I mandags havde jeg inviteret til grøn fællesmiddag. Og var lidt spændt på, hvordan det ville gå, og hvordan den invitation ville blive taget imod. For det er jo ikke alle, der er lige så optaget af grøn mad og genbrug som jeg er 🙂

Men det var en succes og blev en rigtig hyggelig aften – med snak om grønne tendenser og almindelig snak mellem naboer og bekendte. Alene det, at bo i samme område, giver jo noget at snakke om.

Men der blev også talt om klima, grønne valg og vegetarisk aftensmad. Maden var god – spørger du mig 🙂 Opskriften var Claus Meyers og var en daal med auberginer, æble raita og et stort og lækkert foccacia. Der var mad nok, så alle blev mætte. Desserten var en smuldreæblekage af æbler fra haven.

Arrangørerne af grønne fællesmiddage har udarbejdet et slags spil, hvor der var nogle kort med spørgsmål, som man så kunne vælge at tale om. Jeg var ikke helt sikker på, om det ville fungere – men det gjorde det. Ikke mindst så satte spørgsmålene tanker og refleksioner i gang. Så vi nåede omkring økologi og dilemmaer. Som for eksempel: Skal man købe en dansk konventionel tomat fremfor at købe en økologisk spansk tomat. Hvad er bedst klimamæssigt set? Det er ikke så enkelt at svare på.

For en anden af gæsterne var der næsten gået sport i at affaldssortere. Og som hun sagde, i begyndelsen havde hun været irriteret over, at kommunen forlangte det. Men i dag – så var der lidt sport i at få det hele sorteret, så mest muligt igen kan genbruges.

Her i bakspejlet – så er jeg glad for, at vi lavede en aften med grøn fællesspisning. Rammerne omkring aftenen gjorde, at vi fik snakket om lidt andet, end vi ellers ville have gjort. Og jeg tror, at vi alle sammen tænker lidt videre over, hvilke grønne fodtryk vi kan sætte.

God onsdag.

Jette