I går vikarierede jeg i Skjoldbjerg kirke. En lille fin kirke i nabosognet. Jeg har ikke været der før – og blev faktisk snydt med hensyn til kirkens alder. Den ligner en middelalderkirke – og så er den kun 100 år 🙂 Men arkitekten havde skelet til gamle kirker, da han tegnede Skjoldbjerg kirke.

Det er en hyggelig kirke – og jeg blev betaget af det flotte altertæppe som lå foran alteret. Det er nok tidstypisk – for det er et broderet tæppe. Korstingsbroderi, som viser både Jesu monogram, tornekrone og påskeliljer og pinseliljer. Og så den flotte kongeblå farve øverst. Jeg gætter på, at sognets kvinder engang har siddet og broderet tæppet – alt imens at snakken er gået. Men flot er det.

Selv om graveren også pegede på, at det var ved at være lidt tyndslidt lige der, hvor præster med forskellig tyngde har stået gennem årene.

Og læg mærke til alterskranken. Den går hele vejen rundt – op til alterbordet. Så for at komme ind, må man åbne en lille del af bordet. Det gjorde jeg også – men fik så ikke lukket helt godt nok efter mig. Så da jeg holdt altergang, knælede en af mine konfirmander lige foran lågen og lænede sig lidt tungt mod den – med det resultat at han næsten faldt ind foran alteret. Heldigvis skete der ikke noget – men jeg stod med et smil på læben og tænkte, at han da næsten kom flyvende ind i Guds rige 🙂

I dag er så fridag – sammen med Ole. Det er mega hyggeligt.

God mandag.

Jette