Det har jeg glædet mig til 🙂 At kunne begynde på det kapitel i mit liv. Jeg har jo allerede været med på sidelinjen i mit barnebarns liv. Men nu er tiden kommet til, at hendes mor skal begynde på arbejde. Svigersønnen har barsel de kommende måneder, men må arbejde en enkelt dag om ugen – og her åbner Mormors dagpleje så.
Jeg har tilmeldt mig noget nyt ! Og er lidt spændt på det. Som jeg altid er, når jeg begynder på eller prøver noget nyt og ukendt. Jeg tænker altid mega meget over tingene, inden jeg endelig får gjort noget. For tænk nu – hvad siger folk, vil nogen være med osv.
Denne gang handler det om at invitere til en grøn fællesmiddag. Og hvorfor er det så grænseoverskridende ? Jeg har da mange gange før serveret grønne retter for mine gæster.
Men det skyldes, at det er en del af et koncept og dermed også har en form for dagsorden indlagt. En grøn dagsorden. Og vil mine gæster nu også være med på den ?
Men nu har jeg i hvert fald gjort alvor af det. Tilmeldt arrangementet og inviteret naboerne. Så må vi se 🙂
Bag initiativet er Grønne Nabofællesskaber. En forening eller et fællesskab, som vil inspirere til den grønne omstilling.
Jeg tænker dog, at min grønne fællesmiddag mest af alt bliver et par hyggelige timer med grøn mad. Og måske lidt snak om, hvordan et par kødløse dage om ugen også gør en forskel i den grønne omstilling.
Opskrifterne til maden er lavet af Claus Meyer. Men jeg har ikke fået dem endnu, så jeg ved ikke, hvad jeg skal i gang med at fremtrylle. Men jeg glæder mig 🙂
Fortsættelse følger 🙂
God onsdag.
Jette
I går lød det i fjernsynet, at strømmen var stort set gratis hele dagen. Det er selvfølgelig en sandhed med modifikationer, afgifter og lign. er der stadig – men fordi det blæste rimelig godt, så var der grøn gratis strøm i ledningerne. Så der var gang i både vaskemaskine og ovn 🙂
Den sidste endda i lang tid – for jeg fik lavet en portion henkogte tomater. De kræver en del tid i ovnen ved svag varme, men resultatet er lækkert 🙂 Opskriften var den samme som sidste år.
Bloggen fortæller vist sit tydelige sprog om, at der er kommet et nyt lille menneske ind i mit liv. Det lille barnebarn. Og hun er virkelig en velsignelse for os alle 🙂 Hun trives og vokser og spreder masser af glæde.
I går var himlen blå, som den kun er i september. Det understregede organisten på finest vis, ved netop at spille “Septembers himmel er så blå” som postludium. En smuk melodi, som let bliver hængende i øret resten af dagen 🙂
Og nu er det helt slået om – i dag er det overskyet og udsigt til regn. Efteråret banker for alvor på.
Dermed også tiden til at samle og plukke æbler. Jeg har fået en helt spandfuld skønne æbler af min svigerinde. Det er da en fryd for øjet at se en sådan overflod. De første er blevet brugt i en æblekage – som er spist, og derfor heller ikke længere mulig at fotografere 🙂
Gennem tiden og hen over året kommer små og store mærkedage. Nogle dage sætter skel i tilværelsen, andre er skønne oplevelser, der gør en forskel i nuet – og andre igen måske nogen, man kun selv tænker på.
I dag er der et par mærkedage i min familie. Som billedet i toppen antyder handler den ene mærkedag om barnebarnet 🙂 I dag er det præcis et halvt år siden, at hun blev født. En kold dag i marts, men med solskin på vej og mundbind på vej ud. Det lysnede. Og hvor er der sket meget i hendes lille liv i det halve år. Fra at kunne ingenting – ud over at bringe usigelig lykke og glæde med sig – til nu at mave sig afsted og gribe efter alt i nærheden og ikke mindst proppe alt i munden. For lige at smage, hvordan det nu smager 🙂
Indtil i går havde jeg aldrig hørt om det 🙂 Men de findes rundt omkring. Og der er flere end det umiddelbart ser ud til på Biavlernes hjemmeside Jeg mødte nemlig en i går, da jeg var ude at vikariere. Bække kirkegård havde et diplom ved indgangen, hvor der netop stod, at de havde en bi-venlig kirkegård. Og det lød da interessant 🙂
Graveren fortalte om, at han i samarbejde med menighedsrådet havde fået kirkegården omdannet til et godt sted for både blomster, mennesker og bier. I et hjørne på kirkegården stod tre bistader, som graveren passede og samlede honning fra. Og kirkegårdens tomme gravsteder var plantet til med blomster, som var gode for bier at færdes i.
Hvor ligger den ? Jeg vidste det heller ikke indtil for ganske kort tid siden 🙂 Det er en lille landsby kirke midt i det jyske. En fin gammel kirke, ca. 800 år.
Det er her, jeg de kommende fire måneder skal vikariere – og det ser jeg frem til. Efter alle årene i Kauslunde og Gamborg – med al den erfaring og lærdom de gav mig – så giver jeg mig trygt i kast med at virke et nyt sted. Jeg kender ikke meget til sognet endnu – men det kommer hen af vejen.
I går gik vejen lige forbi, for at se kirken, hvor jeg skal holde gudstjeneste på søndag.
Og se lige hvilken flot indgang kirken har. Blomster, græs og klippede træer byder inden for – op til døren, som er næsten gemt i væggen bag et overvældende grønt tæppe af blade.
Det tidlige efterår er vist tiden for kurser 🙂 I hvert fald var jeg afsted igen i går. Denne gang inden for Kirkens Korshær. Som frivillig i genbrugsbutikken var det muligt at komme med på kursus og få ny viden og masser af inspiration med hjem. Jeg hørte om alt fra at blive byens bedste genbrugsbutik til APV og arbejdsmiljø og kasseterminal og statistik. Alt sammen meget godt.
“Klimahandling sammen” Det er overskriften over tre dages Klimafolkemøde i Middelfart. Et virkelig spækket program, hvor der i tre dage sættes fokus på klima, miljø og energi på utallige måder. Kloge hoveder, kreative hjerner og masser af vilje til at gøre noget ved klimakrisen – det præger Middelfart i disse dage.
Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal
