I går lød det i fjernsynet, at strømmen var stort set gratis hele dagen. Det er selvfølgelig en sandhed med modifikationer, afgifter og lign. er der stadig – men fordi det blæste rimelig godt, så var der grøn gratis strøm i ledningerne. Så der var gang i både vaskemaskine og ovn 🙂
Den sidste endda i lang tid – for jeg fik lavet en portion henkogte tomater. De kræver en del tid i ovnen ved svag varme, men resultatet er lækkert 🙂 Opskriften var den samme som sidste år.
Bloggen fortæller vist sit tydelige sprog om, at der er kommet et nyt lille menneske ind i mit liv. Det lille barnebarn. Og hun er virkelig en velsignelse for os alle 🙂 Hun trives og vokser og spreder masser af glæde.
I går var himlen blå, som den kun er i september. Det understregede organisten på finest vis, ved netop at spille “Septembers himmel er så blå” som postludium. En smuk melodi, som let bliver hængende i øret resten af dagen 🙂
Og nu er det helt slået om – i dag er det overskyet og udsigt til regn. Efteråret banker for alvor på.
Dermed også tiden til at samle og plukke æbler. Jeg har fået en helt spandfuld skønne æbler af min svigerinde. Det er da en fryd for øjet at se en sådan overflod. De første er blevet brugt i en æblekage – som er spist, og derfor heller ikke længere mulig at fotografere 🙂
Gennem tiden og hen over året kommer små og store mærkedage. Nogle dage sætter skel i tilværelsen, andre er skønne oplevelser, der gør en forskel i nuet – og andre igen måske nogen, man kun selv tænker på.
I dag er der et par mærkedage i min familie. Som billedet i toppen antyder handler den ene mærkedag om barnebarnet 🙂 I dag er det præcis et halvt år siden, at hun blev født. En kold dag i marts, men med solskin på vej og mundbind på vej ud. Det lysnede. Og hvor er der sket meget i hendes lille liv i det halve år. Fra at kunne ingenting – ud over at bringe usigelig lykke og glæde med sig – til nu at mave sig afsted og gribe efter alt i nærheden og ikke mindst proppe alt i munden. For lige at smage, hvordan det nu smager 🙂
Indtil i går havde jeg aldrig hørt om det 🙂 Men de findes rundt omkring. Og der er flere end det umiddelbart ser ud til på Biavlernes hjemmeside Jeg mødte nemlig en i går, da jeg var ude at vikariere. Bække kirkegård havde et diplom ved indgangen, hvor der netop stod, at de havde en bi-venlig kirkegård. Og det lød da interessant 🙂
Graveren fortalte om, at han i samarbejde med menighedsrådet havde fået kirkegården omdannet til et godt sted for både blomster, mennesker og bier. I et hjørne på kirkegården stod tre bistader, som graveren passede og samlede honning fra. Og kirkegårdens tomme gravsteder var plantet til med blomster, som var gode for bier at færdes i.
Hvor ligger den ? Jeg vidste det heller ikke indtil for ganske kort tid siden 🙂 Det er en lille landsby kirke midt i det jyske. En fin gammel kirke, ca. 800 år.
Det er her, jeg de kommende fire måneder skal vikariere – og det ser jeg frem til. Efter alle årene i Kauslunde og Gamborg – med al den erfaring og lærdom de gav mig – så giver jeg mig trygt i kast med at virke et nyt sted. Jeg kender ikke meget til sognet endnu – men det kommer hen af vejen.
I går gik vejen lige forbi, for at se kirken, hvor jeg skal holde gudstjeneste på søndag.
Og se lige hvilken flot indgang kirken har. Blomster, græs og klippede træer byder inden for – op til døren, som er næsten gemt i væggen bag et overvældende grønt tæppe af blade.
Det tidlige efterår er vist tiden for kurser 🙂 I hvert fald var jeg afsted igen i går. Denne gang inden for Kirkens Korshær. Som frivillig i genbrugsbutikken var det muligt at komme med på kursus og få ny viden og masser af inspiration med hjem. Jeg hørte om alt fra at blive byens bedste genbrugsbutik til APV og arbejdsmiljø og kasseterminal og statistik. Alt sammen meget godt.
“Klimahandling sammen” Det er overskriften over tre dages Klimafolkemøde i Middelfart. Et virkelig spækket program, hvor der i tre dage sættes fokus på klima, miljø og energi på utallige måder. Kloge hoveder, kreative hjerner og masser af vilje til at gøre noget ved klimakrisen – det præger Middelfart i disse dage.
Denne gang har det ikke noget med mig at gøre 🙂 Men derimod Ole, der i dag kan fejre 25 års jubilæum på sin arbejdsplads. En stor og særlig dag, som han har glædet sig til. For et par år siden var det hans bror, som fejrede jubilæum samme sted 🙂
Og når man tænker efter, så er der 25 år også lang tid i et menneskes liv – hver dag at have arbejdet samme sted eller i samme firma. 25 år er alligevel et kvart århundrede 🙂
Om lidt bliver Ole hentet af sin chef og kørt til arbejde – eller rettere til en reception i anledning af hans jubilæum. Familie, venner og kollegaer møder op og fejrer ham. Og bagefter tager vi her tilbage til. Så der er lidt travlt på matriklen lige nu 🙂
Men vi er næsten klar – og glæder os til en festlig dag.
Blomsterne er fra Oles have. Floks der har gemt sig på usete steder, men som er så fine. Og Sankt hans urten står lige på spring. Og de orange er fra Netto, nedsat til 12 kr. for et bundt. Tilsammen lyser det hele bare fint op 🙂
Ja, det er ikke helt et år siden – sådan rent officielt. Men jeg havde sidste gudstjeneste i mine gamle sogne præcis for et år siden i dag. Og 1. september var det så slut som sognepræst i Kauslunde-Gamborg pastorat.
Og det er da altid lidt specielt, når man har rundet et år i forskellige sammenhænge. Om det så er første bryllupsdag, første år med sommerhus eller første år uden et elsket menneske. Hvad end anledningen til tilbageblikket er, så er det både tankevækkende og fyldt med minder.
Sådan også her. Jeg havde ikke troet, at jeg ville være, hvor jeg er nu for et år siden. Jo, jeg vidste, at jeg ville være kommet til at bo sammen med Ole, for nu var tiden i præstegården endeligt forbi. Og det har været dejligt at kunne dele hverdag med hinanden 🙂