Ordene fra den gamle julesalme passede så fint i går morges 🙂 Der var klart vejr og syv graders frost, så det hele glimtede af iskrystaller og kølig luft.
I det vejr var Gestens mindste indbyggere ude at gå. De kom nemlig i kirke til børnehavejul. Dagplejebørn, vuggestuebørn og børnehavebørn. En skøn blanding med flyverdragter, huer og vanter indtog en tid hele kirkerummet.
Så begyndte vinteren. I hvert fald i følge kalenderen. Men også julemåneden tog sin begyndelse i går. Og med et kom der et helt nyt skær over dagene 🙂 Der blev tændt kalenderlys og åbnet og skrabet julekalendere – der kom helt nye ritualer ind i hverdagen. Fjernsynstiden blev fyldt med julehistorier – så selv fodbold for en stund blev trængt lidt i baggrunden.
Så begyndte adventstiden – i november. Og dermed er der god tid til at nyde denne helt særlige tid på året. En tid med lys og glæde og lidt mere øje for vores næste. Som en meget fint har formuleret det – i sammenhæng med prædiketeksten til i går:
I adventstiden ser vi det lidt bedre end ellers. Vi bliver lidt mere gavmilde, vi husker dem, vi ellers glemmer. Det skyldes en mand på et æsel. Han kommer med barmhjertighed. Det er den magt, der bærer vore liv, uanset, hvad der sker; Og som fylder os med livsmod og sætter en ny dagsorden (Jette Seidelin Christensten)
Jeg synes, hendes ord udtrykker det så fint. Adventstiden bringer også noget nyt med sig. Vi begynder så at sige forfra – og i kirkeåret helt bogstaveligt. “Herrens komme” går ikke helt stille af – vi udfordres og opfordres til at dele ud af opmærksomhed, nærvær og gode ord.
I Gesten kirke blev adventskransen tændt ved flammen fra Fredslyset, som havde fundet vej helt fra Betlehem. På billedet ses min gode kollega med olielampen.
God mandag – i regnvejr og gråvejr. Men så lyser alle lys des mere op 🙂
Jette
Det er overskriften over min fredag 🙂 Fredag er fælles for os alle. Fredslyset er kommet til, fordi det kommer til Gesten kirke på søndag. Og forberedelse er som så ofte før – at skrive søndagens prædiken.
På søndag er det er jo tillige første søndag i advent – og dermed det nye kirkeårs begyndelse. Og altid en festlig dag i kirken med nye lys og en fin adventskrans.
Fredslyset er en tradition som stammer Østrig, og er knap 150 år gammel. I fødselskirken i Betlehem er der altid et tændt lys. Og det er med flammen fra det lys, at der tændes et fredslys, som så flyves til Wien, og derfra sendes små lys med ild fra flammen i Betlehem ud i hele Europa. Det er Sct. Georgs Gilderne, der står for det praktiske. Men en smuk tanke at lyset fra Jesu fødested spredes ud i verden – og tænder lys i vores del af verden. Fredslyset er ikke som sådant et religiøst symbol, eller tillægges politiske bagtanker. Men lys kan noget.
Så fredslyset fra Betlehem bringer både mod og håb, taler for forståelse og tolerance og opfordrer til aktivt at tænde lys i andre menneskers liv.
Det er da kun til at bakke op om.
Så vi tænder med glæde fredslys ved gudstjenesten på søndag.
God weekend og glædelig første søndag i advent.
Jette
Ved gudstjenesten i går sang vi en ny salme af Sten Kaalø, skrevet i 2010. En lovsang og en tak til Gud, for alt det vi får givet.
Som det hed i et af versene:
O, Herre, fra moders liv var jeg dog din.
Du kaldte mig: Himlens barnlille!
Der stod jeg på livs-stigens nederste trin.
Så gik jeg i alvor – så gik jeg i leg.
Og du fulgte med mig i livet.
Og alt dit er mit, helt kvit og helt frit.
Tak, Herre, for alt jeg får givet!
At sidde i kirkens gamle rum er også at få tid til bare at være og tænke. Og pludselig falde over noget, man ikke før har skænket en tanke.
I går var det ordet “livs-stige” jeg faldt over. Et finurligt ord, men som jo meget godt rammer vores vej gennem livet. At vi tager et skridt af gangen. Og her i overført betydning – et skridt på vej til himlens port. Og det bedste ved den opstigen er, at Gud lover at følge med hele vejen.
I denne tid står solen lavt – det gav også den fineste aftegning af vinduet i Gesten kirke. En stjerne der viste sig.
Billedet øverst er fra Veerst kirke – jeg synes man blev budt så meget velkommen, da jeg kom til kirkens dør.
God mandag.
Jette
I mandags havde jeg inviteret til grøn fællesmiddag. Og var lidt spændt på, hvordan det ville gå, og hvordan den invitation ville blive taget imod. For det er jo ikke alle, der er lige så optaget af grøn mad og genbrug som jeg er 🙂
Men det var en succes og blev en rigtig hyggelig aften – med snak om grønne tendenser og almindelig snak mellem naboer og bekendte. Alene det, at bo i samme område, giver jo noget at snakke om.
I går drog et sjal på rejse 🙂 Det natsværmer sjal, som jeg har strikket på de sidste mange måneder, var nu blevet færdigt. Og solgt – og er nu på vej til en ny ejer.
Jeg håber virkelig, at sjalet kommer til at varme og bringe meget komfort de næste måneder og år. For det er med den slags strik, at det slides ikke lige op. Det kan bringe glæde i mange år.
I dag er det ni år siden, at jeg skrev det allerførste lille indlæg på bloggen. Jeg havde ikke meget ide om, hvad det ville sige at have en blog – men syntes alligevel at det var lidt spændende. Og lærerigt, og har fået mange gode kommentarer langs af sted. Og er fyldt af en taknemmelighed over, at der er nogen, der læser med. Jeg kender jer jo ikke alle sammen – men uden jer, var det ikke så sjovt at skrive her. Så tusind tak til dig, der læser med.
Bloggens indhold har varieret en del gennem årene. Bloggen hedder jo Bagning med budget mm. Og de seneste år har “mm” fyldt mest. Der har været mange glimt fra kirkelivet forskellige steder. Der har været store familie begivenheder – både bryllupper og dåb. Der er blevet bygget sommerhus, og arbejdslivet er blevet til seniorliv. Men der er også blevet bagt og lavet mad – fuldkorn og glutenfri og de seneste år: vegetarisk og vegansk.
Det har jeg glædet mig til 🙂 At kunne begynde på det kapitel i mit liv. Jeg har jo allerede været med på sidelinjen i mit barnebarns liv. Men nu er tiden kommet til, at hendes mor skal begynde på arbejde. Svigersønnen har barsel de kommende måneder, men må arbejde en enkelt dag om ugen – og her åbner Mormors dagpleje så.
Jeg har tilmeldt mig noget nyt ! Og er lidt spændt på det. Som jeg altid er, når jeg begynder på eller prøver noget nyt og ukendt. Jeg tænker altid mega meget over tingene, inden jeg endelig får gjort noget. For tænk nu – hvad siger folk, vil nogen være med osv.
Denne gang handler det om at invitere til en grøn fællesmiddag. Og hvorfor er det så grænseoverskridende ? Jeg har da mange gange før serveret grønne retter for mine gæster.
Men det skyldes, at det er en del af et koncept og dermed også har en form for dagsorden indlagt. En grøn dagsorden. Og vil mine gæster nu også være med på den ?
Men nu har jeg i hvert fald gjort alvor af det. Tilmeldt arrangementet og inviteret naboerne. Så må vi se 🙂
Bag initiativet er Grønne Nabofællesskaber. En forening eller et fællesskab, som vil inspirere til den grønne omstilling.
Jeg tænker dog, at min grønne fællesmiddag mest af alt bliver et par hyggelige timer med grøn mad. Og måske lidt snak om, hvordan et par kødløse dage om ugen også gør en forskel i den grønne omstilling.
Opskrifterne til maden er lavet af Claus Meyer. Men jeg har ikke fået dem endnu, så jeg ved ikke, hvad jeg skal i gang med at fremtrylle. Men jeg glæder mig 🙂
Fortsættelse følger 🙂
God onsdag.
Jette
Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal
