel til sidste års konfirmander – og det er jo heller ikke forkert. For der var konfirmation for præcis en måned siden, så det er helt anderledes i år.

Men i går mødte de første konfirmander op og i morgen kommer hold to. Det er altid sjovt og spændende at møde de unge mennesker – se, hvem jeg kan genkende fra tidligere – og ellers forsøge at få lært deres navne og finde lidt ud af, hvem de er. En del af dem har været minikonfirmand, men nogle er også tilflyttere.

Det er samme grundbog igen i år 🙂 Og alene titlen gør, at jeg holder fast i den. For det er så vigtig en opgave at få Guds ord – alle bibelens fortællinger og historier, alle kirkens ritualer og højtiderne – at få dem oversat til vores sprog. Eller i hvert fald et sprog, der er til at forstå og som giver mening. Tidligere i år kom en ny Bibeloversættelse med netop det fokus – at teksterne skulle kunne forstås uden nogen forudgående viden. Så uanset om du var 49-årig sundhedsassistent eller 15-årig teenager, så skulle du kunne forstå det, du læste i Bibelen.

Et meget godt eksempel på den udfordring finder vi i historien om Jesus på korset langfredag. Her fortælles, at nogen kom forbi og spottede ham. Og spørger du unge eller yngre mennesker i dag, så vil de sige, at det betyder at nogen kom forbi og fik øje på ham. At ordet spotte både kan betyde at nedgøre og håne og samtidig få øje på – det havde jeg faktisk ikke tænkt på, før jeg læste om det i forbindelse med udgivelsen af den nye bibeloversættelse.

I den gamle oversættelse står: “Og de, der gik forbi, spottede ham og rystede på hovedet…” (Mattæus evangeliet 27,39)

I Bibelen 2020 står der: “Når folk kom forbi, rystede de på hovedet.”

En lille detalje, men som meget godt illustrerer kunsten at få Guds ord gjort til vores sprog.

Den opgave fortsætter i morgen, når næste hold konfirmander dukker op.

God onsdag.

Jette

Omdiskuteret fotokunst

Af Jette Holm Rosendal

Skrevet oktober 9, 2020

Kategori Livsstil

Forleden kom jeg ned i kirken og blev lidt overrasket, da jeg trådte ind i våbenhuset 🙂 For der var blevet opstillet nogle meget omdiskuterede billeder. Jeg fandt senere forklaringen på, hvordan de lige var landet der.

Men det var billeder taget af Jim Lyngvild. De billeder, der hen over sommeren ret uventet havde fået Faaborg kirke på landkortet. For billederne var blevet byens største turist attraktion her i 2020. Jeg så dem ikke selv, men har set de tre udsendelser, som stadig kan ses på DR, om hvordan samarbejdet mellem Faaborg kirke og Jim Lyngvild kom i stand. Og som også viste, at der havde været diskussioner undervejs.

Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal mene. Men det er spændende billeder og der er tænkt over mange detaljer, men om det er kunstværker til kirken – det er nok spørgsmålet.

I min søgen på at finde forklaringen på billederne i Gamborg kirke, så fik jeg faktisk to andre billeder med hjem 🙂 Og igen, så er det næppe kunst til kirken – men se alligevel på billedet her.

Hvis du skulle lave et billede af, hvordan Jesus så ud eller ser ud i dag – så er dette måske et godt bud. Og du er slet ikke i tvivl om, at det er nadveren der refereres til. Der er brød på bordet og der står en vinkande til venstre. Billedet er ret roligt at se på, og samtidig fortælles noget vigtigt om det, Jesus kom til verden for at give – nemlig sig selv.

Jeg er ret sikker på, at mine kommende konfirmander får billedet her at se – og så må de fortælle, hvad de ser. Og alene ved at skulle beskrive noget, så får du gjort ord og indhold til dit eget.

Og at komme til at tale kristendom med hinanden – det er da bestemt en god ting. Og det lykkedes med de omdiskuterede billeder her.

God weekend.

Jette

Tag: Tanker om stort og småt Side 19 af 48