Fra en helt almindelig onsdag i februar – med udsigt til gråvejr. Inden døre er der også stille og roligt. Der er vinterferie – og det mærkes også i præstens kalender. Konfirmanderne holder en velfortjent pause – og jeg kan tænke lidt over, hvad den sidste tid sammen med dem skal bruges til. I Hejnsvig ligger konfirmationen sidst i april – så det er der såmænd ikke længe til.

Weekendens tulipaner står stadig vældig fine 🙂 De kommer også lidt frem og tilbage, så om natten er de ofte stillet ud i den kølige udestue. Men klarer faktisk varmen i stuen ret godt. Jeg er glad for tulipaner – de bringer lidt liv og farve her først på året.

Billedet her er af en ikke så fotogen dej 🙂 Men det er altså dejen til koldthævede boller. Min favorit bageting lige nu. Der bliver lavet rigtig meget dej, og ofte kommer det med på tur. Og det klarer fint at stå i bagagerummet en formiddag på vej til enten Århus eller Horsens – for så at blive bagt, når jeg kommer frem. Og så er der jo nybagte boller til kaffen. Og ungerne synes, det er en ret god aftale 🙂

Og endelig et billede af flyglet her i Sognehuset. Det er virkelig en fornøjelse at have adgang til et sådant instrument, når der lige er brug for en pause. Jeg kommer aldrig til at få et flygel selv, men det er virkelig dejligt at spille på et – så det gør jeg en gang i mellem 🙂

På en grå onsdag.

Jette