I går havde bloggen fødselsdag. Jeg kom lige i tanke om det – og kunne ikke lade være med at tænke på, hvor meget der er sket i mit liv siden første indlæg blev skrevet tilbage i 2013.
Fødselsdagskagen i år blev en græskartærte 🙂 Jeg har mikset forskellige opskrifter sammen, så dette blev min helt egen udgave. Jeg valgte at bruge valnødder i tærtedejen, for nu har jeg jo lige fået så mange. Og de giver en fin smag til dejen.
Græskartærte
Mørdej med valnødder
Det har været en travl weekend – på den helt gode måde 🙂 Trine og Martin skulle have plantet hæk omkring deres nye hus. En helt konkret opgave, hvortil hele familien var blevet hidkaldt 🙂 Brødre, svigerinder og forældre – så der var nok af hænder og kræfter at gøre godt med. Det viste sig også at være en opgave, der krævede sit. Jorden var hård og der skulle graves en del ud, inden de mange planter kunne komme i jorden og få rodfæste igen.
Jeg har nu været pensionist i præcis en måned 🙂 Og det er ubetinget et kæmpe privilegium at kunne være det.
Og jeg har naturligvis tænkt lidt over, hvordan den første måned har været. For jeg kunne af gode grunde ikke vide det på forhånd.
Jeg hørte forleden en podcast om overgange – og kan jo se, at det er det, jeg er midt i. Og at gå fra et til noget andet kræver noget af en. Om det så er konfirmation, begynde på arbejde, blive gift eller få børn. Eller at miste eller drosle ned. Det ændrer alt sammen ved ens billede af sig selv. Gør noget ved en.
I weekenden besøgte vi blandt andet Trine og hendes mand. Og jeg havde lovet at tage aftensmad med. Så derfor overskriften. Men den rummer også et hint om, hvad maden bestod af.
Vi bruger nemlig med jævne mellemrum appen To Good To Go – hvor man for ganske få penge får en pose fyldt med varer, som er nær sidste salgsdag. Det kan også være bagerbrød, som ikke kan sælges næste dag. Og posen forleden indeholdt masser af kager, men også et bæger cultura, kartofler, gulerødder, friske ærter og fine tomater – alt sammen til en pris på 29 kr. Så der var rig mulighed for at lave lækker mad med de råvarer.
Svigersønnen ønskede sig foccaci – så det lavede jeg. Æltede dejen hjemmefra og tog den så med og bagte den, da jeg kom frem. Så var der nybagt foccacia, og det er altid godt 🙂
Det er efterhånden længe siden, at Philip Faber tonede frem på skærmen og sang morgensang med os alle. Det var virkelig en god idé midt i en underlig tid.
Men nu er det igen muligt selv at synge med i fællesskab og ikke bag en skærm. Og det er vi mange, der har glædet os til.
I sidste uge var jeg til det første fællessangs arrangement i over 1½ år – og hvor var det dejligt at synge sammen. Min nye højskolesangbog kom i brug og det var en fornøjelse at bladre rundt og få sunget kendte og mindre kendte sange. Lige fra “Du kom med alt det der var dig” til “Nu går solen sin vej” og mange andre. Hejnsvig kirkes egen organist ledsagede sangene med fine kommentarer og dejligt akkompagnement – jeg glæder mig allerede til næste gang, der synges sammen 🙂
Der er en søndagsstille ro
imellem træer og tage
en munter glæde ved at gro
som var det sommerdage.
Ordene er fra den skønne efterårs sang – Septembers himmel er så blå. Og jeg kom til at tænke på verset, da jeg ville forsøge at sætte ord på pensionistens første søndag 🙂
I går begyndte årets Klimafolkemøde i Middelfart. Og i modsætning til sidste år, så var der bare mange mennesker på gaden og rundt ved de forskellige scener. Så selvom den grønne omstilling kan være lidt tung at danse med, så var der både interesse og mange gode bud på vejen til en grønnere verden.
Jeg var frivillig, sammen med en masse andre. Og det var virkelig en sjov opgave. Spændende og med mulighed for selv at få udbytte af de mange taler og stande. I går skulle jeg arbejde med sociale medier og i dag er jeg scenepasser. Og jeg hygger mig – og nyder, at det ikke er mig, der har det overordnede ansvar 🙂
I dag begynder mit nye livsafsnit, hvor min titel er pastor emerita. Måske du ikke har hørt om det før ? Det havde jeg heller ikke indtil for kort tid siden. Men emerita er hunkønsformen af emeritus – som nok er lidt mere kendt.
Vi kender det også fra navne. For eksempel drengenavnet Marius og pigenavnet Maria. Endelsen afgør om det er han- eller hunkøn.
Men hvad betyder emerita? Ifølge nettet:
er det en betegnelse, der oprindeligt blev brugt om en udtjent romersk soldat.
I dag bruges det mest om pensionerede præster, lektorer og professorer.
Og det er netop, hvad der begynder i dag – tiden som pensioneret præst. Jeg føler mig dog ikke som en udtjent romersk soldat 🙂 Men jeg føler, at jeg har sagt alt, hvad jeg har at sige for nuværende, når det kommer til prædikener og taler til livets store anledninger.
Fredag er ensbetydende med, at der lander en avis i min postkasse. En fysisk avis, der kan bladres i og bruges god tid på at læse. Det er vældig hyggeligt – også selvom det sommetider bliver lørdag før avisen læses 🙂
Dagens udgave indeholder et interview med en af vore biskopper – og hendes rødder er i det nordjyske – så den artikel vil jeg glæde mig til at læse.
Fremtid er jo egentlig bare dagen i morgen. Men lige her tænker jeg nu lidt længere frem – for om godt en måned stopper jeg som sognepræst efter 30 år i Folkekirken. Så på den led er fremtiden meget anderledes. Foran mig ligger – forhåbentlig – år, som kan bruges på en anden måde. Og jeg ved faktisk ikke endnu helt, hvordan de bliver.
Det er måske nok store ord at bruge 🙂 Men jeg var nu mega glad, da jeg gik hjem med mit nye indkøb forleden i den lokale Kirkens Korshærs genbrugsbutik.
Anledningen til at komme i butikken var igen de mange lysestumper, som jeg havde fået samlet sammen. Ikke kun mine egne, men lige så meget lysestumper, som årets konfirmander har haft med og lysestumper fra kirken. Jeg synes, det er så godt tænkt, at små stumper af lys kan smeltes om og blive til nye lys, der så kan sælges i butikken – og overskuddet kommer nødstedte mennesker i Danmark til hjælp. Det er næstekærlighed helt i jordhøjde.
Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal
