Ja, det er ikke helt et år siden – sådan rent officielt. Men jeg havde sidste gudstjeneste i mine gamle sogne præcis for et år siden i dag. Og 1. september var det så slut som sognepræst i Kauslunde-Gamborg pastorat.
Og det er da altid lidt specielt, når man har rundet et år i forskellige sammenhænge. Om det så er første bryllupsdag, første år med sommerhus eller første år uden et elsket menneske. Hvad end anledningen til tilbageblikket er, så er det både tankevækkende og fyldt med minder.
Sådan også her. Jeg havde ikke troet, at jeg ville være, hvor jeg er nu for et år siden. Jo, jeg vidste, at jeg ville være kommet til at bo sammen med Ole, for nu var tiden i præstegården endeligt forbi. Og det har været dejligt at kunne dele hverdag med hinanden 🙂
Men jeg havde ikke set, at jeg ville vende tilbage som præst igen. Jeg troede virkelig, at jeg havde holdt min sidste gudstjeneste sidste år. Men som den gamle prædiker skriver, så er der en tid for alt under himlen. Og der var for mit vedkommende en tid til at tie – men nu altså igen en tid til at tale. Jeg nød det første halve år ikke at skulle skrive hverken en prædiken eller undervise konfirmander. Men da muligheden så kom for at blive vikar nogle måneder – så var tiden en anden. Og jeg fik nogle gode måneder som vikarpræst i Oles fødesogn.
Så her et år efter, da er det at være vikar blevet noget, jeg er ind imellem. Og jeg holder af at virke igen. Men nyder også, at der hver gang er en slutdato på ansættelsen. Så følelsen af frihed er der.
Det første år bød også på en ny opgave som frivillig. Det havde jeg besluttet allerede inden jeg stoppede, at når jeg blev pensionist, så ville jeg gerne være frivillig i en genbrugsbutik. Og det er jeg blevet, og synes stadig det er vældig sjovt. Hyggeligt med kollegaer, godt med lidt fysisk arbejde og ikke mindst tanken om, at vores beskedne indsats er til glæde for andre mennesker og til gavn for planeten generelt.
Generelt så har det første år haft en del fokus på bæredygtighed – andre vil måske betegne det som sparsommelighed 🙂 Men hvorom alting er, så har tiden i genbrugsbutikken åbnet mine øjne for, at der ind i mellem kommer tøj eller sko ind, som jeg faktisk godt kan se mig selv gå i. Så der er blevet købt et par bukser og et par sandaler – og begge dele er brugt flittigt. Og i alt har de kostet mig 70 kr.
Og så laver jeg rigtig meget mad fra bunden. Det har jeg gjort tidligere, men nu er der bare mere tid til det – og jeg hygger mig for det meste med det. At tømme køleskabets grøntsagsskuffe og få en fornuftig aftensmad ud af det – det giver en vis tilfredsstillelse 🙂
Og sidst men ikke mindst – så er jeg blevet Mormor. Det er en velsignelse at opleve. Og det er så fint at kunne give en hånd med, når det behøves. Og en stor glæde at se de unge mennesker være forældre. Det klarer de nu meget godt 🙂
Har jeg fortrudt, at jeg gik på pension som 60-årig ? Nej! Men som ved enhver overgang er der noget, der må forlades – og jeg savner stadig mine gamle sogne og alle de kære mennesker, som bor der. Men det er heller ikke så mærkeligt – det blev dog til over 25 år på samme sted.
Det første år har også været her, hvor jeg har skullet finde ud af, hvem er jeg, når jeg ikke længere har et arbejde eller en titel at binde min identitet op på. Det går meget godt – jeg vil altid være præst, men der er kommet en frihed til og ikke mindst muligheden for selv at kunne vælge, hvad dagene skal rumme. Det er både en gave og en opgave.
I dag bliver det en ekstra vagt i genbrugsbutikken 🙂
God mandag.
Jette
Skriv et svar