På den ene side er det som om at december er langt væk – og så er det alligevel første søndag i advent lige om et øjeblik 🙂 Jeg skal ikke lave en adventskrans – både Ole og jeg har hver sin runde lysestage med plads til fire lys. Så de kommer i brug igen.
Men så laver jeg andre dekorationer 🙂 På facebook har Claus Dalby lavet det fineste slow-tv sammen med blomsterbinder Hanne Utoft. Et par timer hver søndag kan man se Hanne lave alverdens dekorationer – til stor inspiration. Jeg har hygget mig gevaldigt med at kigge med.
Og nu er jeg så selv gået i gang. Efter bedste evne 🙂 Og med de materialer huset og haven rummede. Det eneste tilkøb er den bløde enebær, som jeg fandt på julemarkedet. Enebær er virkelig dejligt at røre ved og pynter og fylder på samme tid.
Jeg har ikke brugt en eneste grannål endnu 🙂 og det er helt med vilje. Jeg vil gemme gran til december. Men buskbom fungerer også fint som bunddække i dekorationen. Grankoglerne vender mest på hovedet – det synes jeg er lidt finurligt. Det hele er sat i oasis – genbrug fra tidligere dekorationer. Så er der mulighed for at vande det grønne undervejs.
Denne dekoration har plads til et bloklys. Jeg fandt en gammel lysholder/plade, som fint kunne genbruges her. Det giver et lidt andet indtryk, men fungerer nu også meget godt.
Og hvor har jeg hygget mig undervejs – og det er vel egentlig det vigtigste. At stå at lave noget unyttigt og bare glæde sig over resultatet. Nu kan der i hvert fald tændes lys på mørke november dage.
God onsdag.
Jette
Lene
Smukke dekorationer og unyttigt vil jeg ikke kalde det. Du kan da spare lidt el, når lysene tændes 🙂
Jette Holm Rosendal
Hej Lene 🙂 Tak for din søde hilsen. Enig, lidt el kan der måske spares – og glæden ved selv at have lavet dekorationerne og fordybet sig i det, er en gevinst i sig selv. kh og glædelig advent Jette