diva hund kage kage hindbær blåbær sommerhus træ natur

Tag: Tanker om stort og småt Side 17 af 48

En stille mandag morgen

Jeg nyder rolige morgener – og har heldigvis også mange af dem. Nyder at strikke et par pinde inden computeren for alvor varmer op. Holder af lige at spille et par sange på flyglet i Sognehuset, når jeg er dernede. Og synes også det er helt ok, bare at kigge ud af vinduet og nyde det smukke solskinsvejr – med frost i græsset.

Og det passer egentlig meget godt med titlen på den bog, jeg netop har læst. “Langsom livsstil” En fin bog, som giver tip til at få mere ro på – lige fra vejrtrækning til langsom madlavning og gode sovevaner. Men som bogen meget fint skriver – så er det ikke sikkert, det er noget for alle. Vi er forskellige. Men jeg kunne nikke genkendende til mange af de gode tips bogen gav. Jeg er virkelig fortaler for, at vi ikke skal nå alt i verden. At det er helt i orden at vælge til, og dermed også gå glip af noget (som Svend Brinkmann også taler om i en af sine bøger). Det handler om at få mere ro på. Og så ved jeg også godt, at dig, der læser med her, sikkert er omtrent samme sted i livet som mig – der, hvor de mest travle år er overstået. At det snarere hedder børnebørn end børn 🙂 Og ja, så bliver tiden lidt en gave. Der er tid til stille morgener.

Et væltet træ

Det var virkelig en mærkelig dag i går. Dagen igennem lød ord, som ikke før har været en naturlig del af mit ordforråd.

Krig i Europa.

Det er uendelig trist og uforståeligt. Og hvor vi kun kan sidde med masser af medfølelse for befolkningen i Ukraine og virkelig håbe det bedste.

Og alt imens hverdagen for nogen nu er helt ændret – så fortsætter vores i mere roligt tempo.

Jeg var en smut i sommerhus – og her er altid dejligt. Også selv om der lige nu ligger et væltet fyrretræ på grunden. Det var ikke Malik, der fik det til at tilde, men derimod al regnen. Så nu venter der noget arbejde, med at få det savet op – men det må vente, til Ole kan være med 🙂

Skjoldbjerg kirke

I går vikarierede jeg i Skjoldbjerg kirke. En lille fin kirke i nabosognet. Jeg har ikke været der før – og blev faktisk snydt med hensyn til kirkens alder. Den ligner en middelalderkirke – og så er den kun 100 år 🙂 Men arkitekten havde skelet til gamle kirker, da han tegnede Skjoldbjerg kirke.

Det er en hyggelig kirke – og jeg blev betaget af det flotte altertæppe som lå foran alteret. Det er nok tidstypisk – for det er et broderet tæppe. Korstingsbroderi, som viser både Jesu monogram, tornekrone og påskeliljer og pinseliljer. Og så den flotte kongeblå farve øverst. Jeg gætter på, at sognets kvinder engang har siddet og broderet tæppet – alt imens at snakken er gået. Men flot er det.

Kærnehuset er til salg

Det ville jeg faktisk ikke have troet skulle ske – i hvert fald ikke allerede nu. Da jeg for godt seks år siden købte grunden ved Faldsled var det med tanke på at bygge et sommerhus, som familien fremover kunne bruge i mange år. Godt nok var det et lille hus, men der var god plads uden om og en strand meget tæt på – så der var mulighed for mange gode dage i det lille hus.

Men tiderne ændrede sig. Og på en måde er det jo godt, at vi ikke kan se særlig langt ind i fremtiden – i hvert fald på nogle områder. For hvis vi på forhånd vidste hvordan livet ville forme sig – ja så var der jo mange ting vi ikke ville gøre.

Tilbage til skrivebordet

Det kan måske lyde lidt kedeligt. Men det er det ikke. Det er måske mere lidt overraskende – for det er dog ikke så længe siden, at jeg sagde farvel til mit gamle skrivebord.

Men nu har lejligheden budt sig – at blive vikarpræst i tre måneder – og det har jeg sagt ja-tak til. Og i går blev jeg så officielt indsat som præst i Oles hjemsogn. Det er selvfølgelig lidt specielt, men gør også at nogen jo faktisk kender mig allerede – alene fordi jeg er gift med Ole.

Jeg har fået kontor i sognehuset – et mægtigt kontor med skrivebord, reoler og mødebord. Sognehuset har indtil for nyligt været den lokale sparekasses bygning – og det anes endnu. Men det fungerer også vældig godt som sognehus og mødested til alt fra foredrag til konfirmander og onsdags cafe.

Og med vikariatet følger også, at mandag igen er fridag 🙂 Hvor er det godt, at ugen er fyldt med dage, med hver deres præg og farvetone. I denne tid nyder jeg de første forårsbebudere.

God mandag.

Jette

En broderiramme

Jeg blev virkelig glad forleden – for i en genbrugsbutik fandt jeg lige, hvad jeg havde gået og ledt efter: En broderiramme!

Jeg har faktisk aldrig brugt en før. Men husker, at min mor havde en, men den er helt sikkert blevet smidt ud, da vores hjem blev tømt. Og nu har jeg spurgt rundt om, om nogen havde en liggende, jeg kunne låne – uden held.

Og jeg kommer heller ikke til at bruge den broderiramme særlig meget – så jeg var ikke lige til sinds til at gå på nettet for at finde en ny. Så derfor var det virkelig en fornøjelse lige at falde over en i en genbrugsbutik, jeg aldrig før har besøgt.

Sidste fredag i januar

Det er egentlig utroligt – at den første måned i 2022 næsten er gået. Og det er sidste fredag i måneden, og jeg ved allerede, at næste fredag ser helt anderledes ud. Kalenderen er kommet i brug igen, og de første samtaler og aftaler er skrevet ind i den.

Luciadag

Igennem årene har jeg været med til mange luciaoptog. Store piger og små piger, der på fineste vis har været med til at synge julen ind og lyset op. Hver gang en fornøjelse, og oftest med bedsteforældre som de meget stolte tilskuere 🙂 I går var det dog en koncert med fokus på sangen, som jeg deltog i. Her medvirkede Billund kirkes pigekantori – og også her var der mange stolte bedsteforældre, som fulgte med. Det var nu også en stor fornøjelse både at medvirke og tillige lytte til.

Første december

Det er en helt særlig dag – selv om det blæser, regner og er mega mørkt, så er det en god morgen. Som det står i den kalenderbog, jeg læser i:

Fra den ene dag til den anden sker der en forandring….. så bliver det den 1. december, og det er, som om kalenderskiftet gør underværker … (Margaret Lindhardt)

Og runder himlens ring …

I går var det sidste søndag i kirkeåret. Det er sådan lidt specielt her sidst i november at tale om, at et år slutter. Men det gør det 🙂 Kirkens kalender er lidt ude af trit med omverdenens kalender. Eller vi kan sige, at Guds tid er lidt en anden end vores tid. Og det er der meget godt i. Vores lineære syn på livet bliver mødt med evighedens horisont.

Overskriften er fra en gammel høstsalme – Vi pløjed og vi så’de – og hvor det hedder i andet vers:

han klæder markens lilje

og runder himlens ring,

Side 17 af 48

Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal