Et enkelt kig på Instagram eller Facebook – og du ser en masse julelækkerier 🙂 I denne uge har jeg ferie, så der er mulighed for at bage lidt.
I går blev de første pebernødder bagt – og de fik følgeskab af specier med nødder. Det er min udgave, inspireret af Meyers. Og som altid, så er der lidt grahamsmel i mine småkager. Det er nok helt forkert – men jeg nyder, at der er lidt bid i mine kager 🙂
Så begyndte adventstiden – i november. Og dermed er der god tid til at nyde denne helt særlige tid på året. En tid med lys og glæde og lidt mere øje for vores næste. Som en meget fint har formuleret det – i sammenhæng med prædiketeksten til i går:
I adventstiden ser vi det lidt bedre end ellers. Vi bliver lidt mere gavmilde, vi husker dem, vi ellers glemmer. Det skyldes en mand på et æsel. Han kommer med barmhjertighed. Det er den magt, der bærer vore liv, uanset, hvad der sker; Og som fylder os med livsmod og sætter en ny dagsorden (Jette Seidelin Christensten)
Jeg synes, hendes ord udtrykker det så fint. Adventstiden bringer også noget nyt med sig. Vi begynder så at sige forfra – og i kirkeåret helt bogstaveligt. “Herrens komme” går ikke helt stille af – vi udfordres og opfordres til at dele ud af opmærksomhed, nærvær og gode ord.
I Gesten kirke blev adventskransen tændt ved flammen fra Fredslyset, som havde fundet vej helt fra Betlehem. På billedet ses min gode kollega med olielampen.
God mandag – i regnvejr og gråvejr. Men så lyser alle lys des mere op 🙂
Jette
Det er overskriften over min fredag 🙂 Fredag er fælles for os alle. Fredslyset er kommet til, fordi det kommer til Gesten kirke på søndag. Og forberedelse er som så ofte før – at skrive søndagens prædiken.
På søndag er det er jo tillige første søndag i advent – og dermed det nye kirkeårs begyndelse. Og altid en festlig dag i kirken med nye lys og en fin adventskrans.
Fredslyset er en tradition som stammer Østrig, og er knap 150 år gammel. I fødselskirken i Betlehem er der altid et tændt lys. Og det er med flammen fra det lys, at der tændes et fredslys, som så flyves til Wien, og derfra sendes små lys med ild fra flammen i Betlehem ud i hele Europa. Det er Sct. Georgs Gilderne, der står for det praktiske. Men en smuk tanke at lyset fra Jesu fødested spredes ud i verden – og tænder lys i vores del af verden. Fredslyset er ikke som sådant et religiøst symbol, eller tillægges politiske bagtanker. Men lys kan noget.
Så fredslyset fra Betlehem bringer både mod og håb, taler for forståelse og tolerance og opfordrer til aktivt at tænde lys i andre menneskers liv.
Det er da kun til at bakke op om.
Så vi tænder med glæde fredslys ved gudstjenesten på søndag.
God weekend og glædelig første søndag i advent.
Jette
På den ene side er det som om at december er langt væk – og så er det alligevel første søndag i advent lige om et øjeblik 🙂 Jeg skal ikke lave en adventskrans – både Ole og jeg har hver sin runde lysestage med plads til fire lys. Så de kommer i brug igen.
Men så laver jeg andre dekorationer 🙂 På facebook har Claus Dalby lavet det fineste slow-tv sammen med blomsterbinder Hanne Utoft. Et par timer hver søndag kan man se Hanne lave alverdens dekorationer – til stor inspiration. Jeg har hygget mig gevaldigt med at kigge med.
Der er kasser på loftet med julepynt – gemt fra år til år. Og det er helt som det skal være. Pynt fyldt med minder og historier.
Men det er også lidt hyggeligt at finde noget nyt og fint julepynt. Det er sjældent jeg går i almindelige butikker for at finde pynt. Jeg synes det sjovere at kigge på genbrugsbutikkernes juleborde og finde noget, som måske kan bruges. Eller tage på julemarked.
Advent venter lige om hjørnet – og december banker på inden længe. En tur i Brugsen eller Netto fortæller tydeligt, at det er tid til at købe ind til julebag og andet i den boldgade 🙂
I dag har jeg fået lavet den allerførste forberedelse: Bagt den engelske julekage. Jeg har lavet den i halv størrelse.
I dag er mormors dagpleje åben – og jeg hygger mig med Christine.
Jeg strikkede for noget tid siden en lille vest, som hun kunne have på, når hun kravlede på gulvet. Og der var lidt garn til rest. Det er nu blevet strikket til en lille hue – den allersidste meter af garnet blev flettet til en snor, som sidder øverst i huen.
Og vejret i dag indbyder til at have en hue om ørene – luften er tung af regndråber, og blæsten har godt fat. Så huen kom til sin ret 🙂
Nu er hun blevet træt og sover en formiddagslur. Mormor slapper af – og så glæder jeg mig allerede til, at hun vågner igen. For der er så meget liv og glæde ved at være sammen med en lille størrelse på 8 måneder.
God onsdag.
Jette
Ved gudstjenesten i går sang vi en ny salme af Sten Kaalø, skrevet i 2010. En lovsang og en tak til Gud, for alt det vi får givet.
Som det hed i et af versene:
O, Herre, fra moders liv var jeg dog din.
Du kaldte mig: Himlens barnlille!
Der stod jeg på livs-stigens nederste trin.
Så gik jeg i alvor – så gik jeg i leg.
Og du fulgte med mig i livet.
Og alt dit er mit, helt kvit og helt frit.
Tak, Herre, for alt jeg får givet!
At sidde i kirkens gamle rum er også at få tid til bare at være og tænke. Og pludselig falde over noget, man ikke før har skænket en tanke.
I går var det ordet “livs-stige” jeg faldt over. Et finurligt ord, men som jo meget godt rammer vores vej gennem livet. At vi tager et skridt af gangen. Og her i overført betydning – et skridt på vej til himlens port. Og det bedste ved den opstigen er, at Gud lover at følge med hele vejen.
I denne tid står solen lavt – det gav også den fineste aftegning af vinduet i Gesten kirke. En stjerne der viste sig.
Billedet øverst er fra Veerst kirke – jeg synes man blev budt så meget velkommen, da jeg kom til kirkens dør.
God mandag.
Jette
For noget tid siden købte jeg en ToGoodToGo pose – og det er altid spændende at se indholdet i posen. Og den aften var der 1½ kg rødbeder i posen! Det var ikke det allerbedste køb 🙂 Efterhånden har jeg fået brugt en del af rødbederne, ovnbagte i forskellige sammenhænge. Men der var stadig rødbeder tilbage.
Forleden tog jeg mig sammen – og syltede rødbeder, for første gang i mit liv 🙂 Og det er nu en meget overkommelig proces. Det er mere om at komme i gang. Og jeg husker fra min barndom, hvordan min mor syltede rødbeder. Kogte dem i vand, og hvorefter man så kunne smutte skallen af. Egentlig en lidt fascinerende proces. Men det virker.
I mandags havde jeg inviteret til grøn fællesmiddag. Og var lidt spændt på, hvordan det ville gå, og hvordan den invitation ville blive taget imod. For det er jo ikke alle, der er lige så optaget af grøn mad og genbrug som jeg er 🙂
Men det var en succes og blev en rigtig hyggelig aften – med snak om grønne tendenser og almindelig snak mellem naboer og bekendte. Alene det, at bo i samme område, giver jo noget at snakke om.
Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal
