Det var virkelig en mærkelig dag i går. Dagen igennem lød ord, som ikke før har været en naturlig del af mit ordforråd.
Krig i Europa.
Det er uendelig trist og uforståeligt. Og hvor vi kun kan sidde med masser af medfølelse for befolkningen i Ukraine og virkelig håbe det bedste.
Og alt imens hverdagen for nogen nu er helt ændret – så fortsætter vores i mere roligt tempo.
Jeg var en smut i sommerhus – og her er altid dejligt. Også selv om der lige nu ligger et væltet fyrretræ på grunden. Det var ikke Malik, der fik det til at tilde, men derimod al regnen. Så nu venter der noget arbejde, med at få det savet op – men det må vente, til Ole kan være med 🙂

Inden døre buldrede ilden i brændeovnen, og der blev ret hurtigt varmt i det lille hus. Og for at standse nyhedsstrømmen lidt, valgte jeg at se et afsnit af Matador.
Det afsnit, som handler om Hr. Stein, Maude Varnæs og grisehandlerens bil. Og faktisk blev der knyttet en tråd til dagens begivenheder – for det allersidste billede i det afsnit viser Maude med et særligt smykke, som hun fik af Hr. Stein. En broche, som under tidligere krige, havde overlevet turen fra Kiev til Danmark. På den måde blev der bundet en lille sløjfe fra fortid til nutid.

På bordet står en lille buket tulipaner og lyser op. Det gør de nu til enhver tid.
Nu i håb om fred i Europa.
Jette
Skriv et svar